{"id":622,"date":"2015-03-19T04:07:30","date_gmt":"2015-03-19T04:07:30","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=622"},"modified":"2015-03-19T04:07:30","modified_gmt":"2015-03-19T04:07:30","slug":"filmanmeldelse-korsvejen-naar-form-og-aand-gaar-haand-i-haand","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=622","title":{"rendered":"Filmanmeldelse: Korsvejen – N\u00e5r form og \u00e5nd g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd"},"content":{"rendered":"

\"Korsvejen\"<\/a><\/p>\n

\"5<\/a><\/p>\n

Der er dem, som mener, at filmanmeldere b\u00f8r fokusere langt mere p\u00e5 filmens form \u2013 dens komposition, m\u00e5den den er klippet p\u00e5, lyss\u00e6tningen og dens overordnede rytme og stemning.<\/p>\n

For disse formalister er den tyske instrukt\u00f8r Dietrich Br\u00fcggemanns \u201cKorsvejen\u201d en \u00e5benbaring. Det er en film, som det er umuligt at diskutere og skrive om, uden at forholde sig til formen. B\u00e5de fordi dens cinematografiske teknik er s\u00e5 kraftfuld og fordi dens temaer s\u00e5 ul\u00f8seligt og harmonisk forbundne med dens form.
\n\u201dKorsvejen\u201d bliver s\u00e5ledes fortalt via fjorten lange scener, hvor kameraet for de tolvs vedkommende holdes fuldst\u00e6ndigt stille. P\u00e5 engelsk hedder filmen \u201dStations of the Cross\u201d, og tallet 14 hentyder til 14 korsvejsstationer, som Jesus m\u00e5tte gennemg\u00e5 f\u00f8r han lod sig nagle til korset p\u00e5 Golgata.<\/p>\n

Den unge teenagepige Maria n\u00e6rmer sig konfirmationen. Hendes for\u00e6ldre er medlemmer af en strengt katolsk menighed i Sydtyskland, og i ugen op til den store dag, stiger hendes indre \u00e6ngstelse og tvivl, hvilket baner vej for farlige, selvdestruktive ideer.<\/p>\n

Det begynder allerede i filmens f\u00f8rste scene. Ved hj\u00e6lp af rendyrket demagogisk manipulation fort\u00e6ller fader Weber de unge konfirmander, at de er Kristi krigere, og at de derfor hver dag m\u00e5 ofre noget, de holder af \u2013 et m\u00e5ltid mad, en bog, en film. Allerede her f\u00e5r Maria den tanke, at hun ved at ofre sit liv, kan redde sin stumme, autistiske lillebror.<\/p>\n

For hver scene vokser presset ubarmhjertigt. Maria forf\u00f8lges af klassekammeraterne, presses af sin fanatisk religi\u00f8se mor og bliver fyldt med skam og skyld over at tale med en j\u00e6vnaldrende dreng p\u00e5 bibliotekets l\u00e6sesal. Da han inviterer hende med i sit kirkekor, hvor de ud over Bach ogs\u00e5 spiller jazz og soul, og hun efterf\u00f8lgende lyver om det over for sin mor, accelererer hendes fald yderligere mod et tragisk crescendo.<\/p>\n

Beslutningen om at fort\u00e6lle \u201cKorsvejen\u201d i blot 14 scener er ikke bare en billig gimmick fra Dietrich Br\u00fcggemanns side, men essentielt for fort\u00e6llingens styrke. N\u00e5r kameraet er helt statisk, ligger en stor del af scenens betydning s\u00e5ledes i kompositionen.<\/p>\n

Nogle af scenerne er bygget op som religi\u00f8se kunstv\u00e6rker. Det g\u00e6lder for eksempel \u00e5bningsscenen, som minder om Leonardo da Vincis \u201cDen sidste nadver\u201d. Her er Maria placeret lige til h\u00f8jre for pr\u00e6sten, hvilket indikerer, at hun har rollen som Johannes, den discipel, som Jesus var t\u00e6ttest knyttet til.<\/p>\n

Hver ny scene er et nyt tableau, hvor Maria \u2013 og de \u00f8vrige personer \u2013 bev\u00e6ger sig rundt inden for rammen. Ved de to lejligheder, hvor kameraet bev\u00e6ger sig, virker det n\u00e6sten som et chok, og begge gange understreger da ogs\u00e5 et markant skift i hendes verden. P\u00e5 den m\u00e5de er \u201dKorsvejen\u201d ogs\u00e5 en omhyggeligt, kunstigt konstrueret film, som kr\u00e6ver stor opm\u00e6rksomhed fra tilskuernes side \u2013 men samtidig bel\u00f8nner dem lige s\u00e5 stort for indsatsen.<\/p>\n

Det statiske kamera stiller ogs\u00e5 store krav til skuespillerne. Der er ingen distraherende musik eller hurtige klip som kan aflede tilskuernes opm\u00e6rksomhed. Derfor er replikkerne og gestikken tvunget til at v\u00e6re perfekt, hvilket er en udfordring for voksne skuespillere og en endnu st\u00f8rre udfordring for b\u00f8rn.<\/p>\n

Heldigvis er Lea Van Acker b\u00e5de et fund og en \u00e5benbaring i rollen som Maria. Hun er p\u00e5 \u201dscenen\u201d i n\u00e6sten samtlige filmens minutter, og klarer at holde sammen p\u00e5 s\u00e5vel sig selv som rollen uden et eneste strejftog undervejs. Hun er tv\u00e6rtimod b\u00e5de overbevisende og kraftfuld og b\u00e6rer filmen fra f\u00f8rste sekund. Selv n\u00e5r hun ikke er i centrum fort\u00e6ller hver grimasse, smil og sideblik en historie.<\/p>\n

P\u00e5 den m\u00e5de knytter formen og indholdet sig sammen til et stykke meget pr\u00e6cist filmkunst. Og det er fantastisk at se, hvordan den rigidt religi\u00f8se verden, som Maria pr\u00f8ver at agere i, spejles af det lige s\u00e5 rigide filmiske formsprog.<\/p>\n

\u201dKorsvejen\u201d er lige s\u00e5 grusom, som den er r\u00f8rende, lige s\u00e5 hjertesk\u00e6rende, som den er fascinerende. Den taler ikke imod religion, men imod den forrykte m\u00e5de, som vi mennesker nogle gange tolker religionen p\u00e5, og f\u00e5r p\u00e5 den m\u00e5de ogs\u00e5 et bredere samfundsm\u00e6ssigt perspektiv, midt i sin f\u00e6ngslende personhistorie.<\/p>\n

Korsvejen \u2013 110 minutter \u2013 Tyskland \u2013 Instrukt\u00f8r: Dietrich Br\u00fcggemann \u2013 Medvirkende: Lea Van Acker, Lucie Aron, Anna Br\u00fcggemann, Michael Kamp, Florian Stetter, Franziska Weisz m.fl.<\/strong>
\n<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der er dem, som mener, at filmanmeldere b\u00f8r fokusere langt mere p\u00e5 filmens form \u2013 dens komposition, m\u00e5den den er…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":621,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-622","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/622","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=622"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/622\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":623,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/622\/revisions\/623"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/621"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=622"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=622"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=622"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}