Filmanmeldelse: Mission Impossible Fallout – Tom Cruise’s seje action-trip

Mission Impossible Fallout

5 popcorn

Først en før-indrømmelse: Min rygmarvsreaktion, da jeg så det første glimt af Tom Cruise i denne sjette ombæring af Mission Impossible var, at han var blevet lidt gammel at se på. Ældet på den der, nu-kan-du-ikke-længere-bilde-nogen-ind-at-du-er-fyrre måde. Og da jeg lidt senere så, hvordan han fik sin næste mission leveret pr. post og oplæst af en computer med tonløs stemme, der fik det til at minde om indledningen i et action-computerspil fra 90’erne blev jeg en smule forbeholden over for projektet.

Men nu bagefter må jeg erkende, at mit førstehåndindtryk var aldeles forkert. Der er nemlig intet som helst ældet over ”Mission Impossible – Fallout”. Tværtimod er det imponerende, at nummer seks i en filmserie-franchise kan være så vital.

Det beviser, at producenterne så rigtigt, da de hyrede Christopher McQuarrie som instruktør og manuskriptforfatter. Med ham ved roret har denne film og forgængeren ”Mission Impossible – Roque Nation” været det bedste og mest friske. MI-franchisen har kort sagt fået præcis den ansigtsløftning, der var brug for.

Nummer seks tager tråden op, der hvor femmeren slap. Her bekæmpede Mr. Mission Impossible Ethan Hunt (Tom Cruise) den tophemmelige organisation ”Syndikatet” – et slags omvendt MI-team med en hær af afhoppede og utilfredse spioner, der arbejdede for egen vindings skyld for at bringe verdensordenen ud af balance.

Syndiktatet blev af Solomon Lane, som hurtigt viste sig at kunne matche Ethan og hans hold både intellektuelt og ressourcemæssigt. Han endte dog med at blive fanget, men i den nye film arbejder stærke kræfter på at få ham fri igen.

Læg dertil tre portioner stjålet plutonium, der hver er nok til en atombombe, , og som resterne af syndikatet gerne vil have fat. Læg desuden Solomon Lakes tidligere elskerinde Ilsa Faust, der i virkeligheden var agent for MI6 og havde infiltreret Syndikatet, og som nu har sin egen dagsorden for at købe sig fri.

Resultatet er, at verdensfreden (mindre kan selvfølgelig ikke gøre det) endnu engang er i fare. Og at Ethan og hans to makkere Luther (Wing Rhames) og Benji (Simon Pegg) endnu engang må redde dagen på ægte MI-vis – det vil sige ved hjælp af en blanding af snedigt udførte missioner og kontant action.

Som sagt virker konceptet på ingen måde ældet. Selv om Tom Cruise ikke er nogen årsunge længere – eller måske netop derfor – kan man ikke lade være med at beundre, hvordan denne 56-årige mand kaster sig ud i de fysisk krævende action-sekvenser.
Cruise slås, springer i faldskærm gennem tordenvejr, løber over hustage, deltager i biljagter og flyver hæsblæsende helikopterture, som var han en hærdet stuntmand. Måske er det blot hans måde at få en midaldrende mand til at føle sig ung igen.

Uanset hvad, så føles det 100 gange mere ægte at se Tom Cruise i disse action-sekvenser, end når for eksempel Dwayne Johnson klamrer sig til skyskrabere. Og en af de halsbrækkende scener kostede da også Cruise en brækket arm.

Under action-delen står både filmen og Cruise fungerer stærkest. Når først der skal siges replikker og leges med ansigtsudtryk, har Tom-drengen nemlig ikke større spillebredde, end han altid har haft, hvilket ikke er alverden.

Det er imidlertid ikke noget, der påvirker helheldsindtrykket af en franchise, som kører i højeste gear, og som film betragtet er en af sommerens bedste blockbusters og prima filmunderholdning. Og så er det tilmed endnu en chance for at nyde Rebecca Ferguson sparke røv som Ilsa Faust. What’s not to like.

Mission Imposible: Fallout – 147 minutter – USA – Instruktør: Christopher McQuarrie – Medvirkende: Tom Cruise, Henry Cavill, Ving Rhames, Simon Pegg, Rebecca Ferguson, Sean Harris, Angela Bassett, Vanessa Kirby, Michelle Monaghan, Alec Baldwin m.fl.