

Da Marvel lancerede ”Ant-Man” (2015) for otte år siden, var den myrestore superhelt nærmest blot en symbolsk metafor for den minimale rolle, som han og filmen dengang udgjorde i den samlede Marvel-franchise. Og selv da efterfølgeren ”Ant-Man and the Wasp” (2018) kom tre år senere, var resultatet stadig mere underholdende end monumentalt. Det kan godt være at Scott Lang officielt blev udnævnt til Avenger, men hans betydning var stadig i myrevægt-klassen.
Men med den tredje Ant-Man film er Marvel gået helhjertet ind i at gøre myremanden til en fuldbyrdet del af deres enorme filmiske superhelte-epos, der nu er oppe på 31 film og et anseeligt antal TV-serier.
I den ikke specielt lange indledning nyder Scott Lang (Paul Rudd) berømmelsen, efter at han og de andre superhelte stoppede skurken Thanos i ”Advengers: Endgame” (2019).
Han har skrevet bog og hænger ud med kæresten Hope (Evangeline Lilly) og svigerforældrene Janet (Michelle Pfeiffer) og Hank (Michael Douglas).
Men datteren Cassie (Kathryn Newton) er ikke tilfreds og mener, at hendes far har solgt ud. Hun bygger derfor med Hanks hjælp en sender, der skal kunne kortlægge kvantetrummet.
Det går selvfølgelig helt galt, og inden familien når at se sig om, er de blevet suget ind i kvanterummet – eller Quantumania som det hedder på amerikansk.
Her viser det sig hurtigt, at hele Quantumania holdes i en jerngreb af den megalomane tidsrejsende og superskurk Kang og hans tropper. Og at Ant-Mans svigermor har et regnskab med Kang fra dengang hun selv var fanget I Quantomania.
Og inden, man ved af det, ligner ”Ant-Man and the Wasp: Quantumania” en opdateret genindspilning af den første Star Wars film med Ant-Man, Wasp og Cassie som jedier, Janet som Obi Van Kenobi og Hank som Han Solo. Ja faktisk er der tidspunkter, hvor man nærmest tror, man er i baren i Mos Eisley med dens mylder af forskellige rumvæsner.
Her er det, at filmen begynder at tabe terræn. Den mangler simpelt hen karakter både den personer og univers. Vi bliver aldrig klogere på, hvad Quantumania er for en størrelse, og det ligner til forveksling mange af de andre steder, vi har set i Marvels film- og TV-serier.
Og vi bliver heller ikke klogere på personerne, der for størstedelens vedkommende har alt alt for lidt at lege med i deres roller. Nærmest fornærmende lidt, når man sætter verdensstjerner som Michael Douglas, Michelle Pfeiffer og Bill Murray i sving.
Og hvad angår Ant-Man selv, så har han – modsat mange af Marvels andre superhelte – ikke udviklet sig synderligt, siden den første Ant-Man film, og gør det heller ikke her. Man får en mistanke om, at der ikke rigtig ér noget at udvikle. At Scott Lang/Ant-Man er en flink og anstændig fyr, men ikke rigtig har potentiale til at blive andet end det.
Man får også en begrundet mistanke om, at Marvels indsats for at gøre Ant-Man til en fuldbyrdet del af deres superhelte-epos i virkeligheden slet ikke handler om ham, men om at introducere franchisens nye superskurk Kang.
Her bliver man til gengæld ikke skuffet. For Jonathan Majors er både intimiderende og gåsehudsfremkaldende som Kang. I en figur, hvis personlighed minder om Thanos, men uden motion-capture makeup at gemme sig bag holder Major tilskuerne fast med sin stille kraft og den magt, der kommer af bevidstheden om, at han er stærkere end alle andre i ethvert rum, han træder ind i. Som den onde kejser i Star Wars lytter man til hvert et ord han siger – også når han får hævn og folkedrab til at lyde lige så henkastet og afslappende som at diskutere dagens indkøb i Netto.
Så konklusionen efter den 31. Marvel-film må være, at vi givetvis får set mere til Ant-Man. Men at vi stensikkert får set meget meget mere til Kang. Filmen er et mange millioner kroner dyrt springbræt for den nye superskurk, og Marvel-folkene allerede har blikket stift rettet mod de to film, der om to-tre års tid skal afslutte denne del af superhelte-franchisen: ”Avengers: The Kang Dynasty” (2025) og ”Avengers: Secret Wars” (2026).
Ant-Man and the Wasp: Quantumania – 124 minutter – USA, Australien og Canada – Instruktør: Peyton Reed – Medvirkende: Paul Rudd, Evangeline Lilly, Michael Douglas, Michelle Pfeiffer, Jonathan Majors, Kathryn Newton, Bill Murray m.fl.

