Det er faktisk meget befriende. For tre år siden så instruktøren James Gunns karriere ud til at ligge i ruiner efter en shitstorm på grund af nogle smagløse tweets 10 år tidligere omkring seksuelle overgreb, AIDS, pædofili og Holocaust.
Mere politisk ukorrekt kunne det næsten ikke blive i disse krænkelsesparate tider. Og da de altid bonerte Disney-studier fyrede Gunn som instruktør af “Guardians of The Galaxy 3”, virkede det meget op ad bakke for ham.
Heldigvis valgte konkurrenten DC Films at hyre Gunn til at instruere efterfølgeren til ”Suicide Squad” (2016) – og endda spinne lidt over hans twitter-forsømmelser ved at lancere ”The Suicide Squad” som en film af ”the horrifyingly, beautiful mind of James Gunn”.
Det var det perfekte valg. På mange måder minder Guardians of The Galaxy universet om Suicide Squad verdenen både i stemningen og i sin nærmest antihelte-agtige tilgang, og det er derfor svært at se, hvem der ville have været bedre i instruktørstolen.
Konceptet i ”The Sucide Squad” er lige som i den første film, at man tager en bunke farverige skurke – nogle med superhelte-evner – og sender dem på en selvmordsmission. Men ellers er de eneste gengangere fra originalen Viola Davis som skurkenes skruppelsløse chef Amanda Waller, Joel Kinnaman og Jay Courtney som henholdsvis Rick Flag og Captain Boomerang og så selvfølgelig Margot Robbie som Harley Quinn.
Derudover består det brogede hold af lejemoderen Bloodsport (Idris Elba), missionens leder, der er i fængsel på livstid for at have skudt Superman med en kryptonitkugle, den skruppelsløse Peacemaker (John Cena), der vil dræbe enhver – selv kvinder og børn – hvis det kan skabe fred, det forslugne hajmenneske Nanaue (med stemme af Sylvester Stalone), den unge kvinde Cleo alias Ratcatcher 2 (Daniela Melchior), der kan kontrollere rotter, samt Polka-Dot Man (David Dastmalchian, der har den mest bizare superhelteevne overhovet, idet han skyder med polkaprikker.
Historien kunne skrives på bagsiden af et frimærke. Efter et militærkup i ø-staten Corto Maltese, sendes selvmordsgruppen afsted for at ødelægge et masseødelæggelsesvåben med kodenavnet Søstjerne, så det ikke falder i de nye magthaveres hænder.
Det er imidlertid ikke historien, men derimod udførslen, der gør ”The Suicide Squad” til den indtil videre bedste film i DC Films superheltefranchise og langt den sjoveste.
Det fyger med velkoreograferet action, gale nazividenskabsmænd, blodsprøjtende tegneserievold, dræbende polkaprikker, sultne rotter og en ustyrlig, veloplagt dialog mellem Bloodsport og Peacemaker, der som to drenge, der tisser over kors, konkurrerer om, hvem der kan slå flest soldater ihjel.
Egentlig er det hele jo frygtelig afstumpet, men for pokker hvor er det underholdende, og Margot Robbies Harley Quinn figur er efterhånden nærmest ikonisk. En scene, hvor denne borderline dræberkvinde på speed befrier sig selv fra fangeskab og kæmper sig ud af en bygning ved at slagte et voldsomt stort antal soldater, er så flot udført, at det er en klassiker inden for æstetisk voldskunst.
Og så har ”The Suicide Squad” mærkeligt nok bag hele den voldelige ramme en egen følsomhed, der visse stedet får en til at sidde med en klump i halsen.
Inden for aciton- og superheltegenren kan det nærmest ikke gøres bedre. Så læn dig tilbage i biografsædet og nyd.
Som den lykkelige slutning kan i øvrigt tilføjes, at Disney er krøbet til korset og har genasat Gunn som instruktør på ”Guardians of The Galaxy 3”. Man kan næsten ikke vente.
The Suicide Squad – 132 minutter – USA – Instruktør: James Gunn – Medvirkende: Idris Elba, Margot Robbie, John Cena, Viola Davis, Daniela Melchior, Joel Kinnaman m.fl.
