{"id":5264,"date":"2026-09-03T08:59:39","date_gmt":"2026-09-03T08:59:39","guid":{"rendered":"https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=5264"},"modified":"2026-09-03T08:59:39","modified_gmt":"2026-09-03T08:59:39","slug":"film-lyset-i-os-befriende-usentimentalt-fransk-familiedrama","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=5264","title":{"rendered":"FILM: Lyset I os: Befriende usentimentalt fransk familiedrama"},"content":{"rendered":"\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><a href=\"http:\/\/cinemadsen.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/5-popcorn.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"389\" height=\"57\" src=\"http:\/\/cinemadsen.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/5-popcorn.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-5238\" srcset=\"https:\/\/cinemadsen.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/5-popcorn.jpg 389w, https:\/\/cinemadsen.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2026\/08\/5-popcorn-300x44.jpg 300w\" sizes=\"auto, (max-width: 389px) 100vw, 389px\" \/><\/a><\/figure>\n\n\n\n<p>Der findes film, som, n\u00e5r de f\u00f8rst er kommet ind under huden p\u00e5 \u00e9n, ikke slipper igen, men bliver h\u00e6ngende.<\/p>\n\n\n\n<p>S\u00e5dan en film er skuespilleren Jos\u00e9phine Japy\u2019s instrukt\u00f8rdebut <em>Lyset i os<\/em>. Den havde verdenspremiere ved en s\u00e5kaldt specialvisning p\u00e5 filmfestivalen i Cannes sidste \u00e5r, og er da ogs\u00e5 en typisk festivalfilm: Et drama med fokus p\u00e5 livets sm\u00e5 \u00f8jeblikke med minimale kamerabev\u00e6gelser og n\u00e6sten ingen musik.<\/p>\n\n\n\n<p>Det er dog ikke dens festivalkvaliteter, der g\u00f8r, at <em>Lyset i os<\/em> bliver h\u00e6ngende. Det er derimod historiens basale styrke, der rammer \u00e9n som en damphammer.<\/p>\n\n\n\n<p>Man taler meget om \u201dThe mental load\u201d i disse \u00e5r. Men sj\u00e6ldent er begrebet set udfoldet s\u00e5 massivt eller illustrativt som her. Japy er tydeligvis ude i et meget personligt \u00e6rinde. Filmen bygger s\u00e5ledes p\u00e5 hendes egne oplevelser med at vokse op med en handicappet s\u00f8ster.<\/p>\n\n\n\n<p>Bertille \u2013 som hun hedder b\u00e5de i filmen og i virkeligheden \u2013 udviklede sit handicap, mens hun voksede op. Hun holdt op med at tale eller forst\u00e5, hvad andre sagde. I stedet bev\u00e6ger hun sig gennem verden med et udtryk af evig undren. Nogle gange udl\u00f8ses et smil eller en latter. Nogle gange et skrig eller anfald af smerte.<\/p>\n\n\n\n<p>For Bertilles for\u00e6ldre og stores\u00f8steren Marion (Japy\u2019s alter ego) roterer hele deres verden imidlertid om Bertille. Om at sk\u00e6rme hende, hj\u00e6lpe hende, pleje hende og v\u00e6re urolige for hende. Ikke blot som en pligt, der skal passes ind imellem det andet. Men som den altoverskyggende opgave, der farver hver time i d\u00f8gnet.<\/p>\n\n\n\n<p>Som Bertilles mor Madeleine konkluderer p\u00e5 et tidspunkt over for sin mand: \u201dDer findes ikke noget os, vi vil altid v\u00e6re tre\u201d.<\/p>\n\n\n\n<p>Dertil kommer usikkerheden. Ved filmens start ved familien ikke, hvad Bertille fejler. Det g\u00f8r det ikke blot umuligt at behandle hende, men ogs\u00e5 at forudse, hvad der ville ske med hende. Om hendes lidelse ville f\u00f8re til, at hun pludselig falder d\u00f8d om eller ikke v\u00e5gner igen om morgenen.