Berlinalen dag 7 – Peter Greenaways fornemmelse for Eisenstein

Peter Greenaway

Som jeg har nævnt før er Berlinalen fyldt med kontraster. På 7. dagen var der således både verdenspremiere på ”Fifty Shades of Grey” og på Peter Greenaways ”Eisenstein in Guanajato”.

To film der i høj grad kredser om det seksuelle, men i hver deres ende af spektret. Mens seksualiteten i ”Fifty Shades of Gray” i filmudgaven er tonet ned til blød ungdomssex, minder dele af Peter Greenaways film således om en mandeudgave af ”Adeles liv”.

Eller som den mexicanske skuespiller Luis Alberti fortalte på pressemødet:

”Inden vi gik i gang med filmen, sagde Peter til mig: Luis jeg har brug for dit ansigt, din stemme, din krop og din stive pik til denne film”.

På den måde fremstår ”Eisenstein in Guanajato” med sin flamboyante livsglæde, nøgne kroppe og svedige sanselighed som alt det, som ”Fifty Shades of Grey” ikke er.
Noget af det samme kunne man sige om Peter Greenaway på det efterfølgende pressemøde. Selv om den 72-årige britiske instruktør ikke var nøgen på podiet, var han i høj grad levende. Med svar, der både var vittige og bar præg af hans store viden, leverede han en af dette års mest underholdende pressekonferencer.

Journalisterne var blandt andet nysgerrige omkring den meget direkte sexscene mellem de to mandlige hovedrolleindehavere, selv om de blufærdigt undlod at sige sex, men bare omtalte den som ”den der scene”.

- Eisenstein var en mand, der var fyldt med ord, masser af ord. Filmen handler imidlertid om sex og død, så derfor var det vigtigt for os, at filmen også blev meget fysisk. Vi sagde til hianden”Lad os lave en demonstration af, hvad der er på spil her”, forklarede Paul Greenaway og tilføjede:

- Scenen har også et semantisk formål. Filmen starter og slutter på samme måde, og hvis man lægger mærke til det, er sexscenen mellem de to mænd placeret præcis midt i filmen som dens kronjuveler.

Og Elmer Back, der spiller Eisenstein i filmen, supplerede:

- Til at begynde med var det selvfølgelig lidt mærkeligt at være nøgen under filmoptagelserne, men efterhånden gjorde vi det så meget, at vi nærmest ikke lagde mærke til det længere. Vi plejede endda at lave en joke omkring det, når vi startede om morgenen og sagde ”Hey lad os lave noget anderledes i dag. Lad os lave en scene med to nøgne mænd, der har sex”. Faktisk synes jeg det er meget mere mærkeligt at sidde her i dag over for jer, efter at I lige har set os uden tøj på.

I filmen benytter Peter Greenaway sig af nogle af de samme teknikker, som Eisenstein gjorde i sine film. Han mente ikke, at instruktøren nødvendigvis skal gå efter størst mulig realisme i filmens form:

- Hvad er realisme i det hele taget for en størrelse? Man kan ikke lave realisme, det har Gud allerede gjort, så hvorfor forsøge at kopiere det? Filmsproget er et ekstraordinært sprog, så jeg mener, at en instruktør har pligt til at bruge det fuldt ud. Så for mig gælder det om at udnytte alle de kunstige aspekter og tricks omkring det at lave en film og nyde det, mens man gør det.

Endelig ville journalisterne vide, om Greenaway havde været inspireret af andre film, da han lavede ”Eisenstein in Guanajato”.

- Ingen film er en ø. Det meste kunst er funderet på andet kunst, og en film har rødder i alle de film, som man har set før den, sluttede han.