{"id":797,"date":"2015-08-21T03:35:10","date_gmt":"2015-08-21T03:35:10","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=797"},"modified":"2015-08-21T03:35:10","modified_gmt":"2015-08-21T03:35:10","slug":"filmanmeldelse-phoenix-gribende-efterkrigsdrama","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=797","title":{"rendered":"Filmanmeldelse: Phoenix – Gribende efterkrigsdrama"},"content":{"rendered":"

\"Phoenix\"<\/a><\/p>\n

\"5<\/a><\/p>\n

Gribende og uafrystelig eller indholdsl\u00f8s konstruktion?<\/p>\n

Som filmanmelder \u2013 og ogs\u00e5 som almindelig filmtilskuer \u2013 stilles man nogen gange over for en film, hvor hele oplevelsen st\u00e5r og falder med, om man k\u00f8ber filmens pr\u00e6mis.<\/p>\n

Eller rettere den st\u00e5r og falder med, om man er i gener\u00f8st nok hum\u00f8r til at s\u00e6tte skepsis- og analysebarren lidt lavere lige netop den dag.<\/p>\n

Hvis man er det, er Christian Petzolds tyske efterkrigsdrama \u201dPhoenix\u201d en storsl\u00e5et oplevelse. Et underspillet melodrama, der bliver s\u00e5 meget desto st\u00e6rkere p\u00e5 grund af alle de tilbageholdte og fortr\u00e6ngte f\u00f8lelser.<\/p>\n

I filmens f\u00f8rste scene ankommer den j\u00f8diske sangerinde Nelly (Nina Hoss) til en amerikansk gr\u00e6nsepost. Hun er netop med n\u00f8d og n\u00e6ppe undsluppet r\u00e6dslerne i Auschwitz med hovedet vansiret og viklet ind i bandager efter et skud.
\nHendes veninde Lene (Nina Kunzendorf), der k\u00f8rer bilen, har s\u00f8gt tilflugt i Shweiz under krigen, hvor hun hj\u00e6lpel\u00f8s har v\u00e6ret vidne til, hvordan millioner af j\u00f8der blev udryddet.<\/p>\n

P\u00e5 klinikken for plastikkirurgi fort\u00e6ller kirurgen den ansigtsl\u00f8se Nelly, at hun kan f\u00e5 lige det ansigt, hun \u00f8nsker, om det s\u00e5 er den kendte j\u00f8disk\/\u00f8strigske skuespillerinde Hedy Lamarrs ansigt. Nelly vil imidlertid kun have sit eget tilbage. Det kan hun ikke f\u00e5, men m\u00e5 stille sig tilfreds med noget, der ligner.<\/p>\n

Lene kan ikke l\u00e6ngere holde ud at v\u00e6re i Europa. Hun \u00f8nsker blot at tage Nelly, som alle anser for at v\u00e6re d\u00f8d, med til Pal\u00e6stina for at opbygge et nyt og trygt sted for j\u00f8derne. Men Nelly deler ikke denne dr\u00f8m. Hun \u00f8nsker at finde sin mand, pianisten Johnny (Ronald Zehrfeld), og blive genforenet med ham.<\/p>\n

Selv da Lene finder dokumenter i nazisternes arkiver, der tyder p\u00e5, at det var Johnny, som angav Nelly til Gestapo, bliver hun ved med at lede efter ham.<\/p>\n

Da Nelly til slut finder Johnny p\u00e5 natklubben Phoenix, hvor han ern\u00e6rer sig som afrydder, kan han imidlertid ikke genkende hende. Til geng\u00e6ld synes han, at hun p\u00e5 nogle m\u00e5der minder om hans afd\u00f8de kone, og giver hende et tilbud: Hun skal flytte ind hos ham og l\u00e6re at spille Nelly, s\u00e5 Johnny kan f\u00e5 udbetalt hendes arv.<\/p>\n

