{"id":532,"date":"2015-02-09T20:03:15","date_gmt":"2015-02-09T20:03:15","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=532"},"modified":"2015-02-09T20:05:59","modified_gmt":"2015-02-09T20:05:59","slug":"532","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=532","title":{"rendered":"Berlinalen dag 4 – Terrence Malick leverer form uden indhold"},"content":{"rendered":"

\"Knight<\/a><\/p>\n


\n–<\/strong> Se det var en rigtig film!<\/span><\/p>\n

Den begejstrede bem\u00e6rkning falder fra en af mine udenlandske filmjournalist-kolleger efter pressevisningen p\u00e5 Bill Condons \u201eMr Holmes\u201c.<\/p>\n

Med \u201erigtig film\u201c mener han en film af den traditionelle slags, med en lige ud af landevejen historie fortalt i et klassisk filmsprog. Hans bem\u00e6rkning var imidlertid tankev\u00e6kkende fordi den p\u00e5 godt og ondt s\u00e6tter Berlinalen og ikke mindst festivallens hovedkonkurrence i relief.<\/p>\n

Her er en stor del af filmene nemlig ikke \u201erigtige\u201c film ud fra den ovenn\u00e6vnte definition. Men er de s\u00e5 i stedet \u201eforkerte\u201c film og kan man overhovedet dele film ind i den slags kategorier?<\/p>\n

Det er i hvert fald et faktum, at en del af filmene i hovedkonkurrencen ikke bruger et konventionelt filmsprog, men i stedet leger med formen. Det kan v\u00e6re visuelt med for eksempel h\u00e5ndholdt kamera, som vi s\u00e5 det i b\u00e5de den iranske instrukt\u00f8r Jafar Panahis \u201eTaxi\u201c, og den tyske instrukt\u00f8r Sebastian Schippers \u201eVictoria\u201c. Det kan v\u00e6re handlingsm\u00e6ssigt, og endelig kan det v\u00e6re i hele filmens scenografiske opbygning.<\/p>\n

Det sidste s\u00e5 man et eksempel p\u00e5 med Terrence Malicks nye film \u201eKnight Of Cups\u201c. Den handler om hovedpersonen Rick, der strejfer rundt p\u00e5 udkig efter meningen med livet i en surrealistisk verden i form af en del af Santa Monica befolket med filmstjerne, modeller og andre medlemmer af Hollywoods elite. Meget af filmen bev\u00e6ger personerne sig rundt som zombier i de smukke, men ogs\u00e5 fremmedgjorte og meget upersonlige omgivelser. Alle er smukke og n\u00e6sten alle kl\u00e6dt i designert\u00f8j. Billederne er bjergtagende, personerne n\u00e6sten uden dialog, mens Ricks tanker og f\u00f8lelser formidles af en fort\u00e6llestemme.<\/p>\n

Selv h\u00f8rer jeg til sidstn\u00e6vnte gruppe, og m\u00e5 med skam melde, at jeg i et par korte sekvenser d\u00f8sede hen. Jeg gik dog ikke s\u00e5 vidt som nogle af mine filmanmelderkolleger, der udvandrede i protest for at undg\u00e5 samme sk\u00e6bne.<\/p>\n

Ogs\u00e5 anmelderne i \u00e5rets Screen Jury er uenige om Malicks film. De syv europ\u00e6iske filmjournalister i juryen gav \u201dKnight of Cups\u201d fra en til tre stjerner. Dermed slutter Malick sig til r\u00e6kken af kendte instrukt\u00f8rer, der har skuffet i \u00e5r i hovedkonkurrencen. Werner Herzogs \u201dQueen of the Desert\u201d blev s\u00e5ledes slagtet af anmelderne lige som Isabel Coixets \u201dNobody wants the Night\u201d. Og Malicks film har som sagt f\u00e5et meget blandede anmeldelser.<\/p>\n

Forel\u00f8big har juryen bed\u00f8mt 9 ud af de 19 film i hovedkonkurrencen. Det samlede gennemsnit for de syv film ligger p\u00e5 2,5 stjerner alts\u00e5 midt mellem gennemsnitlig og god.<\/p>\n

Hele fire film har dog f\u00e5et over 3 stjerner i gennemsnit. Ud over Panahis \u201dTaxi\u201d og Schippers \u201dVictoria\u201d drejer det sig om Andrew Haighs bev\u00e6gende \u00e6gteskabsdrama \u201d45 Years\u201d og festivalens mellemamerikanske overraskelse \u201dIxcanul\u201d af den guatamelanske instrukt\u00f8r Jayro Bustamante.<\/p>\n

Men med 10 konkurrencefilm tilbage, er konkurrencen om guldbj\u00f8rnen fortsat fuldst\u00e6ndig \u00e5ben.<\/p>\n

