{"id":549,"date":"2015-02-12T05:45:14","date_gmt":"2015-02-12T05:45:14","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=549"},"modified":"2015-02-14T07:38:15","modified_gmt":"2015-02-14T07:38:15","slug":"549","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=549","title":{"rendered":"Berlinalen dag 6 – Gode k\u00f8er og d\u00e5rlige k\u00f8er"},"content":{"rendered":"

\"Berlinale<\/a><\/p>\n

Nej, trods overskriften er det ikke en forts\u00e6ttelse af g\u00e5rsdagens historie om de nordsj\u00e6llandske \u00f8ko-k\u00f8er. I dag skal det handle om den slags k\u00f8er, som vi mennesker bruger en uforholdsm\u00e6ssig stor del af vores liv i.<\/p>\n

Det g\u00e6lder ikke mindst p\u00e5 filmfestivaller. I l\u00f8bet af en Berlinale st\u00e5r man gennemsnitligt i k\u00f8 en halv til en hel time f\u00f8r hver film, s\u00e5 lagt sammen over ni dage bliver det til langt mere, end man har lyst til at t\u00e6nke p\u00e5.<\/p>\n

Derfor er det ikke helt uv\u00e6sentligt, hvordan folk opf\u00f8rer sig i k\u00f8en \u2013 ja, det er faktisk alfa-omega i forhold til, om det skal blive en god eller en d\u00e5rlig k\u00f8-oplevelse. P\u00e5 Berlinalens sjette dag kunne man opleve klasseeksempler p\u00e5 begge dele.<\/p>\n

Det startede allerede om morgenen p\u00e5 Hotel Hyatt, hvor der var lagt op til den helt store k\u00f8-gyser. Det var nemlig dagen, hvor man kunne skaffe sig billetter til verdenspremieren p\u00e5 \u201dFifty Shades of Grey\u201d \u2013 filmen som hovedparten af filmjournalisterne p\u00e5 Berlinalen absolut ikke forventer sig noget af, men som de alligevel f\u00f8ler sig tvunget til at se. Enten drevet af nyfigenhed eller af deres redakt\u00f8rer.<\/p>\n

Derfor var mange journalister s\u00f8gt mod k\u00f8en, hvilket en Berlinale-debutant, havde sin helt egen, s\u00f8de l\u00f8sning p\u00e5. Efter det bedste biografk\u00f8- eller koncertk\u00f8-princip fik hun lavet nogle intermistiske, hvide, nummererede papirlapper, som hun gl\u00e6desstr\u00e5lende uddelte til journalisterne, som derved fik mulighed for at forlade deres plads lidt undervejs. Som sagt et smukt eksempel p\u00e5 en god k\u00f8-oplevelse.<\/p>\n

Det modsatte eksempel opstod f\u00e5 timer senere i den n\u00e6rliggende Cinemaxx-biograf. Her var der om eftermiddagen presseforestilling p\u00e5 den tyske instrukt\u00f8r Wim Wenders nye film \u201dEvery Thing Will Be Fine\u201d.<\/p>\n

Her var forventningerne noget mere forh\u00e5bningsfulde. Dels fordi der var tale om et af v\u00e6rtslandets mest kendte instrukt\u00f8rer. Dels fordi, at st\u00f8rsteparten af de \u00f8vrige kendte instrukt\u00f8rer i Berlinalens hovedkonkurrence indtil videre har skuffet f\u00e6lt, og at Wenders p\u00e5 den m\u00e5de var sidste h\u00e5b for den garvede garde.<\/p>\n

S\u00e5 ogs\u00e5 her var der lagt op til k\u00f8-tr\u00e6ngsel ud over det s\u00e6dvanlige. Og som altid, n\u00e5r mange mennesker er samlet, g\u00e6lder der nogle uskrevne regler. Den f\u00f8rste og mest ubrydelige af dem alle er, at man respekterer k\u00f8en og ikke springer over. Intet kan s\u00e5ledes f\u00e5 folk op i det r\u00f8de felt, som hvis en eller anden nonchalant maser sig op foran alle de andre, der har st\u00e5et og ventet i halve og hele timer.<\/p>\n

Lige netop denne regel br\u00f8d en midaldrende, tysk journalist, der f\u00f8rst fors\u00f8gte at lave \u201dsnigeren\u201d \u2013 en man\u00f8vre, hvor man g\u00e5r hen forrest i k\u00f8en og pr\u00f8ver at se ud som om, at man har st\u00e5et der hele tiden. Det lykkedes\u00a0 mildt sagt ikke og fik \u00f8jeblikkelig en r\u00e6kke af dem, der havde st\u00e5et i k\u00f8en l\u00e6nge, til i h\u00f8jlydte vendinger at bede manden g\u00e5 ned bagi.<\/p>\n

Den tyske journalist fors\u00f8gte f\u00f8rst at ignorere dette ved at tale i sin mobiltelefon, hvorefter han ganske \u00e5benlyst blev st\u00e5ende og understregede sin ligegyldighed over for f\u00e6llesskabet.<\/p>\n

Det bragte gemytterne yderligere i kog p\u00e5 randen af lynch-stemning. Faktisk blev tonen s\u00e5 h\u00f8j og s\u00e5 skarp, at Berlinale-medarbejderne m\u00e5tte true med at bortvise de forudrettede, hvis de ikke d\u00e6mpede sig. Til geng\u00e6ld faldt det dem ikke ind at sende den formastelige journalist ned bagest i k\u00f8en, hvor han ellers rettelig h\u00f8rte til.<\/p>\n

