{"id":877,"date":"2015-10-28T22:53:56","date_gmt":"2015-10-28T22:53:56","guid":{"rendered":"http:\/\/cinemadsen.dk\/?p=877"},"modified":"2015-10-28T22:53:56","modified_gmt":"2015-10-28T22:53:56","slug":"filmanmeldelse-he-named-me-manala-pigen-der-ikke-kunne-slaas-ihjel","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/cinemadsen.dk\/?p=877","title":{"rendered":"Filmanmeldelse: He Named Me Manala – Pigen der ikke kunne sl\u00e5s ihjel"},"content":{"rendered":"

\"He<\/a><\/p>\n

\"5<\/a><\/p>\n

\u201cJeg fort\u00e6ller ikke min historie, fordi den er unik, men fordi den ikke er det.\u201d<\/em>
\n(Malala Yousafzai da hun modtog Nobels Fredspris)<\/p>\n

Det er sv\u00e6rt at komme i tanke om en person her i verden, der har gjort sig mere fortjent til at f\u00e5 fortalt sin historie end den pakistanske teenagepige Malala Yousafzai.<\/p>\n

Den 9. oktober 2012 blev den dengang 12-\u00e5rige Malala skudt i hovedet i sin hjemby i Swat dalen i Pakistan af Taliban, fordi hun k\u00e6mpede for pakistanske pigers ret til at g\u00e5 i skole.<\/p>\n

Ved et mirakel og ih\u00e6rdig l\u00e6gehj\u00e6lp overlevede hun og er siden blevet et symbol i hele verden i kampen for uddannelse. P\u00e5 hendes 16 \u00e5rs f\u00f8dselsdag talte Malala i FN og blev kaldt \u201dVores heltinde\u201d af generalsekret\u00e6r Ban-Ki-Moon. \u00c5ret efter modtog hun Nobels fredspris og p\u00e5 sin 18 \u00e5rs f\u00f8dselsdag i \u00e5r \u00e5bnede hun en skole i Libanon for syriske flygtninge finansieret af hendes egen fond.<\/p>\n

P\u00e5 den m\u00e5de er den ikke nogen nem opgave, som dokumentaristen Davis Guggenheim har sat sig for: At beskrive et menneske, der trods sin unge alder allerede virker \u201dlarger than life\u201d, ja n\u00e6sten helgenagtig.<\/p>\n

Derfor er det ogs\u00e5 filmens helt store fortjeneste \u2013 og v\u00e6sentligste styrke – at det er lykkedes for Guggenheim at finde balancen: P\u00e5 den ene side tegne et billede af en muslimsk Jeanne d\u2019Arc, der mere fremst\u00e5r som et symbol end en levende person af k\u00f8d og blod. P\u00e5 den anden side indfange den unge, helt almindelige teenagepige, som Malala ogs\u00e5 er.<\/p>\n

Nogle af filmens st\u00e6rkeste scener er s\u00e5ledes, n\u00e5r kameraet fanger Malala i en dagligdags situation: N\u00e5r hun sidder i familiens eksilhjem i Birmingham og k\u00e6mper med at v\u00e6re international aktivist samtidig med, at hun slider h\u00e5rdt for at klare sin skole. N\u00e5r hun k\u00e6rligt konkurrerer med sine to br\u00f8dre, som smilende fort\u00e6ller, hvordan hun sl\u00e5r dem. N\u00e5r hun r\u00f8dmende indr\u00f8mmer sin fascination af sportsidoler som Shane Warne. Og n\u00e5r hun fniser ukontrollabelt, mens hun ser Minions p\u00e5 tv. Malala er \u00e5ben, behagelig, ekstremt s\u00f8d, genert, beskeden, hengiven over for sin far og resten af sin familie og frem for alt totalt \u00e6rlig. Hun \u00e5nder og lever og bliver virkelig for \u00f8jnene af os. Og oplevelsen f\u00e5r n\u00e6sten noget vantro over sig, fordi hun var s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 at d\u00f8.<\/p>\n

Mere komplekst er Malalas forhold til faderen Ziauddin, der var l\u00e6rer og aktivist og lige som hende st\u00e5r p\u00e5 Talibans d\u00f8dsliste, hvis de nogen sinde vender tilbage til deres hjemby.<\/p>\n

Det var Ziauddin, der opkaldte Malala efter den afghanske folkeheltinde, der i 1880 opildnede de lokale pasthun-krigere til kamp mod de britiske tropper. Afghanerne vandt, men Malala blev skudt under kampen og fik martyrstatus.<\/p>\n

