Allerede i den første scene af ”Kalak” er det tydeligt, at Isabella Eklöfs filmatisering af Kim Leines spektakulære debutroman, ikke er en film, der giver sig af med kompromisser. Her serveres svesken på disken med nådesløs direkthed.
Den unge teenager Jan bliver en morgen vækket på sofaen af sin far. Han trækker langsomt pyjamasbukserne af sin søn og afslører en stor morgen-erektion, som han straks forgriber sig på oralt.
Så utvetydigt og naturalistisk kan man skildre et incestuøst overgreb. Fuldstændig lige som den meget eksplicitte voldtægtsscene i Eklöfs forrige film ”Holiday” mellem Lai Yde og Vic Carmen Sonne.
Det er tydeligt, at Jan ikke magter at sige fra, men i stedet flygter ind i sig selv og væk fra det ubærlige.
I næste scene er den nu voksne Jan flygtet i fysisk forstand fra faderen bort fra Danmark og helt op til Grønland med sin kone og deres to børn. Her arbejder han som sygeplejerske og forsøger at fortrænge minderne om overgrebet, men nissen flytter som bekendt med.
Jan synker ind i en selvdestruktiv spiral af druk og stoffer, og kaster sig grænseløst efter først den ene, så den anden grønlandske kvinde, som trækkes ind i hans bundløse smertehul, indtil de enten siger fra eller går til grunde.
Samtidig forsøger Jan at smelte ind i den grønlandske kultur, men forbliver en Kalak. Ordet betyder ”En skide grønlænder” og kan både betyde noget godt og noget dårligt.
I denne malstrøm er hans tålmodige kone og børn blot hjælpeløse statister over for Jans kamp for at genvinde kontrollen i sit liv.
”Kalak” er ikke en direkte filmatisering af Kim Leines bog, men sammen med Leine selv og Sidsel Dalsgaard Thomsen er det lykkedes Eklöf at bevare de grønlandske temaer og konflikterne mellem filmens personer
”Kalak” spejler mesterligt den store konflikt i den lille. Det incestuøse overgreb, som Jan har været udsat for, adskiller sig ikke meget fra det, som den kolonialistiske fadernation Danmark har begået og stadig begår mod grønlænderne.
Begge har efterladt dybe ar og åbne sår af selvdestruktivitet. Og et behov for en forløsning og genoprettelsen af en ligevægt, der samtidig har utrolig svært ved at manifestere sig, fordi forholdet mellem parterne er så betændt.
Da Jan’s forsvarsværker omsider bryder sammen og han fortæller sandheden om overgrebet til en grønlandsk elskerinde, er svaret kort og koldt: ”Alle er da blevet voldtaget. Tror du virkelig, at det gør dig til noget særligt?”
Som tilskuer suges man ind Leines og Eklöfs fortælleunivers fra første sekund. Den smukke, men også voldsomme og kompromisløse grønlandske natur er den perfekte ramme som det grænseland – eller snarere grænseløse land – der er filmens grundtema på alle planer, og som også var temaet i ”Holiday”.
Midt i alt dette står Emil Johnsen som filmens Kalak og både menneskelige og følelsesmæssige epicenter. Den skandinaviske skuespiller, der har en engelsk/tysk/jødisk mor og en norsk far, er perfekt til rollen. Han forener med stor indlevelse den lette græseløshed og tunge indre smerte i sin på én gang let runde og maskuline krop. Offer, far, partner og misbrugende mand på samme tid. En prisvinderværdig tour de force, der i større og mindre bølger driver mod sit uundgåelige klimaks.
”Kalak” bliver helt sikkert et af dette års største og stærkeste, danske filmoplevelser. Og den sætter en tyk streg under Isabella Eklöfsom en af Danmarks bedste og mest interessante instruktører.
Kalak – 120 minutter – Danmark, Sverige, Norge, Finland, Grønland og Holland – Instruktør: Isabella Eklöf – Medvirkende: Emil Johnsen, Asta Kamma August, Klemens Christensen, Soren Hellerup, Aviana Heuser, Allie Maggie Kvist, Berda Larsen m.fl.
