Filmanmeldelse: The Darkest Minds – Børn med superkræfter er mere underholdende end ventet

The Darkest Minds

4 popcorn

Advarsel: Hvis du er forældre, som synes, at dine teenagere kan være svære at styre, så er det nok ikke lige den seneste young-adult-film ”The Darkest Minds”, som du skal gå ind og se. Her bruger børnene nemlig alt tiden på at undslippe de voksne, hvilket er ret forståeligt.

En mystisk epidemi slår 98 procent af alle børn ihjel i et fremtidigt USA, mens de overlevende 2 procent begynder at få superkræfter. Det skræmmer de voksne så meget, at de internerer børnene i arbejdslejre.

Her er de inddelt i farvekoder efter deres kræfter: Fra de grønne, som ”bare” har en forhøjet intelligens, til de meget sjældne orange, der som jedier kan manipulere med folks tanker. Derfor beslutter de voksne at henrette disse orange børn.

Hovedpersonen Ruby lever som skjult orange i en af arbejdslejrene. Da hendes sande evner bliver opdaget, får hun hjælp til at flygte, og møder teenagerne Chubs, Zu og Liam. Sammen begiver de sig jagt efter et sagnomspundet tilholdssted for mutantbørn.

Som det fremgår – og her kommer advarsel nummer to – så er det en historie, vi har hørt en million gange før. Film-serier som ”Harry Potter”, ”Twilight”, ”Hunger Games” og ”Divergent” har for længst skamreddet young-adult genren. Det samme har det boomende TV-serie marked, så børn med overnaturlige kræfter er ikke længere det nye sort, ja knapt nok fesen pink.

Manuskriptforfatterne gør sig da heller ikke de store anstrengelser for at uddybe eller forklare deres univers. For eksempel får man aldrig nogen fyldestgørende forklaring på, hvad de 98 af børnene døde af. Eller hvorfor store dele af landet ligger øde, når de voksne er der stadigvæk. Nok fylder børn og unge meget i moderne samfund, men alligevel.

Men hvis man køber præmissen og de meningsløse rammer, så er ”The Darkest Mind” faktisk bedre og langt mere underholdende end så meget andet inden for genren.

For det første har den tilpas meget tempo til, at man ikke keder sig et sekund i løbet af de syv kvarter, som filmen varer. Børnene bruger deres telepatiske evner til at kyle ting i hovedet på de forfølgende voksne, bliver involveret i biljagter og render rundt i forladte indkøbscentre non stop.

Gruppedynamikken og kemien, som jo er altafgørende i den slags film, fungerer også, selv om man er ved at brække sig i den politiske korrekthed i udvælgelsen af hovedpersonerne: Et styk hvid dreng, et styk sort dreng, en styk asiatisk pige og endelig et styk sort pige.
Men dialogerne er faktisk sjove et langt stykke af vejen – når de da ikke bliver for Twilight-kvalme – og de sidder ret meget i skabet. Og selvfølgelig får vi også den obligatoriske, spirende teenage-romance mellem Ruby og Liam, og der er næsten ikke et øje tørt.

Hvis nogen synes, at de har Ruby før, så er det rigtig set. Hun spilles af den 19-årige amerikanske skuespillerinde og sanger Amandla Stenberg, som garvede young adult film fans vil kunne huske fra den første Hunger Games film. Her spillede den dengang 14-årige Stenberg den unge pige Rue, der bliver ven med Katniss under den dødbringende konkurrence. Dengang endte hun med at blive dræbt af et spyd. Denne gang er hun noget stærkere og heldigere.

”The Darkest Minds” kommer aldrig til at vinde filmpriser, men dens kernepublikum vil elske den og glæde sig over, at den mod slutningen lægger op til en serie af film.

The Darkest Minds – 105 minutter – USA – Instruktør: Jennifer Yuh Nelson – Medvirkende: Amandla Stenberg. Mandy Moore, Harris Dickinson, Miya Cech, Skylan Brooks m.fl.