Filmanmeldelse: Central Intelligence – Overraskende god action-komedie

Central Intelligence

4 popcorn

Indrømmet jeg havde ikke forventet mig det store af action-komedien ”Central Intelligence”. Bare endnu et Hollywood-maskinprodukt, med en historie, der er hørt før gange, og som lyder nogenlunde sådan her: Helt almindelig mand/kvinde med et jævnt kedeligt liv møder hemmelig agent og bliver pludselig rodet ind i skuddueller, slagsmål, biljagter og fandenivoldske flugtscener.

Sådan ser historien til Central Intelligence da også ud på papiret. Calvin Joyner (Kevin Hart) er skolens fodboldhelt og mest lovende elev. Kæreste med smukke Maggie (Danielle Nicolet) og ham, som alle regner med, vil få en fabelagtig karriere

Sådan går det imidlertid ikke. Tyve år senere ernærer Calvin sig som bogholder og ser forfremmelserne passere forbi sig, mens Maggie er blevet en succesfuld advokat. Calvins utilfredshed får deres ægteskab til at knage, lige indtil den dag, han kontaktes af Robbie (Dwayne Johnson) fra sin gamle skole.

Robbie var i sin tid skolens tykke dreng og mobbeoffer, som ved afgangsfesten blev smidt nøgen ind i en fyldt gymnastiksal. Alle grinede på nær Calvin, der fik medlidenhed med ham og lånte ham sin fodboldjakke. Da de mødes på et lokalt værtshus har Robbie imidlertid forandret sig fra den tyk dreng til muskelpumpet testosteronbombe og i øvrigt skiftet navn til Bob Stone.

Hvad Calvin ikke ved, er at Bob også er agent for CIA og på flugt fra sine kolleger, som tror, han er superskurken Black Badger, der har stjålet koderne til alle USA’s satellitter og nu vil sælge dem til højestbydende. Så inden Calvin får talt til tre, er hans kedelige, men velordnede liv forvandlet til hæsblæsende flugt med en mand, som han ikke aner om er helt eller skurk.

Som sagt en ret forudsigelig historie, som instruktøren Rawson Marshall Thurber imidlertid har fået drejet til en overraskende underholdende film.

Ordet action-komedie er ikke blot en sammensmeltning af to ord for at vise, at den pågældende film kombinerer action og humor. Når en action-komedie fungerer, bliver de to ord til hinanden: Dialogen bliver hurtig og aggressiv som et slag i ansigtet, mens actionscenerne får en lethed over sig, så de minder om løjerne i en Road Runner tegnefilm.

Det er præcis det, som sker i ”Central Intelligence”, hvor standup komikeren Kevin Hart og muskelbundtet Dwayne ”The Rock” Johnson i forvejen er personificeringen af henholdsvis humor og action.

Ingen kan beskylde Dwayne Johnson for Oscar-præstationer som skuespiller, men han kan uddele øretæver med muskelklaskende præcision. Her får han så også lov at vise en følsom og sjov side, hvilket han klarer godt nok til at være morsom medvægt til Kevin Hart.

Omvendt kan ingen beskylde Kevin Hart for at ligne en bodybuilder. Til gengæld kan han fyre sine rablende, hysteriske replikker af som maskingeværsalver, og får lige præcis så meget fysisk pondus, at han bliver et supplement til Johnson.

Tilsammen får de skabt nok komedie og action til, at man er et-stykke-over-middel underholdt i de 144 minutter, som filmen varer.

Så meget, at man sluger den klamme slutscene, hvor Bob igen står nøgen foran sine tidligere skolekammerater – denne gang stolt over sig selv og sin krop. Den slags kalder de en ”ædel morale” i USA: Er du tyk, så træn seks timer om dagen i 20 år til du ligner The Rock, så du med rette kan stå ved dig selv og din krop!

Central Intelligence – 144 minutter – USA – Instruktør: Rawson Marshall Thurber – Medvirkende: Kevin Hart, Dwayne Johnson, Danielle Nicolet, Amy Ryan, Aaron Paul m.fl.