Berlinalen 2017 dag 2 – Richard Gere advarer mod Trump

Berlinale 2017 dag 2.2

Ja ja jeg ved det, der var ikke meget stjerneglimmer over min beskrivelse af Berlinalens første dag. Det var slet ikke som sidste år, hvor festivalen kickstartede med selveste George Clooney, for ikke at snakke om Meryl Streep som jury-formand.

Indrømmet den er svær at toppe, men fortvivl ikke. I dag kom de nemlig–stjernerne. Først Richard ”Pretty Woman” Gere med sølvhår og en udstråling, der ville gøre enhver anden 67-årig misundelig. Hvad end den mand bader i, så virker det.

Richard Gere er på Berlinalen på grund af sin rolle i den amerikanske film ”Dinner”, der er med i hovedkonkurrencen, og han var ikke i tvivl om, hvad der er det vigtigste for ham, når han skal indspille en film: Tillid

- Hvis jeg skal yde mit bedste som skuespiller, skal der opbygges en tillid på sættet, og det var der heldigvis på ”Dinner”. Dels mellem mig og Laura (Linney), som jeg har spillet sammne med to gange før, og som jeg er venner med. Dels mellem mig og instruktøren Oven Moverman, som er et nyt bekendtskab, men som klarede at skabe den helt rigtige atmosfære under optagelserne, forklarede Gere.

”Dinner” er centreret omkring en hadforbrydelse, der truer fundamentet for filmens hovedpersoner, og Richard Geere havde denne kommentar til det tema:

- Antallet af hadforbrydelser i USA steg enormt, så snart at Donald Trump stillede op som præsidentkandidat, og man ser den samme tendens i Europa. Ulykkeligvis har vi ledere, der stimulerer folks frygt, og den frygt får os til at gøre forfærdelige ting. Det er blandt andet det, som filmen handler om. Vi bliver nødt til at være langt mere forsigtige med, hvordan vi taler til hinanden og om hinanden. Det værste, som Trump har gjort, er at han har sat lighedstegn mellem ordene ”terrorist” og ”flygtning”. Han er skyld i, at de to ting nu betyder det samme i USA for en stor del af befolkningen. Før var flygtninge nogen, som vi bekymrede os om, og som vi gerne ville hjælpe og beskytte. Nu er vi bange for dem. Derfor bliver vi nødt til at være meget opmærksomme på, hvad det er, som Trump og lignende kræfter rundt om i verden har gjort og ikke glemme, at vi alle er i samme båd. Vi er alle mennesker, der deler denne lille planet. Så vi bliver nødt til at omfavne og elske hinanden, fastslog Gere og modtog øjeblikkelig klapsalver fra salen for sin utvetydige udtalelse.

På den måde fik Berlinale-journalisterne fuld valuta for deres anstrengelser: Både stjerner og stjerner, der kom med politiske udtalelser, som kan trække overskrifter.

Hvad angår hovedkonkurrencen, så ligger den fortsat fuldstændig åben. Andendagen bød således både på en sød og rørende – og absolut ualmindelig – ungarsk kærlighedshistorie ”Body and Soul”, et intenst, amerikansk kammerspil og familiedrama ”Dinner” samt skotter på slap line i den længe ventede efterfølger til Trainspotting, der bare har fået titlen ”T2”.

Tre film, der på hver sin måde holdt et niveau et stykke over middel. Så må man bare håbe, at en af de faste Berlinale-regler ikke kommer til at holde denne gang: At der efter en god filmdag altid kommer en mindre god, næsten som tidevandets ebbe og flod.

Berlinale 2017 dag 2

Dagens film

BODY AND SOUL
Et slagteri i Ungarn lyder ikke lige som det mest oplagte udgangspunkt for romanik. Men Ildiko Enyedis ”Body and Soul” er også langt fra almindelig. Det ser man allerede i den fascinerende åbningsscene, hvor to hjorte kredser om hinanden i en snedækket skov. Herefter klippes der til slagteriet, hvor den stilfærdige slagterichef Endre bliver tiltrukket af virksomhedens nye kvalitets kontrollør Maria – en fuldstændig indelukket og sky kvinde med en fantastisk hukommelse og fornemmelsefor tal og data, men uden evne til at knytte sig tæt til et andet menneske. Og så sker det magiske, at de to ensomme sjæle finder ud af, at de drømmer den samme drøm om natten, hvor de er hjorte. Sød musik opstår og en skæv kærlighed. Det med det søde skal i øvrigt tages helt bogstaveligt. Det er ikke tit, at man ser en film, hvor man i den grad kommer på hovedpersonernes side og gerne vil have, at det lykkes for dem. Spørgsmålet er så, om Endre kan trænge igennem Marias panser eller rettere om hun vil lade ham gøre det.

DINNER
Hvor langt skal man gå for at gøre det rigtige? Og hvad er overhovedet det rigtige at gøre? Oren Moverman kaster publikum midt ind i hjertet af en moralsk konflikt i sin nyeste film ”Dinner”, der som titlen antyder udspuiller sig omkring en middag. Paul har ikke spor lyst til at gå ud med sin succesfulde bror Stan og sin svigerinde, men hans kone overtaler ham. De fire voksne mødes på en ultra-hip restaurant, der trods den høje serviceniveau sikkert gerne ville have været foruden de fires gæster. Den højgastronomiske mad kommer nemlig meget hurtigt til at stå i skyggen af de to pars indbyrdes konflikter og dilemmaer. Pauls psykiske problemer, der er centreret omkring hans mindreværd i forhold til broderen, slår ud i lys lue, men en endnu være krise lurer: De to pars sønner har nemlig været hovedpersoner i en forfærdelig hadforbrydelse, og spørgsmålet er nu, om det en hensynet til sønnerne og deres fremtid eller til det moralsk rigtige, der skal veje tungest? Et valg der både kan sætter sønnernes liv og Stans politiske karriere på spil. En storspillende Steve Coogan og Richard Geere er dynamoen i dette intense kammerspil, der trods flere flashbacks aldrig taber pusten.

T2 TRAINSPOTTING 2
Stiftede Renton nogen sinde familie og købte en bil og en vaskemaskine, som han sagde, han ville gøre i slutningen af kult-klassikeren ”Trainspotting” (1995), hvor han efterlod sine tre venner og stak af med alle pengene? Det er indgangsspørgsmålet i Danny Boyles længe ventede opfølger, der slet og ret fået titlen ”T2 Trainspotting”. Efter 20 år vender Renton tilbage til de gamle miljøer i Edinburgh og vennerne som han svigtede. Selv om alt virker forandret, er meget dog stadig det samme, og Rentons genopdukken sætter hurtigt en kæde af fuldstændig uforudsete begivenheder i gang. Spud er stadig afhængig af heroin og lever i sin egen drømmeverden. Rentons forbitrede bedsteven Simon modtager ham med et knytnæveslag i ansigtet og den ukontrollable Begbie undslipper fra fængslet og går besærk, da han hører, at Renton er dukket op igen. Der skal mod til at lave en efterfølger så lang til efter, men Dabby Boyle formår ikke blot at genoplive de gamle figurer i fuldt flor til endnu en omgang, han holder også tempoet og stilen fra den første film.