De bedste film i 2014

Boyhood

Så er vi trådt ind i et nyt filmår, men inden vi for alvor tager hul på det, er det traditionen tro tid at gøre status over filmåret 2014. Det blev et år med en lang række gode film og ikke mindst mange spændende oplevelser inden for dokumentarfilm-genren. Det blev også året, hvor nogle af de største blockbusters som tredje del af Hunger Games og sidste del af Hobitten ikke helt levede op til forventningerne. Og så blev det året, hvor Danmark fik en ny filmaftale, der i de kommende år skal sikre variationen i dansk film.

Herunder har jeg traditionen tror samlet en håndfuld og lidt til af de film, der fik den højeste karakter på CineMadsen-bloggen. Seks film, der alle beviser, hvor magisk, bevægende og livsbekræftende det kan være at sidde i biografsædet, og hvor fantastisk et medie, film er. Og også seks værker, som alle, der elsker film ikke bør snyde sig selv for.

Med disse ord siger jeg godt nytår til alle bloggens læsere. Jeg glæder mig til også i 2015 at holde jer informeret om de nyeste film og begivenheder i filmbranchen.

12 Years a Slave
”12 Years a Slave” fortæller de grimme og barske realiteter bag slaveriet i USA  på en måde, det aldrig er blevet gjort før. Viser det som en rædselsfuld og totalt destruktiv social konstruktion, der sugede menneskeligheden ud af alle, det kom i kontakt med. Som underminerede gode menneskers moral, gjorde dårlige mennesker til monstre og en hel race til husdyr og redskaber. Det er den rystende, men sande historie om Solomon Northup, en fri sort, veluddannet mand fra staten New York i det nordlige USA, som i 1841 bliver kidnappet, transporteret til sydstaterne og solgt som slave og må henslæbe 12 år under umenneskelige forhold, inden at han bliver fri igen. En rystende, men absolut nødvendig film.

Hende
En sjælden gang oplever man en film, der er så smuk og så provokerende, at oplevelsen bare må gives videre. En sådan film var Spike Jonze’s “Hende” om en mand, der bliver forelsket i sit nye operativsystem  ”Samantha”. Det er vanvittig vovet at introducere en hovedperson kun ved hendes stemme. Men når stemmen er Scarlet Johanssons let hæse, sexede stemme, er det mere end nok i sig selv til at gøre Samantha til enhver mands drømmekvinde.  Men først og fremmest var ”Hende” en voldsomt provokerende film. For hvis et operativsystem er svaret på vores kærligheds- og sexdrømme – lige som sæd- og ægdonorer opfylder flere og fleres barnedrømme – hvad skal vi mennesker så egentlig bruge hinanden til sådan ansigt til ansigt?

Fortiden
Den iranske instruktør Asghar Farhadi må have følt et vist forventningspres, efter at hans forrige film “Nader og Simin – En separation” både vandt Guldbjørnen i Berlin og en Oscar for bedste udenlandske film.
Heldigvis indfriede hans nyeste værk “Fortiden” alle forventninger. Lige som “Nader og Simin – En separation”, er det en skilsmisse, der er omdrejningspunkt. Fahardi har klogt valgt at lægge hovedvægten på de involverede og traumatiserede børns oplevelse af forældrenes konflikter. Det er mesterligt og knugende godt gjort. Og lige som ”Nader og Simin – En separation” lever ”Fortiden” i tilskuerne længe efter, at de har forladt biografen.

Når vinden rejser sig
Der er Disney/Pixar og så er der japanske Hayao Miyazaki. Hans nyeste film ”Når vinden rejser sig” både ligner og adskiller sig markant fra hans tidligere film. Miyazakis kunstneriske testamente er endnu en hyldest til luften og til flyvemaskiner. ”Når vinden rejser sig” er således en biografisk fortælling bygget over den japanske flybygger Jiro Horikoshis liv. Det er historien om en ildsjæl og den kreative proces, der driver denne type mennesker – med klare paralleller til Miyazakis eget liv og skaberværk. Og den japanske instruktørs  vidunderlige klare linier og vandfarver skaber en visuel helhed, hvor jordens grønne og himlens blå står i strålende kontrast til hvide skyer og flyenes metalfarver.

Boyhood
Richard Linklater har allerede fascineret verden med before-triologien  – det nok smukkeste kærlighedsepos, der nogensinde er lavet – og i 2014 leverede han en ny fantastisk tidsrejse. Ikke blot er ”Boyhood” usædvanlig ved at være optaget over 39 dage igennem en periode på 12 år, så man rent fysisk oplever personerne vokse op. Den adskiller sig også ved at være en historie om det absolut almindelige – alle de små episoder, der tilsammen viser et helt liv. ”Boyhood” viser drengen Mason, fra han starter i første klasse som 6-årig, til han får sin studentereksamen 12 år senere og begynder på universitetet.  Og man kan kun være Richard Linklater taknemmelig for, at han har turdet binde an med projektet. Resultatet er i hvert fald en enestående film.

Ida
Nogle gange møder man en film, hvor alt går op i en højere enhed. En film hvor historien brænder igennem med en indre flamme, og som i al sin enkelhed kommer omkring alle de væsentlige dilemmaer, man møder som menneske. En film hvor skuespillernes præstationer står uantastede og dybt troværdige. Og en film, hvor billederne er så gribende smukke, at hver enkelt af dem ligner et fotografisk kunstværk. En sådan film er den polske instruktør Pawel Pawlikowskis nye film ”Ida” om den 18-årige, forældreløse Anna , der er opvokset i et katolsk kloster. Hun ønsker selv at blive nonne, men kommer forinden på en rejse med sin moster Wanda for at finde sit barndomshjem og sine forældres grav. ”Ida” er en film, som føles dybt personlig hele vejen igennem, og hvor der ikke er et eneste overflødigt ord eller et billede. En helt igennem perfekt filmoplevelse