{"id":811,"date":"2015-09-03T20:38:34","date_gmt":"2015-09-03T20:38:34","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=811"},"modified":"2015-09-03T20:38:34","modified_gmt":"2015-09-03T20:38:34","slug":"filmanmeldelse-spionen-fra-u-n-c-l-e-en-blandet-agentgryde","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=811","title":{"rendered":"Filmanmeldelse: Spionen fra U.N.C.L.E. – En blandet agentgryde"},"content":{"rendered":"

\"Spionen<\/a><\/p>\n

\"4<\/a><\/p>\n

Der er film, der bev\u00e6ger sig ubesv\u00e6ret rundt fordi de er s\u00e5 velkomponerede og velturnerede, at det hele mest af alt minder om en elegant dans. Og s\u00e5 er der film, der skurrer, og hvor de forskellige brikker ikke rigtig spiller sammen.<\/p>\n

Guy Ritchies genoplivning af den amerikanske tv-serie fra 60\u2019erne \u201dThe Man from U.N.C.L.E\u201d, h\u00f8rer \u2013 uagtet at den er j\u00e6vnt underholdende \u2013 til den sidste gruppe.<\/p>\n

Det er ellers ikke fordi, at han ikke g\u00f8r et ih\u00e6rdigt fors\u00f8g. Guy Ritchie har altid v\u00e6ret st\u00e6rk ud i det stilistiske, og \u201dSpionen fra U.N.C.L.E.\u201d er ingen undtagelse. Scenerne er velkoreograferede, klipningen s\u00f8ml\u00f8s, billederne smukke, og tidsbilledet ulasteligt. P\u00e5 den m\u00e5de er \u201dSpionen fra U.N.C.L.E. en fryd for \u00f8jet og tro mod sin 60\u2019er \u00e6stetik fra f\u00f8rst til sidst.<\/p>\n

Hvis Ritchie dog bare havde v\u00e6ret lige s\u00e5 ih\u00e6rdig omkring indholdet, men her h\u00e6ver filmen sig ikke over klich\u00e9stadiet:<\/p>\n

Den tidligere mestertyv Napoleon Solo arbejder nu for CIA. Han sendes til Berlin for at f\u00e5 den smukke mekaniker Gaby ud af \u00d8stberlin. P\u00e5 den m\u00e5de h\u00e5ber CIA at komme p\u00e5 sporet af Gabys far – en genial tysk videnskabsmand, der har konstrueret en hel ny type atombombe, og som nu er forsvundet.<\/p>\n

Russerne er imidlertid ogs\u00e5 interesserede i at f\u00e5 fat i Gabys far. De s\u00e6tter deres mest h\u00e5rdf\u00f8re agent Illya p\u00e5 sagen, og ved en studehandel mellem CIA og KGB tvinges Illya og Napoleon Solo meget mod deres vilje til at samarbejde.<\/p>\n

Det viser sig, at Gabys far er blevet kidnappet af det skruppell\u00f8se italienske par Victoria og Alexander, og trekl\u00f8veret tager nu til Rom for at finde ham: Illiya og Gaby som forlovede og Napoleon Solo som antikvitetshandler.<\/p>\n

Mens Gaby og Illya f\u00e5r sv\u00e6rere og sv\u00e6rere ved at holde fingrene fra hinanden, ender Napoleon Solo hurtigt i kropslig n\u00e6rkamp med Victoria. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er nu kun, om de bliver afsl\u00f8ret, inden de finder Gabys far og det atomv\u00e5ben, han har bygget.<\/p>\n

Historien og dens elementer er set mange gange f\u00f8r og ogs\u00e5 bedre udf\u00f8rt. Dertil kommer, at \u201dSpionen fra U.N.C.L.E\u201d blander komik og sp\u00e6nding uden fornemmelse for de finere smagsnuancer. P\u00e5 den m\u00e5de bliver det aldrig rigtig sjovt og kun sj\u00e6ldent sp\u00e6ndende.<\/p>\n