\"Diary<\/a><\/p>\n

\"cxpattso\"<\/a>\"cxpattso\"<\/a>\"2<\/a><\/strong><\/p>\n

DIARY OF A CHAMBERMAID<\/p>\n

Det er aldrig en nem opgave at f\u00f8lge i h\u00e6lene p\u00e5 topinstrukt\u00f8rer som Renoir og Bunuel, der begge har leveret fremragende filmatiseringer af Octave Mirbeaus novelle \u201dEn kammerpiges dagbog\u201d fra 1900. Den f\u00f8rste i 1946 den anden i 1964.<\/p>\n

Og hvis man alligevel ikke kan levere en overbevisende nyfortolkning af historien, b\u00f8r man s\u00e5 overhovedet fors\u00f8ge? Ja det b\u00f8r man, mener den franske instrukt\u00f8r Jacquout Benoit, hvis film havde verdenspremiere p\u00e5 Berlinalen s\u00f8ndag.<\/p>\n

Benoit h\u00e6vder, at hans version ligger t\u00e6ttere p\u00e5 bogen. Det kan sagtens v\u00e6re, da de to tidligere film langt fra har samme handlingsforl\u00f8b.<\/p>\n

I den nye film forlader den selvbevidste kammerpige Celestine (L\u00e9a Seydoux) n\u00f8lende det fashionable Paris for at tage imod en stilling i provinsen hos Lanlaire-familien i Normandiet.<\/p>\n

Her m\u00f8der hun det barnl\u00f8se og gl\u00e6desl\u00f8se Lanlaire-\u00e6gtepar, hvor manden med savlende overherre-liderlighed kaster sig over tjenestepigerne, mens hans aseksuelle, tyranniske kone herser rundt med alle.<\/p>\n

Celestine er fast besluttet p\u00e5 ikke at lide samme sk\u00e6bne som husets buttede kokkepige Marianne, som allerede har skaffet sig af med \u00e9t barn f\u00f8dt uden for \u00e6gteskab og som nu er gravid igen.<\/p>\n

Celestine tiltr\u00e6kkes i stedet af familiens mandlige tjener og gartner Joseph, en mystisk og dyster mand med st\u00e6rke antisemitiske holdninger, der foresl\u00e5r, at hun kan arbejde som prostitueret for ham i Cherbourg.<\/p>\n

Benoit udlevere n\u00e5desl\u00f8st borgerskabet, der groft udnytter deres tjenestefolk. Men samtidig er det ogs\u00e5 historien om en ung kvinde, der forst\u00e5r at bruge sin sensualitet til at opn\u00e5 det liv, som hun \u00f8nsker. P\u00e5 den m\u00e5de viser filmen de magtesl\u00f8se magt og de magtfuldes magtesl\u00f8shed og impotens sat over for hinanden.<\/p>\n

Desv\u00e6rre form\u00e5r Benoit ikke at puste nyt liv i Celestine-figuren, hvis historie ogs\u00e5 er et portr\u00e6t af slutningen p\u00e5 en \u00e6ra. Hans film har intet at tilbyde et biograf-publikum anno 2015, der ikke er blevet n\u00e6vnt f\u00f8r tusindvis af gange.<\/p>\n

Samtidig halter manuskriptet f\u00e6lt bagefter, med en historie med store huller, der i bedste fald er usammenh\u00e6ngende, og et persongalleri, der aldrig h\u00e6ver sig over det endimensionelle og som derfor aldrig bliver interessante for publikum.<\/p>\n

Det g\u00e6lder ogs\u00e5 L\u00e9a Seydoux, der ikke form\u00e5r at samle Celstine-figurens mange facetter til \u00e9n samlet, trov\u00e6rdig person. Og dermed bliver bogens og filmens mange sociale, seksuelle og politiske nuancer ikke til andet end tomme klich\u00e9er.<\/p>\n

P\u00e5 samme m\u00e5de er kemien mellem Celestine og Joseph stor set ikke eksisterende og dermed heller ikke trov\u00e6rdig.<\/p>\n

Det er i \u00f8vrigt fristende at se Celestine som prototypen p\u00e5 en feministisk heltinde, men heller ikke her lykkes det for Benoit. Den surmulende L\u00e9a Seydoux fremst\u00e5r ikke just som \u00e9n, der k\u00e6mper for ligeret for alle kvinder, men snarere som en arrogant kvinde, der mener, at hun selv er h\u00e6vet over resten af tjenestefolkene.<\/p>\n

Diary Of A Chambermaid – 96 minutter – Frankrig – Instrukt\u00f8r: Benoit Jacquot – Medvirkende: L\u00e9a Seydoux, Vincent Lindon, Herv\u00e9 Pierre, Clotilde Mollet, Vincent Lancoste m.fl.<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

– Se det var en rigtig film! Den begejstrede bem\u00e6rkning falder fra en af mine udenlandske filmjournalist-kolleger efter pressevisningen p\u00e5…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":531,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-532","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/532","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=532"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/532\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":534,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/532\/revisions\/534"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/531"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=532"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=532"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=532"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}