Filmanmeldelse: Avengers Endgame – Marvel ender deres filmsaga med fejende flot finale

Køen til slikbutikken i Københavns største biograf Imperial er 30 meter lang. Midt i foyeren svæver en kopi af handsken med de seks infinity stones rundt beskyttet af en mur af laserlys, mens en levende kopi af verdens sejeste vaskebjørn Rocket står ved bardisken og forlanger en cola, fordi den er kommet til at vælte en af tilskuernes sodavandsbægre.

Stemningen før starten på ”Avengers Endgame” var en summende blanding af barnlig forventning og anspændt højtidelighed over for det øjeblik som alle havde gået og ventet på. Ikke bare siden forgængeren ”Infinity Wars” havde premiere for omtrent et år siden, men i de snart 11 år, der er gået, siden Marvel Studio med ”Iron Man” (2008) introducerede deres Marvel Cinematic Universe (MCU). Det der har udviklet sig til den største, flotteste, dyreste og mest succesfulde superheltefranchise, som verden nogen sinde har set.

Så da en repræsentant for biografselskabet introducerede filmen på scenen i den totalt udsolgte biograf og bad publikum tælle ned fra 10, gjorde alle det i fælles forståelse for, at dette var afslutningen på en lang rejse sammen.

Her bliver jeg så lidt mere tåget end normalt. For jo mindre man som tilskuer ved om handlingen i ”Avengers Engame”, inden man ser filmen, jo mere vil man nyde den. Selvfølgelig ville du ikke læse denne anmeldelse, med mindre du higede efter at vide et eller andet om filmen. Men tro mig når jeg siger, at dette er en film, som skal opleves frem for genfortælles.

Forventningerne til den 22. MCU-film har været enorme. Hvad man som tilskuer tager med sig hjem efter at have set ”Avengers Endgame” afhænger dog til dels af, hvor meget og dybt man er gået ind i de foregående 21 film. På den måde kan man roligt sige, at det er en film, der belønner tilskuerne for deres viden om hele MCU-universets mange nuancer.

”Infinity Wars” endte i den grad på en cliffhanger, da den onde Thanos erobrede alle seks infinity stones. Det gav ham magt til at udføre sin mission om at redde universet ved at forvandle halvdelen af alle levende væsener i den til støv – inklusive mange af Marvel-superheltene.

Fem år senere, prøver de overlevende superhelte – inklusive triumviratet Iron Man, Captain America og Thor – at få deres tilværelse på jorden til at hænge sammen og leve med nederlaget og tabet. For man kan ikke lave om på fortiden, kan man?

Mere bør og kan der faktisk ikke siges om handlingen i ”Avengers Endgames” uden at spolere plottets mange drejninger og overraskelser. Men at filmen er et 100 procent Marvel-produkt, er der ingen tvivl om.

I ”Infinity War” talte Thanos om nødvendigheden af at skabe balance i universet. ”Avengers Endgame” opfylder dette mål med ubesværet, legende beslutsomhed. Takket være de drevne manuskriptforfattere Christopher Markus og Stephen McFeely og Russo-brødrene Joe og Anthony i instruktørstolene udfører filmen sin elegante linedans mellem højstemt drama og komedie. Vi får både nogle af debmørkeste og mest følsomme scener i franchisen og nogle af de mest morsomme. Og selv om der er længere mellem latterudbrudene end i ”Infinity War”, er filmen stemningsmæssigt lettere, end man umiddelbart skulle forvente.

Men først og fremmest føles ”Avengers Endgame” som en film, der er lavet af fans af MCU-universet til andre fans. Det ville dog være for kynisk at kalde det for simpel leflen for Marvels fans. Der er snarere tale om en velfortjent hyldest til de øjeblikke, personer og forhold, som vi som tilskuere har knyttet os så tæt til gennem de seneste 11 år.

Læg dertil de fantastiske CGI-effekter og Marvel-franchisens fuldstændigt overdådige all-star cast, og resultatet er en fejende flot afslutning på alle tiders største superhelteeventyr.

Der kommer selvfølgelig flere MCU-film. Marvel har allerede knapt en snes projekter i støbeskeen – herunder ”Spiderman – Far From Home” og den længe ventede ”Guardians of the Galaxy 3”.

Men alligevel er der en æra, som nu er slut. Når man forlader biografen efter godt tre timer til tonerne af Jule Styne og Sammy Cahns udødelige dansehit ”It’s Been a Long, Long Time” fra slutningen af 2. Verdenskrig, er det ikke bare et farvel til ”Avengers Endgames”. Det er også farvel til en række af de superhelte, man var kommet til at elske.

Man kan bare glæde sig over, at det lykkedes for Marvel Studio af finde lige præcis den slutning ud af 14.000.605 mulige, der var mest tilfredsstillende.

Kiss me once, then kiss me twice
Then kiss me once again
It’s been a long, long time

Avengers Endgame – 181 minutter – USAInstruktører: Anthony Russo & Joe Russo – Medvirkende: Robert Downey Junior, Chris Evans, Chris Hemsworth, Mark Ruffalo, Scarlett Johansson, Jeremy Renner, Benedict Cumberbatch, Brie Larson, Tom Holland, Zoe Saldana, Tessa Thompson, Elizabeth Olsen m.fl.