Filmanmeldelse: Udyret og hans lærling – En betagende japansk dannelsesfabel

udyret-og-hans-laerling

5 popcorn

At se den japanske ”Udyret og hans lærling” er både en stor filmisk oplevelse og som at være tilskuer til et generationsskifte. Til venstre forlader Hayao Miyazaki scenen, og ind fra højre kommer Mamoru Hosoda for at blive kronet som Japans nye animationskonge.

Hosoda, der en kort overgang var tilknyttet Miyazakis filmstudie, har skabt et betagende og stærkt underholdende værk, der adskiller sig markant fra vestlige animationsfilm og dermed lægger sig fornemt i slipstrømmen på Miyazaki-klassikere som ”Det levende slot” og ”Chihiro og heksene”.

Men ”Udyret og hans lærling” er først og fremmest fuldstændig sin egen både i tone og handling, selv om den låner med arme og ben: På den ene side fremstår den som en fusion af Harry Potter, Junglebogen og Karate Kid. På den anden side har den tilstrækkelig med karaktér til at stå med begge sine behårede ben solidt plantet i jorden.
Den 9-årige dreng Ren lever alene på gaden i Tokyo. En dag møder han den særprægede Kumatetsu – også kaldet Bjørnen – og følger ham gennem en smal og beskidt gyde til den fascinerende parallelverden Jutengai, som er befolket af menneskedyr.

Jutengais hersker har besluttet at trække sig tilbage for at blive reinkarneret som gud. Nu kæmper Kumatetsu og den stolte Lõzen om at blive den nye hersker, men den opfarende og impulsive Kumatetsu er sin egen værste fjende.

Ren indvilger imidlertid i at blive Kumatetsus lærling. Selv om de to konstant skændes, så taget er ved at ryge af, og Kumatetsu er for grov og utålmodig til at være en god læremester, knyttes der langsomt men sikkert et stærkt bånd imellem dem.

Da Ren bliver 17 søger han imidlertid tilbage til menneskeverdenen, hvor han forelsker sig i den jævnaldrende gymnasiepige Hyakushubo og genfinder sin far. Men da den afgørende kamp mellem Kumatetsu og Lozen nærmer sig og onde kræfter slippes løs omkring ham og i ham selv, kastes Ren ind i den afgørende styrkeprøve.

”Udyret og hans lærling” er en klassisk fortælling om en læremester og hans elev og kampen mellem det gode og det onde, men samtidig er den langt mere nuanceret. Titlen er for eksempel dobbelttydig: Både Ren og Kumatetsu udvikler sig nemlig i samspillet med den anden, så det bliver uklart, hvem der egentlig er mesteren, og hvem der er lærlingen. Samtidig gør det dystre mørke i Ren, at det heller ikke altid er klart, hvem der er udyret. Grænsen mellem menneske-udyr og menneskedyr er knivskarp.

Mamoru Hosoda har skabt en meget smuk film om venskab og overgangen fra barn til voksen – og en film der konstant overrasker. Historien gør en dyd ud af at udtrykke sig mere via sine spektakulære scener og billeder, der mange steder virker næsten fotografisk ægte, end via ord.

På samme måde viser det forventede opgør mellem Kumatetsu og Lozen sig ikke at være filmens klimaks, men blot optakten til den fejende finale.

Hosoda lever fornemt op til de stolte anime-traditioner ved at lade de overnaturlige kræfter komme voldsomt ud af kontrol, inden roen kan genoprettes. Han orkestrerer dette kaos med stor poetisk indlevelse, og giver hovedpersonerne plads til at vise sig selv som den mest heltemodige dreng og ditto udyr, som nogensinde har levet.

Det er den smukke morale i ”Udyret og hans lærling”: At vi ikke altid bestemmer, hvad der sker med os, men at vi altid selv vælger, hvordan vi vil reagere, tilpasse os og vokse med hver eneste udfordring.  At enhver kan blive sin egen helt.

Udyret og hans lærling – 119 minutter – Japan – Instruktør: Mamoru Hosoda – Medvirkende (stemmer): Koji Yakusho, Shota Sometani, Aoi Miyazaki, Lily Franky, Kazuhiro Yamaji m.fl