Det mest forstyrrende, er dog den decideret lumre dialog. Som da Napoleon Solo tilbyder Victoria at g\u00f8re hendes antikvitetssamling komplet og hun svarer \u201dUdfyld mine huller\u201d. Eller da han og Illya senere skal s\u00f8rge for, at en hemmelig sender placeret h\u00f8jt oppe p\u00e5 Gabys l\u00e5r fungerer, og efter megen fumlen konstaterer \u201dNu er hun t\u00e6ndt\u201d. Det virker pr\u00e6cis lige s\u00e5 plat, som det lyder.<\/p>\n

P\u00e5 skuespilsiden spilles Solo af Henri Cavill, der er mest kendt som Superman i \u201dMan of Steel\u201d. Med ulastelig frisure og firkantet k\u00e6be f\u00f8rer han sig frem med Gary Grantsk dj\u00e6rvhed. P\u00e5 den anden side af jernt\u00e6ppet k\u00e6mper Armie Hammer, som vi sidst s\u00e5 som Lone Ranger, med nerv\u00f8se aggressions-tics. Og midt imellem dem bev\u00e6ger d\u00e5redejlige Alicia Vikander sig rundt i undersk\u00f8nne 60\u2019er-kreationer og minder om en moderne Audrey Hepburn.<\/p>\n

Det er i \u00f8vrigt p\u00e5faldende, at ingen af de tre taler engelsk med deres egen accent. Britiske Cavill skal illudere amerikaner, Hammer f\u00f8rer sig frem med tommetykt russer-engelsk, og svenske Vikander spiller tysker.
\nMan kan m\u00e6rke, at Guy Ritchie har fors\u00f8gt at give Gaby-figuren lige s\u00e5 meget plads som de to mandlige stjerner. Men selv om hun er dem overlegen, n\u00e5r det g\u00e6lder mekanik og biler og tager sin ligelige t\u00f8rn i det endelige opg\u00f8r, er \u201dSpionen fra U.N.C.L.E i bund og grund en testoteron-fest hvor skr\u00e5sikre m\u00e6nd med ego\u2019er i overst\u00f8rrelse k\u00e6mper med og mod hinanden for at n\u00e5 et f\u00e6lles m\u00e5l.<\/p>\n

S\u00e5 er det mere interessant at iagttage den slet skjulte homoerotiske stemning, der er mellem Solo og IIlya. Selv om de ikke direkte kysser og konstant distraheres af diverse kvinder, bruger de to m\u00e6nd det meste af filmen p\u00e5 at hakke p\u00e5 hinanden som et gammelt \u00e6gtepar og giver endda hinanden opfindsomme k\u00e6lenavne: \u201dCowboy\u201d og \u201dR\u00f8de\u201d. Og da de p\u00e5 et tidspunkt st\u00e5r over for en d\u00f8r med to l\u00e5se, indtager de hurtigt deres positioner: \u201cJeg tager den \u00f8verste\u201d, siger Solo hurtigt og tvinger Illya til at bukke sig og tage den nederste. Subtilt? Ikke s\u00e6rlig. Sjovt? Ja lidt.<\/p>\n

\u201cSpionen fra U.N.C.L.E\u201d er som n\u00e6vnt ganske underholdende, men nogen nyklassiker bliver den n\u00e6ppe. Det skal dog ikke forhindre folk i at nyde b\u00e5de den, og skal man tro slutningen har vi n\u00e6ppe set det sidste til trekl\u00f8veret.<\/p>\n

Spionen fra U.N.C.L.E \u2013 116 minutter \u2013 USA \u2013 Instrukt\u00f8r: Guy Ritchie \u2013 Medvirkende: Henri Cavill, Armie Hammer, Alicia Vikander, Hugh Grant, Elizabeth Debicki, Luca Calvani, Sylvester Groth m.fl.<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der er film, der bev\u00e6ger sig ubesv\u00e6ret rundt fordi de er s\u00e5 velkomponerede og velturnerede, at det hele mest af…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":810,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-811","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/811","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=811"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/811\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":812,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/811\/revisions\/812"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/810"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=811"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=811"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=811"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}