De bedste film i 2017

La La Land

Så rundede vi endnu et filmår, der bød på spændende udviklinger både ude og hjemme. 2017 blev for eksempel året, hvor Damien Chazelle løftede musicalgenren op til nye højder med ”La La Land”, og hvor kultklassikeren ”Blade Runner” (1982) omsider fik en efterfølger med ”Blade Runner 2049”.

Man må også konstatere, at de største oplevelser med levende billeder ikke nødvendigvis længere findes i biografen, men på TV, hvor blændende fortalte og scenograferede serier med top-skuespilpræstationer bliver lanceret hurtigere, end man næsten kan nå at følge med.

Vi fik afslutningen på den norske serie ”Skam”, der har skabt et tiltrængt forbillede for unge ved konsekvent at søge at skildre, hvordan man kan nå hinanden, frem for hvordan man kan optrappe en konflikt. Næstsidste sæson af ”Game of Thrones” bød på imponerende visuelle højdepunkter med drager, der udsletter en hel hær. Og ”The Handmaids Tale” viste en grum fremtidsversion, der kun virkede al for genkendelig.

Herhjemme var biograftallene ikke imponerende. Danske Biografers opgørelse for 2017 viste således, at den nye Star Wars film blev den mest sælgende med ”kun” 478.027 biletter (som godt nok er skabt alene i december måned), mens de tre mest besøgte danske film var ”Alle for Tre” (325.015 biletter), ”Dræberne fra Nibe” (255.587 biletter) og ”Far til fire på toppen” (233.262 biletter).

Der manglede således et hit i 700-800.000 billetters klassen, men Danske Biografers formand er sikker på, at det nok skal komme i 2018, hvor man for eksempel kan se frem til den fjerde Jussi Adler-Olsen filmatisering ”Journal 64”.

”Man skal huske på, at filmindustrien er en produktdrevet branche og det samlede tilskuerantal på et år, er afhængig af hvad der bliver budt publikum. Film er jo ikke et dagligt forbrugsgode, som for eksempel håndsæbe”, understreger Kim Pedersen

Samtidig må man konstatere, at talenterne står i kø i dansk film i øjeblikket. Hlymur Pálmasons ”Vinterbrødre” var måske ikke den mest oplagte film for hele familien, men var til gengæld en stor filmæstetisk oplevelse som indtil nu har solgt 5.642 biletter. Mehdi Avaz debutfilm ”Mens vi lever” var et imponerende følelsesdrama lavet for kun 2 millioner kroner helt uden om støttesystemet og indtil nu set af 99.268. Christian Dyekjærs ”Fantasten” bød på en fantastisk præstation og come back for Dejan Cukic, selv om den mærkeligt nok aldrig slog igennem i biograferne, hvor den kun har solgt 4.871 biletter. Og spillefilmsdebutanten Kasper Rune Larsen leverede en af de mest fortryllende og ægte ungdomsfilm med sin Danmark, der først blev vist på CPH PIX og dernæst fik TV-premiere på DR3.

Alt sammen beviser på, at der findes masser af instruktørtalent i Danmark ud over de allerede kendte, store danske instruktører, som for en stor dels vedkommende havde travlt med at lave film og tv i udlandet i 2017.

Med disse ord vil jeg sige godt nytår til alle CineMadsen-bloggens læsere. Tak fordi I hænger på eller kommer til. Jeg glæder mig til også i 2017 at holde jer informeret om de nyeste film og begivenheder i filmbranchen.

Traditionen tro vil jeg slutte med at omtale en håndfuld film, der alle fik topkarakter på bloggen i år. Fem værker der alle beviser, hvor magisk, bevægende og livsbekræftende det kan være at sidde i biografsædet, og hvor fantastisk et medie, film er. Og fem værker, som alle, der elsker film ikke bør snyde sig selv for.

