{"id":653,"date":"2015-04-06T19:35:47","date_gmt":"2015-04-06T19:35:47","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=653"},"modified":"2015-04-06T19:35:47","modified_gmt":"2015-04-06T19:35:47","slug":"filmanmeldelse-mommy-moderdyr-paa-haardt-arbejde","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=653","title":{"rendered":"Filmanmeldelse: Mommy – Moderdyr p\u00e5 h\u00e5rdt arbejde"},"content":{"rendered":"

\"Mommy\"<\/a><\/p>\n

\"5<\/a><\/p>\n

K\u00e6rlighed besejrer alle forhindringer, lyder det s\u00e5 smukt, lige som det ogs\u00e5 p\u00e5st\u00e5s, at for\u00e6ldre altid elsker deres b\u00f8rn, uanset hvor umuligt, de t\u00e9r sig.<\/p>\n

Begge dele er forkerte, som det understreges i Xavier Dolans nye film \u201dMommy\u201d. For selvom k\u00e6rligheden spr\u00e6nger sig vej som en m\u00e6lkeb\u00f8tte gennem den h\u00e5rde asfalt, selv n\u00e5r det ser allerm\u00f8rkest ud, s\u00e5 m\u00e5 den ogs\u00e5 melde pas ind imellem. Og selvom man elsker sine b\u00f8rn med rovdyrets t\u00e6ndersnerrende beskytterinstinkt, s\u00e5 er der ogs\u00e5 tidspunkter, hvor man bare \u00f8nsker dem hen, hvor peberet gror.<\/p>\n

\u201dMommy\u201d er bygget op omkring tre personer p\u00e5 kanten af hvert sit menneskelige sammenbrud \u2013 en mor, hendes 15-\u00e5rige ADHD-ramte s\u00f8n og deres lille, \u00e6ngstelige, storstammende l\u00e6rerindegenbo.<\/p>\n

Trekl\u00f8veret dominerer filmen, s\u00e5 der n\u00e6rmest er tale om et kammerspil. S\u00f8nnen Steve, der er en omvandrende raket, er netop blevet smidt ud fra et v\u00e6rested for unge efter sit seneste stunt, hvor han satte ild til kantinen og var skyld i, at en af de andre unge blev slemt forbr\u00e6ndt. P\u00e5 grund af sin ADHD skifter han mellem eksplosive, h\u00f8jtr\u00e5bende k\u00e6rlighedsudladninger og lige s\u00e5 eksplosive raserianfald, hvor han raserer sine omgivelser og ikke st\u00e5r tilbage fra at sl\u00e5 sin mor.<\/p>\n

Hans mor Diane (Die) er k\u00e6rlig, bandende, ind\u00e6dt st\u00e6dig og overbevist om, at hun sagtens kan magte den n\u00e6rmest umulige opgave at have Steve boende hjemme hos sig. Hun omg\u00e5s ham mere som en s\u00f8ster eller en on\/off-k\u00e6reste end en typisk mor, og kl\u00e6der sig allerede fra morgenmaden som om, hun skulle p\u00e5 heftig bytur.<\/p>\n

Mor og s\u00f8n er gensidigt afh\u00e6ngige af hinanden, men deres samv\u00e6r g\u00e5r mildt sagt ikke stille af. Der er brug for en stabiliserende komponent, og det er her, at genboen Kyla kommer ind i billedet. Die\u2019s og Steves dybe hengivenhed over for hinanden og snart ogs\u00e5 over for hende, d\u00f8ver Kylas egne d\u00e6moner. Hun tiltr\u00e6kkes af det dysfunktionelle hjem p\u00e5 den anden side af vejen og begynder at hj\u00e6lpe med at hjemmeundervise Steve.<\/p>\n

Hermed opst\u00e5r der en umage trio. Kylas indgriben skaber en form for normalitet, ogs\u00e5 for hende selv, n\u00e5r hun er v\u00e6k fra sit eget hjem, men samtidig er trekl\u00f8veret lige s\u00e5 ustabilt som nitroglycerin.<\/p>\n

Xavier Dolan er med sine kun 26 \u00e5r og allerede fem film p\u00e5 CV\u2019et blevet kaldt canadisk films nye vidunderbarn. \u201dMommy\u201d har elementer, der minder om b\u00e5de \u201dAlmodovar, Fassbinder og Godard, men f\u00f8rst og fremmest har Dolan med denne film fundet sin egen, forrygende stil. Med vanlig sans for at balancere p\u00e5 kanten af det melodramatiske, accelererer han konflikterne op i en spids i et tempo, som var de tre hovedpersoner p\u00e5 speed.<\/p>\n

Samtidig har han p\u00e5 n\u00e6sten Dogme-agtig vis filmet det meste af \u201dMommy\u201d i det utraditionelle, kvadratiske 1:1 format, der sp\u00e6rrer personerne og deres liv inde, som var de i en sp\u00e6ndetr\u00f8je. Symbolikken er lige tyk nok \u2013 ikke mindst da Streve en time inde i filmen under en vild skateboardtur ned gaden spr\u00e6nger rammen \u2013 men samtidig er det ogs\u00e5 visuelt forfriskende.<\/p>\n

Anne Dorval og Suzanne Cl\u00e9mont spiller rollerne som Die og Kyla med stor intensitet, som var de med i en Mike Leigh film. Den helt store overraskelse er imidlertid Antoine-Olivier Pilon som Steve. Forestil dig Rupert Grint fra Harry Potter filmene med blondt h\u00e5r, der sk\u00e6rer grimasser hvert andet \u00f8jeblik og stormer h\u00e6rgende fra scene til scene, som om hver dag var hans sidste. Det er en bjergtagende pr\u00e6station. Som person er Steve vildt utiltalende, utilgiveligt racistisk og konstant i f\u00e6rd med at g\u00f8re situationen v\u00e6rre, og alligevel kan man ikke rive blikket l\u00f8s fra ham.<\/p>\n

Det kan Dolan heller ikke selv. Det er en af filmens styrker, at instrukt\u00f8ren st\u00e5r last og brast med sine personer, uanset hvor h\u00f8jt de skriger og hvor meget de sl\u00e5r og tager kv\u00e6lertag p\u00e5 hinanden.<\/p>\n

\u201dMommy\u201d viser, at han nu mestrer stort set alle dele af mediet, p\u00e5 n\u00e6r disciplin. Filmen er s\u00e5ledes lidt for lang og de sidste 20 minutter ikke helt overbevisende i deres insisteren p\u00e5 at undg\u00e5 en konventionel happy ending. P\u00e5 den m\u00e5de er instruktionen pr\u00e6get af samme ut\u00e6mmede, hensynsl\u00f8se energi og desperation som hovedpersonerne \u2013 men Dolan f\u00e5r samtidig leveret en meget smuk k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring til de familiem\u00e6ssige og venskabsm\u00e6ssige b\u00e5nd, vi mennesker er bundet af p\u00e5 trods af deres umulighed.<\/p>\n

Mommy – 139 minutter – Canada – Instrukt\u00f8r: Xavier Dolan – Medvirkende: Anne Dorval, Suzanne Cl\u00e9mont, Antoine-Olivier Pilon m.fl.<\/strong><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

K\u00e6rlighed besejrer alle forhindringer, lyder det s\u00e5 smukt, lige som det ogs\u00e5 p\u00e5st\u00e5s, at for\u00e6ldre altid elsker deres b\u00f8rn, uanset…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":652,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-653","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/653","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=653"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/653\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":654,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/653\/revisions\/654"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/652"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=653"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=653"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=653"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}