Filmanmeldelse: Kæledyrenes hemmelige liv – Hvad laver din hund mon, når du ikke er hjemme?

Kæledyrenes hemmelige liv
4 popcorn

Har du nogen sinde tænkt over, hvad din hund eller kat foretager sig, når du ikke er hjemme? Ligger de måske og sover? Eller besøger de hinanden, flirter, danser, spiller høj musik og holder vilde rave-fester?

Når filmselskabet bag mega-succes’erne “Grusomme mig” og de sjove små Minions udsender en film med titlen ”Kæledyrenes hemmelige liv”, er svaret selvfølgelig tættere på det sidste end på det første.

Terrieren Max lever det søde skødehundeliv sammen med sin ejer Katie på Manhattan og bruger dagtimerne på at socialiserer med de øvrige kæledyr, mens han utålmodigt venter på, at hun skal komme tilbage.

En dag kommer Katie imidlertid ikke alene hjem, men har adopteret endnu en hund, det store omvandrende ryatæppe Duke.

Selv om Katie bare ønsker, at de to hunde skal blive venner, føler Max med det samme sin position truet – og med god grund. I løbet af nul-komma-fem fører Max og Dukes indbyrdes rivaliseren nemlig til, at de begge ender ude i den barske ikke-kæledyrsverden, hvor ondskabsfulde katte stjæler ens hundehalsbånd.

Her møder de også en bande hjemløse, forladte kæledyr, der lever i byens kloakker og ledes af den despotiske kanin Snefnug (tænk dræberkaninen fra ”Monthy Pytons skøre riddere”), som absolut ikke skyr noget middel for at hævne sig på menneskene.

Snart er Max og Duke på vild flugt fra Snefnug, mens hunhunden Glitter og de øvrige kæledyr i hans ejendom har startet deres egen eftersøgning for at få Max tilbage.

Man kommer ikke udenom at sammenligne ”Kæledyrenes hemmelige liv” med Disneys ”Zootropolis”, der havde premiere tidligere på året. Begge film er fyldt med dyr, der fyrer smarte og sjove bemærkninger af i et tempo, så det er svært at fange dem alle ved første gennemsyn.

Tematisk ligger ”Kæledyrenes liv” dog tættere på Pixars “Toy Story”. Det gælder både dynamikken mellem kæledyr/legetøj og ejere/børn og gnidningerne mellem favoritten og den udefra kommende.

Nogle vil måske indvende, at det er et lidt for oplagt og let valg med endnu en hund i hovedrollen. Men lad os se det i øjnene, hunde ér nuttede og går lige i hjertet hos filmens børnemålgruppe.

Til gengæld gør det også, at Snefnug stjæler opmærksomheden og giver filmen et tiltrængt og herligt anarkistisk pust. Det er kaninen, som man først og fremmest husker, når rulleteksterne løber over lærredet.

Andre vil måske indvende, at dyrene i ”Kæledyrenes hemmelige liv” dybest set opfører sig som vi mennesker og gør de samme ting, og at filmens præmis derfor ikke er videre original. Og da slet ikke så grænsebrydende som ”Zootropolis”, der præsenterede os for en fremtidsversion, hvor mennesker og dyr lever sammen på lige fod.

Men igen det gør faktisk ikke så meget for filmens hovedmålgruppe, som vil være mere end rigeligt underholdt både visuelt og gennem de mange rappe replikker. Det ér sjovt at se på og lytte til, så længe det varer – også selv om ”Kæledyrenes hemmelige verden” ikke bliver nogen ny animations-klassiker.

Og så skal man ikke glemme Minions-forfilmen, som fans af de rablende små gule væsner vil elske.

Kæledyrenes hemmelige liv – 87 minutter – USA og Japan – Instruktør: Yarrow Cheney og Chris Renaud – Medvirkende (stemmer): Anders Matthesen, Neel Rønholt, Mick Øgendahl, Amin Jensen, Christiane Schaumburg-Müller, Uffe Holm, Trine Dyrholm m.fl.