<\/p>\n\n\n\n<p>Japy fanger alle disse nuancer med en befriende usentimentalitet, der er filmens store styrke. Hun f\u00e5r vist, hvordan de tre familiemedlemmer hver is\u00e6r fors\u00f8ger at tackle situationen: Madeleine ofrer sig og bruger al sin tid p\u00e5 Bertille. Men hun t\u00f8r ikke \u00e5bne sine f\u00f8lelser for meget af angst for at miste datteren. Faderen Giles fokuserer i stedet p\u00e5 sit arbejde. Han har ikke engang fortalt sine kolleger, at han har en handicappet datter af angst for at skade sin karriere. Og Marion pr\u00f8ver at leve et almindeligt ungdomsliv og indleder et forhold med en langt \u00e6ldre mand.<\/p>\n\n\n\n<p>Det smukke er, at man forst\u00e5r dem alle og deres reaktioner. Ogs\u00e5 de grimme, hvor kr\u00e6fterne ikke l\u00e6ngere sl\u00e5r til.<\/p>\n\n\n\n<p>Da familien p\u00e5 et tidspunkt finder ud af, at Bertille kan f\u00e5 et lige s\u00e5 langt liv som alle andre siger Giles til Madeleine: \u201dVi har lige f\u00e5et livstid\u201d. Bem\u00e6rkningen kan synes afstumpet, men den er en knivskarp spejling af f\u00f8lelsen indeni.<\/p>\n\n\n\n<p>P\u00e5 denne m\u00e5de viser Jaby ambivalensen. Hvordan alle i familien inderst inde \u00f8nsker, at Bertille m\u00e5 d\u00f8 ung, mens de samtidig k\u00e6mper med n\u00e6b og kl\u00f8r for hendes velbefindende. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 Marion, som m\u00e5 sp\u00f8rge sig selv, om hun er villig til at ofre hele sit liv for Bertilles skyld? Eller om det overhovedet er en mulighed at forlade hende? Man fornemmer tydeligt at Jos\u00e9phine Japy sikkert har stillet sig selv de samme sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n<p><em>Lyset i os<\/em> kunne nemt v\u00e6re endt som ren tragedie. Som en fort\u00e6lling om, hvor h\u00e5rdt det er at have et handicappet barn. Men ogs\u00e5 her balancerer Japy p\u00e5 mesterlig vis sit stof. Hun viser ogs\u00e5 lyspunkterne, der hvor Bertilles kasten med maden bliver til en befriende foodfight i k\u00f8kkenet. Eller hvor Bertille vandrer over til nabobordet p\u00e5 en restaurant, s\u00e6tter sig p\u00e5 en mands sk\u00f8d og stj\u00e6ler hans mad.<\/p>\n\n\n\n<p>Det er denne \u00e6gthed, der h\u00e6nger fast i \u00e9n, l\u00e6nge efter man forlader biografen <em>Lyset i os<\/em> er et intimt familiedrama, som ikke \u00f8nsker at v\u00e6re melodramatisk eller moralsk. Det \u00f8nsker at observere, at vise omsorg og emotionel klarhed.<\/p>\n\n\n\n<p><strong>TITEL:<\/strong> Lyset i os<br><strong>VARIGHED:<\/strong> 96 minutter<br><strong>LAND:<\/strong> Frankrig<br><strong>INSTRUKT\u00d8R<\/strong>: Jos\u00e9phine Japy<br><strong>MEDVIRKENDE<\/strong>: M\u00e9lanie Laurent, Pierre-Yves Cardinal, Angelina Woreth, Sarah Pachoud m.fl.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Der findes film, som, n\u00e5r de f\u00f8rst er kommet ind under huden p\u00e5 \u00e9n, ikke slipper igen, men bliver h\u00e6ngende.&hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5263,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10,16,29,23,24,1],"tags":[],"class_list":["post-5264","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-drama","category-europa","category-familie","category-frankrig","category-fransk","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5264","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5264"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5264\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5265,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5264\/revisions\/5265"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/5263"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5264"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5264"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5264"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}