PATERSON
Instruktøren Jim Jarmusch har ofte været lyrisk i sine film, men aldrig så smukt og så insisterende som i sin nyeste film ”Paterson”, der havde premiere i januar 2017. Et værk der hviler nærmest zen-agtigt i hverdagens stille liv, og som i løbet af otte dage forvandler de små detaljer i hovedpersonens liv til dybfølte, eksistentialistiske overvejelser om ægteskab, kærlighed, kompromiser og livets mange mærkværdigheder. Jim Jarmusch udtalte selv, at ”Paterson” var ”et forsøg på at lave en modgift til store, voldelige og dramatiske blockbusters”. Og det har han gjort. Den herligste modgift og et filmisk digt for kærligheden og livet. Filmåret 2017 kunne ikke have fået en smukkere start.
Læs anmeldesen her: http://cinemadsen.dk/?p=1373

LA LA LAND
Da Michel Hazanavicius i 2011 lancerede ”The Artist”, var det på samme tid en hyldest til hele stumfilmgenren og det ultimative, mesterlige bevis på, at man også i dette årtusind kan lave en genial stumfilm. I 2017 gjorde Damien Chazelle det samme inden for musical-genren. ”La La Land”, der ramte de danske biografer i februar, er ikke bare en god film eller en fremragende film. Den er en helt og aldeles genial musical, uden en eneste lille forkert billedindstilling eller falsk tone. Det er ren og uforfalsket perfektion. Et ”Singing in the Rain” plot omsmeltet til farveskalaerne og interiøret fra ”Pigen med paraplyerne” og med to pragtpræstationer til at binde det hele sammen til den smukkest mulige buket.
Læs anmeldelsen her: http://cinemadsen.dk/?p=1435

ELLE
Paul Verhoeven er aldrig veget tilbage fra at skildre komplekse historier, vold og erotik – og gerne en kombination af de tre. Hvem husker for eksempel ikke ”Basic Instinct” (1992)? Efter at have trukket sig væk fra de store Hollywood-produktioner i en årrække, vendte Verhoeven – der i mellemtiden er blevet 78 – tilbage i topform. Hvad ellers kan man kalde det, når han leverer en film som ”Elle”, der åbnede Cannes Filmfestivallen i 2016 og havde biografpremiere i Danmark et lille år senere i marts 2017. Filmen er et moderne mesterværk, drevet af en sand tour-de-force præstation af Isabella Huppert. Hendes selvsikre og tilknappede stil er det perfekte match for Verhoevens smag for outreret menneskelig opførsel serveret som troværdig normalitet.
Læs anmeldelsen her: http://cinemadsen.dk/?p=1483

NÅR DU KIGGER VÆK
Et af årets mest bemærkelsesværdige film blev leveret af den danske instruktør Phie Ambo. “Når du kigger væk” er en film, hvor intelligensen lyser ned fra lærredet i en grad, så man flere gange føler sig hægtet af. Trods titlen er “Når du kigger væk” ikke en film, som det er tilrådeligt at kigge væk fra, hvis man vil forstå det hele, og selv hvis du ikke blinker med øjnene en eneste gang undervejs, er det alligevel ikke sikkert, at du fanger det hele i første omgang. For det er nogle af livets helt store eksistentielle spørgsmål og mysterier, som Phie Ambo kaster sig over: Som for eksempel ”Hvor går bevidsthedens grænser?”, og “Er vi forbundne på måder, vi ikke anede?”.
Læs anmeldelsen her: http://cinemadsen.dk/?p=1491

THE SQUARE
I rækken af årets bedste film, er det selvfølgelig umuligt at komme uden om Ruben Östlunds geniale ”The Square” der fuldt fortjent vandt De Gyldne Palmer i Cannes i år. ”The Square” er en sprudlende, modig, surrealistisk satire. En 142 minutter lang rejse, hvor Östlund med nådesløs kirurgisk præcision får udstillet både den kunstverden, som filmen foregår i, smarte reklametyper, der tænker mere på virale promotionvideoer og antallet af visninger, end på budskabet, forholdet mellem kønnene og menneskers generelle frygt for at træde forkert og påtage os ansvaret for det, vi gør. ”The Square” er således ikke en film, som man går ind og ser. Det er en film, som man oplever med hver eneste celle i sin krop i de 2 timer og 22 minutter, som den varer. Der er scener i filmen, man aldrig glemmer – herunder Terry Notarys geniale præstation som menneskedyret Oleg.
Læs anmeldelsen her: http://cinemadsen.dk/?p=1730