Filmanmeldelse: Ud og stjæle heste – Smukt norsk, coming of age drama

Titlen på Hans Petter Molands nye film lyder mere westernagtig, end den er. I virkeligheden minder den meget mere om stemingen i en Astrid Lindgren bog tilsat en god dosis melankoli.

Den ældre, pensionerede enkemand Trond trækker sig tilbage til et hus i skoven i det smukke grænseland mellem Norge og Sverige. Her er han gået i hi for at pleje sorgen over sin kone, der er død i en trafikulykke. Men da han i sin nabo Lars genkender et ansigt fra fortiden, overvældes han af minder om en uforglemmelig barndomssommer med sin far for mange år siden.

Det var i 1948, hvor den 15-årige Trond tilbragte sommeren med sin flotte og højt beundrede skovhuggerfar i en hytte ved floden. Her bruger far og søn tiden på at fælde træer, svømme og tage bade i regnen sammen.

Alt er idyl, men lige om hjørnet lurer tragedien – eller rettere den første af flere. En dag, da Trond er ude og ride på vilde heste med sin ven Jon, bemærker han, at vennen virker ude af sig selv. Senere kommer det frem, at en af Jons yngre tvillingebrødre er død i en vådeskudsulykke dagen før. Det skete på et tidspunkt, hvor hans storebror burde have kigget efter ham, og nu er han tynget af skyld.

Ved begravelsen møder Trond sin vens smukke, mørkhårede mor, som han flader pladask for. Han begynder endda at fantasere om, at hans glødende forelskelse er gengældt. I sin forgabelse ænser Trond slet ikke alle de små tegn på, at Jons mor og hans far har haft en affære siden krigen, hvor de begge kæmpede mod nazisterne.

Senere hjælper Tronds og Jons fædre hinanden med at stable tømmer nede ved floden. Planene er at lade dem flyde ned af floden til Sverige og sælge dem der, men igen lurer ulykken.

Det er en gribende  og dramatisk fortælling som Hans Peter Moland har lavet over forfatteren Petter Pettersons bog af samme navn. En film med den betagende natur på grænsen mellem Norge og Sverige som baggrund, Stellan Skarsgård i en klassisk Skarsgård-rolle som den aldrende Trond og smukke, sensuelle danske Danica Curcic som faderens store kærlighed.

Man skal holde tungen lige i munden for at følge med i fortællingens mange tidsspring frem og tilbage, men så bliver man også rigt belønnet. ”Ud og stjæle heste” er på én og samme tid et smukt melodrama om at forlige sig med de ting, som livet byder én, og en dybt indfølt coming of age historie om forholdet mellem en far og hans søn.

Som et sandt overflødighedshorn kan filmen også nydes for sine tekniske kvaliteter. Rasmus Videbaeks widescreen kamera kærtegner de landlige norske landskaber med så meget indfølelse og poesi, at man tydeligt forstår, hvorfor de har sat så dybe aftryk i Trond. Og på lydsiden spindes man ind i en nærmest organisk verden af tordenrumlen og lyden af grene, der knækker. Dette her er natur, der nærmest er til at tager og føle på.

Filmens dialog er et kapitel for sig. Citater fra Dickens, som er Tronds yndlingsforfatter, veksler med udsagn, der på overfladen virker simple, men med en understrøm af følelser. ”Fædre er fantastiske” siger den ene ældre mand til den anden, selv om det er tydeligt, at de ikke selv tror på det. ”Ting sker, sådan er livet” siger en far til en søn, selv om han udmærket ved, at intet kommer til at ske, som det burde.

Sådan driver Molands film afsted som floden og årstiderne. Og med en moden, hjerteskærende forståelse af, hvordan vi mennesker klamrer os til ting.

Ud og stjæle heste – 123 minutter – Norge, Sverige og Danmark – Instruktør: Hans Petter Moland – Medvirkende: Stellan Skarsgård, Tobias Santelmann, Jon Ranes, Bjørn Floberg, Danica Curcic, Pål Sverre Hagen m.fl.