Filmanmeldelse: Min nye veninde – Vidunderlig film om seksualitetens kompleksitet

Min nye veninde

5 popcorn

Francois Ozon er en af de senere års hotteste franske instruktører. Han tør provokere og tage emner op, som under andre forhold ville føre til en heftig debat. Og få forstår som han at lege med køn og seksualitet på en så overdådig, fræk og overbevisende måde.

Man så det i “Ung og smuk” (2014) om en ung pige, der vælger at prostituere sig, hvor Ozon fuldstændig brød med de fastsatte normer om den prostituerede som hjælpeløst offer.

På samme måde ophører normerne stort set med at eksisterer, så snart man træder ind i hans nye film ”Min nye veninde”. I en forrygende åbningssekvens får vi hele forhistorien om venindeparret Claire (Anais Demoustier) og Laura (Isild Le Besco), der har været uadskillelige, siden de mødtes som børn – og hvordan venskabet ender tragisk og brat, da Laura dør af kræft og efterlader sin mand David (Roman Duris) og nyfødte datter Lucia. Kameraet kredser elegant – og morbidt – over Lauras døde krop, der ligger iført brudekjole i kisten.

Claire er sønderknust og ved ikke, hvordan hun skal komme videre. Hun har lovet Laura at tage sig af David og Lucie, men da hun omsider tager sig sammen til at besøge dem og finder hoveddøren ulåst, opdager hun Lucie i armene på en fremmed kvinde, der viser sig at være David klædt ud i Lauras tøj.

Claire bliver mildt sagt chokeret, men selv om hun indledningsvis kalder David for pervers, virker hun snarere nysgerrig end frastødt. David fortæller, at han altid har haft trang til at klæde sig som en kvinde – og at Laura vidste det. Det har intet at gøre med hans seksuelle orientering (han er således ikke homoseksuel), og trangen vendte tilbage efter Lauras død.

David fortæller også, at det er hans måde at føle sig tæt på Laura, selv om hun ikke er der længere, og at det også har en beroligende virkning på Lucie. Snart drages Claire ind i det og skærmer Davids hemmelige liv, samtidig med at hun hjælper ham med at udvikle det. Hun tager i indkøbscentret med ”Virginia”, som hun døber hans kvindelige alter ego, for at købe tøj, gå I biografen og hænge ud og føler på den måde en slags erstatning for tabet af Laura. Samtidig skjuler hun sandheden for sin mand Giles og undskylder det med, at hun og David jo ikke har en affære, men hvad med hende og Virginia?

”Min nye veninde” udvikler sig hurtigt til et rigt nuanceret essay om seksualitetens kompleksitet og begærets foranderlighed. Samtidig er Ozon ikke bleg for at vise det humoristiske i situationen, som da David må skynde sig at skifte til mandetøj igen, da hans svigermor kommer på uventet besøg, men glemmer at tage læbestiften af og kontrollere sine håndbevægelser.

Det er også Ozons fortjeneste, at man i løbet af ingen tid vænner sig til Virginia og opfatter hende som Davids mest naturlige manifestation – noget der ikke mindst hjælpes på vej af, at Roman Duris med sin slanke krop og bløde træk unægtelig ser godt ud i en kjole. Hans fysiske fremtoning er dog kun det mest åbenlyse aspekt ved hans forvandling fra en mand, der ikke er parat til at blive reduceret til elsket far og sørgende enkemand.

Endelig må man beundre Ozons evne til at holde hele historien flydende, frem for at låse sine personer fast. Nemme forklaringer på Davids trang som homoseksualitet, transvetisme, ja selv nekrofili, svæver over det hele som etiketter, men uden at de klistres på. I stedet foretrækker filmen at blande alle forklaringer og tolkninger uden at lægge sig fast på den ene eller den anden.

Historiens kerne er den skiftende balance af magt, lyst og feminitet mellem Claire og David/Virginia. Det er ikke noget tilfælde, at når de to er ude samme, så er det Virginia, som får folk til at vende deres hoveder. Det understreges tværtimod af, at Claire hele tiden maskuliniseres, hvad enten hun iklædes en mørk jakke, der nærmest ligner en smoking ved siden af Virginias farverige kjole, eller pludselig udvikler en mere udfarende og aggressiv rolle i soveværelset med Giles.

Både Roman Duris og Anais Demoustiere spiller fremragende. Demoustiere, som man tidligere blandt andet har kunnet opleve i den kontrovesielle ”Elles”, hvor hun spillede en ung prostitueret, har således et af disse ansigter, man aldrig bliver træt af at kigge på.

”Min nye veninde” er på alle måder en vidunderlig film, helt ned til slutscenen, der føles lige så tvetydig som ægte og rigtig. Og så er det da fascinerende, hvordan den britiske forfatter Ruth Rendell endnu engang har inspireret en ikke-britisk europæisk instruktør, som et tidligere er sket med både Pedro Almodovar og Calude Chabrol.

Min nye veninde – 105 minutter – Frankrig – Instruktør: Francois Ozon – Medvirkende: Roman Duris, Anais Demoustiere, Isild Le Besco, Rapahël Personnaz m.fl.