Filmanmeldelse: Den gode hustru – Juliette Bionche lyser op i sød, fransk film om kvindefrigørelse

”At være en god partner for sin mand, frem for alt andet og udføre daglige gøremål uden nogensinde at klage. At afstå fra at drikke alkohol af enhver art, men alligevel udvise forsonlighed, hvis ens ægtefælle bliver offer for denne onde tilbøjelighed. Og at udføre sine ægteskabelige forpligtelser, fordi hele familiens fysiske og moralske sundhed afhænger af det.”

Sådan lyder nogle af læresætningerne på den franske husholdningsskole, der er omdrejningspunktet i Martin Provost charmerende komedie.

Alene titlen skal nok få nogle til at løfte et øjebryn, for er det ikke netop den slags snærende definitioner, som kvinder har brugt århundreder på at rive sig løs fra?

Jo da, og ”Den gode hustru” når da heldigvis ud også over komediestadiet og bliver også en fortælling om et halvt århundredes kamp for kvindefrigørelse.

Året er 1968, og ungdomsoprøret er på nippet til at bryde ud i Paris. Så langt er man dog ikke nået længere nordpå i Alsace, hvor Paulette (Juliette Binoche) driver husholdningsskolen Van Der Beck sammen med sin mand, sin svigerinde og en nonne. Her indprenter hun med stor nidkærhed ovennævnte læresætninger i de unge kvinder.

Da hendes mand dør, står Paulette imidlertid pludselig selv med styringen, og – viser det sig – med en stor gæld, som hendes mand har oparbejdet, så nu er gode råd dyre.

Heldigvis viser det sig, at hendes barndomskæreste André i den bank, hvor gælden er stiftet. Og han viser sig mere end ivrig til både at hjælpe hende ud af de økonomiske problemer og genoptage den romance, som blev afbrudt af Anden Verdenskrig.

Langsomt begynder Paulette sin forandring fra gammeldags forstander til moderne, frigjort kvinde med appetit på livet.

Samtidig begynder ekkoet fra Paris og frihedstankerne også at sprede sig blandt skolens elever personificeret i kvartetten Annie, Albane, Yvette og Corinne.

Deres sidehistorier flettes fint ind i hovedplottet, men fra først til sidst er det Juliette Binoche der bærer filmen igennem. Hun er kommet langt siden ”Tilværelsens ulidelige lethed” (1983), ”De elskende fra Pont Neuf” (1991) og tricolore-filmene ”Blå”, ”Rød” og ”Hvid” (1993/94). Med en perfekt blanding af stramtandethed og komik demonstrerer hun endnu engang, hvorfor hun er en af Frankrigs bedste skuespillerinder gennem de seneste 40 år.

”Den gode hustru” kunne nemt være blevet for meget i enten den ene eller den anden retning. Heldigvis formår den at holde balancen hele vejen igennem. Uden at tage sig selv for alvorligt, drives den konstant fremad af sin ligefremme, lette og ikke mindst effektive humor. Dermed når den sit mål: At levere perlende sommerunderholdning samtidig med, at den portrætterer en tid i Frankrig, hvor det kun lige akkurat var blevet lovligt for kvinder at åbne en bankkonto uden godkendelse fra deres mand

Den gode hustru – 109 minutter – Frankrig – Instruktør: Martin provost – Medvirkende. Juliette Binoche, Yolande Moreau, Noémie Lvovsky, Edouard Baer, Francois Berleand m.fl.