Men bortset fra det blev billetten til \u201dFifty Shades Of Gray\u201d sikret. Men jeg var ogs\u00e5 kun nummer 10 i k\u00f8en.<\/p>\n

\"Berlinale<\/a><\/strong><\/p>\n

\"3<\/a><\/p>\n

EVERY THING WILL BE FINE<\/strong><\/p>\n

Lad det v\u00e6re sagt med det samme. Jeg er bestemt ikke nogen fan af den amerikanske skuespiller James Franco. Jeg synes simpelt hen ikke, at han har bredde nok i sit skuespil, eller form\u00e5r at gribe dybt nok i f\u00f8lelsesregistret. For det meste g\u00e5r han bare rundt i sine film som en sm\u00e5mut fyr.<\/p>\n

M\u00e5ske er det netop disse egenskaber, der gjorde, at den tyske instrukt\u00f8r Wim Wenders valgte Franco til at spille hovedrollen i sin nye film \u201dEvery Thing Will Be Fine\u201d, der er med i hovedkonkurrencen i \u00e5rets Berlinale.
\nFor sj\u00e6ldent har en hovedperson udtrykt s\u00e5 f\u00e5 f\u00f8lelser, selv om der ellers var nok, der burde kalde dem frem.<\/p>\n

Hovedpersonen, forfatteren Tomas (Franco), har isoleret sig i en lille hytte for at f\u00e5 bugt med sin skriveblokering. Hjemme venter hans k\u00e6reste Sara (Rachel Adams) ut\u00e5lmodigt p\u00e5 at han kommer hjem og g\u00e5r dybere ind i forholdet. Og udenfor er landskabet d\u00e6kket af sne for at understrege de fastfrosne f\u00f8lelses, hvis vi ikke skulle have fattet pointen f\u00f8rste gang.<\/p>\n

Alt g\u00e5r imidlertid fra slemt til v\u00e6rre, da Tomas er ude og k\u00f8re i en snestorm og kommer til at k\u00f8re den enlige mor Kates (Charlotte Gainsbourg) mindste s\u00f8n ned, mens han redder den \u00e6ldste dreng Christopher.<\/p>\n

Mens den melankolske Kate tilgiver sin s\u00f8ns drabsmand, kan Tomas hverken tilgive sig selv eller tale om sine f\u00f8lelser. Han forlader Sara, synker ned i en depression, der ender med et selvmordsfors\u00f8g, og bruger de n\u00e6ste 10 \u00e5r p\u00e5 at k\u00e6mpe sig op igen \u2013 alt sammen uden at lukke f\u00f8lelserne ud p\u00e5 noget tidspunkt.<\/p>\n

Man kan ikke just beskylde Wenders eller filmens manuskript for at overdramatisere historien \u2013 snarere tv\u00e6rtimod. Fort\u00e6llingen er lige som Francos figur \u00e9n stor emotionel \u00f8rkenvandring.<\/p>\n

Man forst\u00e5r godt Tomas\u2019 nye kone Anns frustration. Selv da parret overv\u00e6rer en alvorlig ulykke i det lokale Tivoli, kommer der ikke nogen f\u00f8lelsesm\u00e6ssig reaktion fra Tomas<\/p>\n

Det samme g\u00e6lder i lige s\u00e5 h\u00f8j grad Kate, der virker p\u00e5faldende up\u00e5virket over for s\u00f8nnens d\u00f8d og meget tilgivende over for Tomas.<\/p>\n

Den eneste, der for alvor p\u00e5virkes af drengens d\u00f8d, er hans storebror Christopher, som ops\u00f8ger og konfronterer Franco. Men opg\u00f8ret kommer for sent, og ogs\u00e5 her tones dramaet ned til det kedsommelige.<\/p>\n

Som sagt er der ellers masser af materiale i historien til et h\u00f8jdramatisk kammerspil, men manuskriptet n\u00e5r aldrig l\u00e6ngere end til at kradse i dramets overfalde, og s\u00e5 er n\u00e6sten to timer alts\u00e5 lang tid.<\/p>\n

Win Wenders har brugt de seneste syv \u00e5r p\u00e5 at lave dokumentarfilm, og der er intet i \u201dEvery Thing Will Be Fine\u201d der tyder p\u00e5, at han hellere skulle have lavet spillefilm. Eller hvorfor det har v\u00e6ret n\u00f8dvendigt at indspille filmen i 3D, men m\u00e5ske var det den eneste m\u00e5de at give den dybde p\u00e5.<\/p>\n

Every Thing Will Be Fine \u2013 118 minutter \u2013 Tyskland, Canada, Frankrig, Sverige og Norge \u2013 Instrukt\u00f8r: Wm Wenders \u2013 Medvirkende: James Franco, Rachel McAdams, Charlotte Gainsbourg, Peter Stormare, Marie-Jos\u00e9e Croze, Robert Naylor m.fl.<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nej, trods overskriften er det ikke en forts\u00e6ttelse af g\u00e5rsdagens historie om de nordsj\u00e6llandske \u00f8ko-k\u00f8er. I dag skal det handle…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":547,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-549","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/549","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=549"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/549\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":575,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/549\/revisions\/575"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/547"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=549"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=549"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=549"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}