Filmanmeldelse: Danserinden – Interessant film om glemt danserinde

Danserinden

4 popcorn

For dem, der elsker dans, flagrende gevandter og stemningen af Paris under den blomstrende Belle Epoque (1871-1914), er ”Danserinden” en lækkerbisken, for den indeholder alle tre dele.

Filmen skal forestille at være en såkaldt biopic (en biografisk film) over den dengang verdensberømte Belle Epoque danser Loie Fuller. Hvis hendes navn ikke lige får en klokke til at ringe, så kan du fleste nok huske Jules Cheréts ikoniske plakater med Fuller og de hvirvlende og flagrende gevandter, der var hendes dansemæssige varemærke. De blev nærmest også varemærke for hele perioden, for det er svært at forestille sig Art Noveau uden disse gevandter på litografier, postkort, skulpturer, askebægre og meget andet.

”Danserinden” er ”baseret på en sand historie”, som det så smukt hedder. Jeg må indrømme, at jeg altid stønner lidt, når jeg hører det udtryk, og sjældent har min skepsis være mere velbegrundet end her. Instruktøren Stéphanie Di Giusto har således taget sig nogle gevaldige friheder i forhold til den virkelige historie om Loie Fuller.

Det gælder blandt andet den farverige indledning, hvor Fuller vokser op i det vilde vesten hos sin franske far Ruben, indtil han på malerisk vis bliver skudt i badekarret af skumle banditter – alt sammen ren fiktion.

Marie-Louise Fuller, som hun hed på det tidspunkt, bliver fremstillet som en sky og tilbagetrukket pige, der konstant sidder og laver skitser i sin notesbog, mens hun øver sig i replikker fra Oscar Wildes skuespil Salome og gemmer sig bag en manke af hår.

Der kommer imidlertid mere beslutsomhed over hende, da hun efter faderens død tager til New York for at opsøge sin mor. Hun forsøger at slå igennem som skuespiller og får nærmest ved et tilfælde opfundet sin dans ved at svinge sin alt for lange kjole rundt for ikke at falde.

Hun møder den ætersniffende greve Louis Dorsay, som inspirerer hende til at søge til Paris. Her lykkes det hende at fange opmærksomheden hos Folies Bergére’s direktør Marchand, som giver Fuller mulighed for at præsentere sin dans på det berømte forlystelsessted. Og resten er så nærmest historie.

Med assistance fra Marchands højre hånd Gabrielle udvikler Loie Fuller sin koreografi med stadigt mere flagrende gevandter og farvet lys. Denne del af historien er i det mindste sand. Fullers eksperimenter revolutionerede de klassiske dansebevægelser og banede vej for futurismens besættelse af bevægelse og fart.

Det er også næsten sandt, at Loie Fuller arbejdede sammen med en anden verdensberømt danser i Paris, Isadora Duncan. I virkelighedens verden brød de sig ikke meget om hinanden, men respekterede deres vidt forskellige tilgange til dans. I filmen beskrives Duncan imidlertid som en intrigant, manipulerende kvinde, der lader som om hun vil forføre Fuller til en lesbisk affære, men blot udnytter hende til selv at komme frem i rampelyset.

Trods manuskriptets store friheder og huller, er ”Danserinden” en langt mere underholdende film, end den egentlig burde være på de præmisser. Duncan spilles af Lily-Rose Depp – datter af Johnny Depp og Vanessa Paradis – og Fuller af musikeren/skuespillerinden Soko. Mens førstnævnte mest bidrager med sit smukke udseende, er Soko’s fremstilling af Fuller og hendes dans både interessant og velkoreograferet og fanger de fantastiske flydende former, som hun skabte på scenen.

Der fokuseres lovlig meget på Fullers fysiske problemer og den anstrengelse det kostede at svinge de pinde, der holder kjolen oppe. På samme måde kommer man aldrig rigtig ind bag personen Loie Fuller, hvilket i øvrigt er reglen snarere end undtagelsen i biopics. Men kostumerne, tidsbilledet, koreografien og musikken danner tilsammen en interessant film om en interessant skæbne.

Fuller døde i 1928 et år efter Duncan, der ironisk nok omkom i en bizar bilullykke, hvor hendes lange, flagrende halstørklæde viklede sig ind hjulet på den bil, hun var passager i.

Danserinden – 108 minutter – Frankrig, Belgien og Tjekkiet – Instruktør: Stéphanie de Giusto – Medvirkende: SoKo, Gaspard Ulliel, Melanie Thierry, Lily-Rose Depp, Francois Damiens m.fl.