Det var ogs\u00e5 Ziauddin, der st\u00f8ttede sin datter, da hun trodsede den lokale Taliban-leder Mullah Fazluttah, lige som Malalas f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l, da hun omsider v\u00e5gnede op af sin koma efter skuddet var \u201dHvor er min far?\u201d.<\/p>\n

Man er s\u00e5ledes ikke i tvivl om, hvor Malala, har sin kampgejst fra, n\u00e5r man h\u00f8rer hendes far sige at \u201dHvis man tier, mister man sin ret til at eksistere\u201d. Men samtidig lurer sp\u00f8rgsm\u00e5let, om Ziauddin pressede sin unge datter til en aktivisme, hvis konsekvenser hun ikke kunne overskue. Alligevel f\u00f8les det n\u00e6sten som en forn\u00e6rmelse at komme med den slags beskyldninger omkring en pige, der som 12-\u00e5rig \u00f8vede sig i at undervise i tomme klasselokaler og som 15-\u00e5rig viste st\u00f8rre mod end de fleste af os g\u00f8r gennem et langt liv.<\/p>\n

I forhold til disse to virker Malalas mor n\u00e6rmest ikke-eksisterende og bliver synonym med de millioner af uuddannede kvinder med begr\u00e6nset udsyn og muligheder i livet, som Malala k\u00e6mper for.<\/p>\n

\u201dHe Named Me Malala\u201d fort\u00e6ller historien om et lille pakistansk samfund, der f\u00f8rst var begejstrede for Taliban, indtil de hellige krigere viste deres sande ansigt og begyndte at undertrykke indbyggerne med trusler, nedbr\u00e6ndinger, drab og total kontrol over kommunikation og undervisning.<\/p>\n

Davis Guggenheim skildrer begivenhederne frem til skuddene mod Malala og hendes veninder i pr\u00e6cist doserede glimt, der veksler mellem scener fra Malalas nye liv i England og hendes internationale arbejde. Det hele suppleres af smukt animerede sekvenser, der blandt andet viser fort\u00e6llingen om den afghanske folkeheltinde og skudattentatet \u2013 et lille kunstgreb, som understreger parallellen mellem den historiske og den nutidige Malala.<\/p>\n

Den 88 minutter lange film f\u00f8les ikke et sekund for lang. Man fascineres og gribes af dette enest\u00e5ende menneske. Sj\u00e6ldent har en film og dens budskab v\u00e6ret mere v\u00e6sentligt, for som Malala siger i en af de afsluttende scener fra hendes tale, da hun fik Nobels fredspris:<\/p>\n

\u201dI dag har jeg taget nogle af mine s\u00f8stre fra Pakistan, Nigeria og Syrien med, som deler min historie. Mine tapre s\u00f8stre Shazia og Kainat, der ogs\u00e5 blev skudt den dag i vores skolebus, og som ikke er stoppet med at l\u00e6re. Min tapre s\u00f8ster Kainat Soomro, som har v\u00e6ret udsat for overgreb og ekstrem vold, men som ikke gav op, selv da hendes bror blev dr\u00e6bt. Min modige s\u00f8ster Mezon fra Syrien, der nu lever i en flygtningelejr og g\u00e5r fra telt til telt og opmuntrer piger og drenge til at l\u00e6re og uddanne sig. Og min s\u00f8ster Amina fra Nigeria, hvor Boko Haram truer, stopper og kidnapper piger, der \u00f8nsker at g\u00e5 i skole.<\/em>
\nS\u00e5 selv om jeg fremst\u00e5r som \u00e9n pige og \u00e9n person p\u00e5 5 fod og 12 tommer inklusive mine h\u00f8je h\u00e6le, er jeg ikke bare \u00e9n stemme, men mange:<\/em>
\nJeg er Malala men ogs\u00e5 Shazia.<\/em>
\nJeg er Kaniat.<\/em>
\nJeg er Kainat Soomro.<\/em>
\nJeg er Mezon.<\/em>
\nJeg er Amina.<\/em>
\nJeg er alle de 66 millioner kvinder, som er frar\u00f8vet muligheden for at f\u00e5 en uddannelse. S\u00e5 det er ikke min stemme, jeg h\u00e6ver, men disse 66 millioner pigers.\u201d<\/em><\/p>\n

He Named Me Malala \u2013 87 minutter \u2013 USA \u2013 Instrukt\u00f8r: Davis Guggenheim \u2013 Medvirkende: Malala Yousafzai, Ziauddin Yousafzai m.fl.<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u201cJeg fort\u00e6ller ikke min historie, fordi den er unik, men fordi den ikke er det.\u201d (Malala Yousafzai da hun modtog…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":876,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-877","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/877","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=877"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/877\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":878,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/877\/revisions\/878"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/876"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=877"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=877"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/cinemadsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=877"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}