{"id":865,"date":"2015-10-16T06:56:32","date_gmt":"2015-10-16T06:56:32","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=865"},"modified":"2015-10-16T06:56:32","modified_gmt":"2015-10-16T06:56:32","slug":"filmanmeldelse-mediterrania-ingen-forlader-deres-land-for-sjov","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=865","title":{"rendered":"Filmanmeldelse: Mediterrania – Ingen forlader deres land for sjov"},"content":{"rendered":"

\"Mediterrania\"<\/a><\/p>\n

\"5<\/a><\/p>\n

Sj\u00e6ldent har udtrykket \u201dSom taget ud af en avisoverskrift\u201d virket mere bogstaveligt end i Jonas Capignanos italienske debutfilm \u201dMediterrania\u201d om det alt andet end muntre liv for to afrikanske migranter i Europa.<\/p>\n

Filmen komme i k\u00f8lvandet p\u00e5 sensommerens intense flygtningedebat og EU’s seneste udspil for, hvordan man vil tackle b\u00f8lgen af migranter fra Afrika og Mellem\u00f8sten.<\/p>\n

Og til alle dem, der taler om \u201dbekvemmelighedsflygtninge\u201d, vil jeg gerne anbefale en lille tur i biografen. Selv om en film ikke er noget sandhedsvidne, f\u00f8les \u201dMediterrania\u201d ikke desto mindre som sandheden. Ja faktisk f\u00e5r man p\u00e5 fornemmelsen, at virkeligheden er endnu v\u00e6rre end filmens virkelighed, selv om den er slem nok.<\/p>\n

\u201dMediterrania\u201d f\u00f8lger de to venner Ayiva (Koudos Seihon) og Abas (Alassane Sy) fra Burkina Faso, som efter en h\u00e5rd \u00f8rkenvandring og en endnu h\u00e5rdere sejltur over Middelhavet ender i den lille syditalienske by Rosano.<\/p>\n

Her forvandler dr\u00f8mmen om at tjene flere penge, end de kan hjemme i landsbyen, sig til barsk virkelighed. De to venner indkvarteres under fattige, slumlignende k\u00e5r og f\u00e5r lavt betalte jobs som daglejere p\u00e5 en appelsinfarm, alt imens det tr\u00e6kker op til konfrontation med de lokale b\u00f8ller og h\u00f8jrefascister.<\/p>\n

Ayiva og Abas pr\u00f8ver desperat at f\u00e5 fat i en af de forj\u00e6ttede arbejdstilladelser, men de er lige s\u00e5 uopn\u00e5elige som pladser p\u00e5 de hurtigtog, de kan se k\u00f8re forbi i det fjerne. Selv om de f\u00e5r lov at spise med hos deres arbejdsgivere, er de intet andet end billig arbejdskraft, der kan dumpes, n\u00e5r appelsins\u00e6sonen er slut.<\/p>\n

Filmens n\u00f8gterne n\u00e6sten dokumentariske stil g\u00f8r, at man tror p\u00e5 historien og personerne. Dette billede forst\u00e6rkes af, at Capignano klogt har undladt at fokusere p\u00e5 krigsflygtninge. I stedet bygges historien op om to migranter, der ikke flygter fra krigens r\u00e6dsler med \u201dblot\u201d h\u00e5ber p\u00e5 at forbedre deres \u00f8konomiske situation og st\u00f8tte deres familier. For Ayivas vedkommende drejer det sig blandt andet om hans 7-\u00e5rige datter, som han har efterladt i sin s\u00f8sters varet\u00e6gt, og som han h\u00e5ber, kan f\u00f8lge ham senere.<\/p>\n

