Filmanmeldelse: De Utrolige 2 – Superfar tilbage til kødgryderne

De Utrolige 2

5 popcorn

Der er film-efterfølgere, og så er der FILM-efterfølgere. Til den første kategori hører de efterhånden 19 film, der efterfulgte Marvel Studios ”Iron Man” (2008), de 25 James Bond efterfølgere, alle Mission Impossible filmene fra nummer to og opefter etc. etc. Kort sagt film, der efterfølger film, som ikke i sig selv er enestående.

Og så er der FILM-efterfølgerne. Dem der skal løfte arven efter en film, der er så enestående, at intet mindre end noget lige så enestående vil være godt nok. Tænk på ”Godfather” (1972), der blev efterfulgt af den lige så fantastiske Godfather 2 (1974). Eller den oprindelige Star Wars (1977), der blev efterfulgt af den næsten endnu bedre ”Star Wars – The Empire Strikes Back” (1980).

Det er i dette lys, at man dybest set skal vurdere ”De Utrolige 2”. For da ”De utrolige blev lanceret for 14 år siden, var den lige fra starten en enestående film, der øjeblikkelig blev en Pixar-klassiker. En unik blanding af superhelte og familieliv, der på én og samme tid var en superhelte-komedie og den mest ekstravagante actionfilm siden de tidlige James Bond film. Og en helt usædvanligt vellykket animeret film, der emmede af lige dele passion og ambition. Man fik kort sagt revet benene væk under sig af begejstring, fordi man aldrig havde set noget lignende.

Det har man så nu, og måske er det derfor, at ”De Utrolige 2” ikke helt føles lige så fantastisk. Den har glimt af den enorme entusiasme, der drev forgængeren, og den er også både hjertelig, humorfyldt og vældig underholdende. Men dybest set har vi været der før, så den altafgørende følelse af at blive hvirvlet hen et sted, man aldrig har været før, udebliver.

Okay, måske forventer denne anmelder for meget. For hånden på hjertet, så er der nok ikke et eneste barn, der vil blive skuffet over ”De Utrolige 2”.

Filmen starter præcis der, hvor 1’eren slap. Familien Utrolig er i fuld gang med at bekæmpe superskurken ”Undergraveren”. Det lykkes dem at forhindre ham i at smadre byens rådhus, men i forbifarten får de ødelagt halvdelen af byen. Derfor beslutter regeringen, at det nu skal være endeligt slut med superhelte og sender – lige som i den første film – familien og verdens øvrige superhelte på pension.

Midt i al denne bedrøvelighed bliver Familien Utrolig kontaktet af mediemogulen Winston Deavor og hans søster Evelyn. Winston elsker superhelte, og vil give dem deres status i verden tilbage. Det skal ske på bedste branding-manér med et kæmpe, mediedrevet fremstød for superheltene, der skal dokumentere alt det gode, som heltene gør. Til det skal han bruge Mor Utrolig – Elastipigen – som rollemodel.

Far Bob bliver derfor modvilligt til hjemmegående superfar, der skal tage sig af familiens tre børn. Det viser sig at blive noget af en mundfuld. Datteren Violet er vred over, at hendes far fik slettet hendes skolekammerat Tonys hukommelse, netop da han havde inviteret hende på date (men desværre også opdaget hendes superkræfter). Sønnen Dash kan knapt styre sin indestængte energi, og så er der superbabyen Jack-Jack, hvis superkræfter pludselig manifesterer sig – og de er ikke så få. Ikke underligt, at randene under Bobs øjne vokser i ekspresfart.

En stor del af ”De Utrolige 2” er fokuseret omkring Jack-Jack, hvilket er lidt af en genistreg fra manuskriptforfatternes side. For babyer et kategorisk nuttede – ikke mindst superbabyer. Og når de tilmed kan bryde i flammer og forvandle sig til frådende røde monstre, skære igennem alt med deres laserblik, mangedoble sig selv og springe mellem forskellige dimensioner, ja så løber de hurtigt med opmærksomheden. En af filmens kosteligste scener er således en slåskamp mellem Jack-Jack og en vaskebjørn. Og selv om sidstnævnte i slidstyrke minder om vaskebjørnen fra ”Guardians of The Galaxy”, får den alligevel kam til sin pels.

Det er også forfriskende – og meget oppe i tiden – at man har valgt en kvindelig hovedperson, og i det hele lægger en moderne fortolkning af familiebegrebet ned over historien, hvor mænd også kan gå hjemme.

”De utrolige 2” overfører humoren fra den oprindelige film og med lige så meget visuelt overskud. Så selv om den ikke helt er på niveau med 1’eren kommer der næppe en bedre animeret film end denne i resten af 2018.

De utrolige 2 – 118 minutter – USA – Instruktør: Brad Bird – Medvirkende (danske stemmer): Torbjørn Hummel, Sofie Stougaard, Maja Iven Ulstrup, Frederik Riebeling Jørgensen, Danica Curcic, Pilou Asbæk, Jennifer RavnKjersner m.fl.