Filmanmeldelse: 69 Minutes of 86 Days – På flugt i børnehøjde

69-minutes-of-86-days

5 popcorn

Hvornår mister man barnets lethed? Evnen til at tilpasse sig og lege, uanset hvor alvorlig eller fortvivlende situationen er.

Spørgsmålet melder sig flere gange undervejs, mens man ser den norske instruktør Egil Håskjold Larsens lille perle ”69 Minutes of 86 Days”. Den var en af de store oplevelser ved dette års CPH:DOX festival og har nu fået egentlig biografpremiere.

Filmen følger en 3-årige, livskraftige flygtningepige og hendes rejse gennem Europa med sine forældre.

Det er Håskjolds første dokumentarfilm i fuld spillefilmslængde, og det er et modigt projekt, som han her har kastet sig ud i. For hvordan skaber man en form og en film, der på et øjeblik beskriver følelsen af at være på flugt?

Den norske instruktør har valgt at bevæge kameraet ned i børnehøjde og skildre flugten gennem et barns øjne. Med et minimum af dialog og med mennesker i konstant bevægelse følger han familiens rejse fra en græsk flygtningelejr til Leans bedstefader i Sverige.

Det starter på en anonym strand oversået med forladte redningsveste, der bryder det grå sand som orange blomster. Derefter følger en langsom panorering hen langs en næsten endeløs række af små en- og tomandstelte plantet i rabatten langs en strandpromenade.

Yderligere forklaring er overflødig. Stort set uden ord bliver tilskueren en del af en endeløs strøm af menneskekroppe, der bevæger sig fremad gennem en lokal flygtningelejr, inden kameraet – og vores opmærksomhed – fanger en lille pige midt i menneskemylderet. Og så igen næsten uden at man ænser det, bliver man en del af hendes liv og rejse.

Lean hedder hun og med sin Frost-rygsæk på ryggen udforsker hun verden med en nysgerrighed, energi og rørende uskyld, som fuldstændig mangler i de voksne ansigter, der konstant bevæger sig rundt omkring og forbi hende.

Hun færdes i en skov af bukseben og indfanger med barnets åbenhed, de voksnes opmærksomhed. Her i deres møde med barnet, slapper de endelig af og tillader sig selv at le og lege for en kort stund.

Men det meste af tiden følger Lean bare med, mens vi hele tiden lærer hende – og også en lille smule hendes familie – at kende. Et stærkt barn, der aldrig græder, og som på en eller anden måde fatter situaionens alvor uden at lade sig kue af den.
Ved at vælge at fokusere på et enkelt lille menneske, trænger Egil Håskjold ind bag den hjælpeløshed og fremmedgørelse, man tit kan føle, når man igen og igen ser billeder af store grupper af flygtninge. Gennem Lena genskaber han de menneskelige relationer og empatien, der binder os alle sammen.
For hvert et skridt, som Lean tager, giver hun os en følelse af håb, samtidig med at hvert skridt bringer hende tættere på bedstefaderen.

De 69 minutter af Leans liv sætter et menneskeligt perspektiv på den store tragedie, som flygtningestrømmen er, og Egil Håskjold har fuldt fortjent dedikeret filmen til sin lille hovedperson.

69 Minuttes of 86 Days – 69 minutter – Norge – Egil Håskjold – Medvirkende: Lean, hendes familie, m.fl