B\u00e5de Ayiva og Abas har forudfattede \u2013 og skal det vise sig alt for rosenr\u00f8de \u2013 ideer om livet i Italien, godt hjulpet p\u00e5 vej af entusiastiske Facebook-opdateringer fra Ayivas onkel Mades. Abas dr\u00f8mmer desuden om at m\u00f8de en l\u00e6kker fotomodelkvinde i stedet for at blive gift med en tyk landsbykone.
\nMen det viser sig hurtigt, at fotomodelkvinderne ikke lige frem st\u00e5r i k\u00f8 i Rosano, og at de italienske myndigheder kun giver migranterne et tre m\u00e5neders visum. Hvis ikke de kan f\u00e5 et fast job i den periode, bliver opholdstilladelsen ikke forl\u00e6nget.<\/p>\n

Fra starten st\u00e5r det klart, at Ayiva er den modne pragmatiker, der er villig til indg\u00e5, hvad end situationen kr\u00e6ver af kompromisser, mens Abas er den surmulende og trodsige, der forventer et gyldent pas til europ\u00e6isk velstand fra dag \u00e9t.<\/p>\n

\u201dMediterrania\u201d l\u00e6ner sig smukt op ad arven fra den italienske neorealisme med sit fokus p\u00e5 helt alminelige mennesker og deres livsvilk\u00e5r og hverdag. Den b\u00e6res ogs\u00e5 frem af en overbevisende hovedrolleindehaver \u2013 m\u00e5ske fordi Koudous Seihon selv har v\u00e6ret flygtning engang.<\/p>\n

Som filmen skrider frem, breder sig en stemning af desillusion og kynisme, alt imens den ene tankev\u00e6kkende scene efter den anden graver sig ind under huden p\u00e5 tilskueren.<\/p>\n

Bagefter er det sv\u00e6rt at sige, hvad der har gjort allermest indtryk: Er det, da migranterne bliver overfaldet og frastj\u00e5let deres f\u00e5 ejendele i \u00f8rkenen? Er det da de sidder r\u00e6dselsslagne i en lille b\u00e5d i stormvejr p\u00e5 Middelhavet og klamrer sig til hinanden? Udtrykket i deres \u00f8jne, da de ser deres lille usle, rottebef\u00e6ngte aflukke i Rosano? Scenen hvor de genser og fester med nogle af kvinderne fra deres rejse, kun for at opdage, at de nu arbejder som prostituerede? Eller da Ayiva i frustration tramper l\u00f8s p\u00e5 en rotte, til den til slut ligger som en blodig klump k\u00f8d p\u00e5 gulvet?<\/p>\n

I virkeligheden er det det hele. Det langsomme, men uundg\u00e5elige tab af v\u00e6rdighed og h\u00e5b, mens dr\u00f8mmene bliver skr\u00e6llet af. Som skallen p\u00e5 de appelsiner, der snarere end at v\u00e6re friske frugter bliver symbolet p\u00e5 deres undertrykkelse \u2013 og som vil efterlade en besk eftersmag hos tilskuerne, n\u00e5r de n\u00e6ste gang k\u00f8ber frugt hos gr\u00f8nthandleren.<\/p>\n

\u201dMediterrania\u201d giver stof til eftertanke, og den kommer p\u00e5 det helt rigtige tidspunkt. Hvis en film s\u00e5 rig p\u00e5 indsigt og forst\u00e5else dukkede op hver gang, at man l\u00e6ser om et vanskeligt problem i avisen, s\u00e5 ville de allerfleste af verdens problemer m\u00e5ske kunne l\u00f8ses.
\n
\nMediterrania \u2013 107 minutter \u2013 Frankrig, Italien og England \u2013 Instrukt\u00f8r: Jonas Capignano \u2013 Medvirkende: Koudous Seihon, Alassane Sy, Annalisa Pagano, Sinka Bourehima, Davide Schipilliti m.fl.<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sj\u00e6ldent har udtrykket \u201dSom taget ud af en avisoverskrift\u201d virket mere bogstaveligt end i Jonas Capignanos italienske debutfilm \u201dMediterrania\u201d om…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":864,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-865","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/865","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=865"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/865\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":866,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/865\/revisions\/866"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/864"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=865"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=865"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=865"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}