Filmanmeldelse: Camper 303 – Romantisk roadmovie går lige i hjertet

FDer findes rigtig mange kærlighedshistorier på film. Fortællinger der forfører og fortryller os, fordi omstændighederne er usædvanlige eller taler ind i vores romantiserede drømme om, hvordan kærlighed skal være. Prinsessen på ærten eller prinsen på den hvide hest, der pludselig materialiserer sig på lærredet og en stund får os til at tænke ”hvad nu hvis”.

Og så er der de få film, der viser os kærligheden, som den rent faktisk kunne tage sig ud i virkeligheden. Ikke fuldendt eller raffineret, men sødt og famlende og helt nede på jorden. Til dem hører den tyske instruktør Hans Weingartners nyeste film ”Camper 303”.

Sommerferien står for døren, men det står sløjt til med feriestemningen for 24-årige Jule. Hun har netop dumpet et fag på biologistudiet og er gravid med sin ph.d. kæreste, der er udstationere i Portugal.

Selv om han hverken virker som om, han ønsker at se hende eller den voksende mave, sætter Jule sig alligevel ind i familiens gamle autocamper og sætter kursen mod Portugal.

På den første rasteplads, hun standser ved, samler hun blafferen Jan op. Han er også 24, har netop fået afslag på et legat og er på vej til Spanien for at besøge den far, han aldrig har set.

De kommer lidt uheldigt fra start, da Jan udtaler sig kategorisk om selvmorderes egoisme uden at ænse, at det er et sårbart emne for Jule, hvis bror tog sit eget liv.

Men hurtigt finder de ind i en rytme og en ugelang tur gennem Europa tager sin begyndelse. Undervejs gennem de smukke landskaber diskuterer de to unge alt fra kapitalisme til parforhold, utroskab, neandertalere og Darwins udviklingsteori.

Som mennesker er Jule og Jan vidt forskellige. Hun er humanist og biolog, opfatter verden som en størrelse i konstant forandring og tror på sammenhold og harmoni. Jan læser statskundskab og er langt mere pessimnistisk. Han har aldrig været i et længerevarende forhold og tror på systemer og ledelse og at de stærkeste overlever.

Heldigvis sejrer nysgerrigheden og accepten. Langsomt kommer de ind bag hinandens facader og forskelligheder, og den søde gnist imellem dem udvikler sig på de smukke landeveje, indtil ingen af dem længere kan fornægte de spirrende følelser.

”Autocamper 303” er måske ikke verdens mest sexede titel, men tag ikke fejl. Rejsen og køretøjet bliver den magiske bobbel væk fra dagligdagen, som Jule og Jan synker ind i.

Da filmen stort set ikke indeholder andre nævneværdige roller, hænger alt på de to unge. Heldigvis spiller Mala Emde og Anton Spieker med en umiddelbar naturlighed og sødme, der gør, at man suges ind i deres kærlighedshistorie fra første sekund.

Og snart sidder man og håber, at Jan vil køre med hele vejen til Portugal, og at Jule’s kæreste afviser hende, så kærlighedseventyret kan få en lykkelig slutning.

Der er altid noget fascinerende over roadmovies, hvor de implicerede gør en rejse sammen. Samtidig er der ingen tvivl om, at Hans Weingartner har ladet sig inspirere af Richard Linklaters romantiske mesterværk ”Before Sunrise” (1995) og hovedpersonerne Jesse og Celines fantastiske dialoger.

Emde og Spieker kan godt nok ikke hamle op med Julie Delphy og Ethan Hawke rent skuespilmæssigt. Og de virker også meget unge og uprøvede i forhold til dem, når de taler og argumenterer.

Men netop her ligger faktisk filmens styrke, fordi det også virker meget mere autentisk end ”Before Sunrise”. Lige præcis sådan lyder unge mennesker, der tror, de ved alt om, hvordan verden hænger sammen nemlig.

Læg dertil de smukke billeder og søde soundtrack og en af de mest langtrukne og dejlige skal/skal-ikke kyssescener, og du har sensommerens sødeste og mest romantiske film, der får dig til at forlade biografen med et forelsket blik i øjnene.

Så gør det ikke så meget, at den er lige lovlig lang. Nogle gange tager det tid at nå til livets store øjeblikke.

Camper 303 – 145 minutter – Tyskland – Instruktør: Hans Weingartner – Medvirkende: Mala Emde, Anton Spieker m.fl.