Nelly st\u00e5r nu i den bizarre situation, at hun skal spille sig selv \u2013 en pr\u00e6mis, som en del sikkert vil have sv\u00e6rt ved at k\u00f8be. Petzold har s\u00e5ledes heller ikke gjort det lettere at tro p\u00e5 historien ved at lade de eneste spor efter Nellys vansiring v\u00e6re nogle m\u00f8rke rande under hendes \u00f8jne, der forsvinder lidt efter lidt.<\/p>\n

Man sp\u00f8rger derfor sig selv, om Johnny virkelig ikke ville kunne genkende sin afd\u00f8de kone, n\u00e5r han i ugevis bor sammen med Nelly? Og om Nelly virkelig ville forts\u00e6tte med at finde undskyldninger for sin mands handlinger?<\/p>\n

I dette groteske spil er de \u00e5benbart begge lige blinde. Det vidner ogs\u00e5 om Petzolds faste h\u00e5nd og evne til ubesv\u00e6ret at fort\u00e6lle sin historie, at alle disse utrov\u00e6rdigheder smugles ind under n\u00e6sen p\u00e5 tilskueren, mens man langsomt men sikkert suget ind i den rystende historie.<\/p>\n

Det hj\u00e6lper ogs\u00e5, at han lige som i den prisbel\u00f8nnede Barbara (2012), der vandt s\u00f8lvbj\u00f8rnen p\u00e5 Berlinalen, har parret Nina Hoss og Ronald Zehrfeld. Hoss lader hver eneste ansigtsbev\u00e6gelse v\u00e6re \u00e5ben for mindst en dusin fortolkninger. Kun f\u00e5 nulevende skuespillerinder er p\u00e5 samme m\u00e5de i stand til f\u00e5 s\u00e5 meget ud af at g\u00f8re s\u00e5 lidt. Og Zehrfeld, der minder om en krydsning mellem Clark Gable og Rainer Werner Fassbinder er lige s\u00e5 imponerende som overleveren Johnny, hvis moralske kompas hele tiden f\u00f8rer ham hen imod den lettest mulige sti. Trods disse to pragtpr\u00e6stationer er Nina Kunzendorf ved at stj\u00e6le billedet, hver eneste gang hun er p\u00e5 \u2013 en kvinde der slides op af skyldf\u00f8lelse over selv at v\u00e6re sluppet s\u00e5 let, og raseri over alles trang til at fortr\u00e6nge ugerningerne.<\/p>\n

Mens Nelly desperat fors\u00f8ger at v\u00e6kke fortiden til live og Johnny lige s\u00e5 ind\u00e6dt fors\u00f8ger at udviske alle spor efter, hvad han foretog sig under krigen, bev\u00e6ger filmen sig uv\u00e6gerligt mod sit crescendo til tonerne af Kurt Weills og Ogden Nashs fantastiske sang \u201dSpeak Low\u201d.<\/p>\n

\u201dPhoenix\u201d er noir og Hitchcock, den er suspense og melankoli, og den er f\u00f8rst og fremmest historien om Holocaust fortalt p\u00e5 en m\u00e5de, man aldrig har set det f\u00f8r.
\nTime is so old and love so brief,
\nLove is pure gold and time a thief.
\nWe’re late darling, we’re late,
\nThe curtain descends, ev’rything ends
\nToo soon, too soon,
\nI wait darling, I wait
\nWill you speak low to me,
\nSpeak love to me and soon.<\/p>\n

Phoenix \u2013 98 minutter \u2013 Tyskland og Polen \u2013 Instrukt\u00f8r: Christian Petzold\u00a0 Medvirkende: Nina Hoss, Ronald Zehrfeld, Nina Kunzendorf m.fl<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Gribende og uafrystelig eller indholdsl\u00f8s konstruktion? Som filmanmelder \u2013 og ogs\u00e5 som almindelig filmtilskuer \u2013 stilles man nogen gange over…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":796,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-797","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/797","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=797"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/797\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":798,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/797\/revisions\/798"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/796"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=797"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=797"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=797"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}