Catching Up 12: Undtagelsen – Velspillet historie om ondskab

CHvordan ser ondskaben ud? Og hvad får mennesker til at være onde? Det er omdrejningspunktet i filmatiseringen af Christian Jungersens prisbelønnede roman ”Undtagelsen”, der beskæftiger sig med ondskab på så mange planer, at det til sidst kører løbsk. Det kommer vi til, men først historien:

Fire voksne kvinder – Anne-Lise, Camilla, Iben og Malene – arbejder på Dansk Center for Information om Folkedrab. Deres dagligdag er fyldt med menneskelig ondskab i dens mest afstumpede form. Stille og roligt begynder ondskaben imidlertid at komme tættere på. Deres tilsyneladende civiliserede overflader krakelerer og ud af revner og sprækker strømmer noget langt mere primitivt og brutalt.

Iben lider af posttraumatisk stress efter at have været taget som gidsel i Kenya og forfølges i sine drømme af en sort barnesoldat. Malene, der er hendes bedsteveninde, slås med smertefuld gigt, der får hende til at afvise kæresten Rasmus seksuelt. Samtidig er hun bange for, at centerets nye ansatte Anne-Lise, skal overtage hendes job. Sammen med Iben begynder hun derfor at mobbe Anne-Lise på groveste vis. Og den ellers stille og husmoderagtige sekretær Camilla er villig medløber til de to kollegers spil, mens hun slås med sine egne mørke dæmoner.

Da Iben og Malene begynder at få mystiske mails med dødstrusler, vendes tingene endnu engang på hovedet. For er det Anne-Lise, der forsøger at hævne sig over de andres voksenmobning, eller er det en serbisk krigsforbryder, som er på spil? Spørgsmålet kastes op og hvirvles rundt, så man konstant er i tvivl.

Sjældent er myten om kvinder som det empatiske køn blevet dementeret så grundigt som her. Enhver der har oplevet pigers evindelige pigefnidder og intriger op gennem folkeskolen ved, at piger og kvinder er sig selv værst indbyrdes.

Scenerne, hvor Anne-Lise fryses ud af de andre på kontoret, er et mavevridende velspillet eksempel på voksenmobning i dens mest grimme form. De er mindst lige så hjerteskærende og ubehageligt at se på, som hvis der havde stået en maskeret torturbøddel og skåret i hende med en skarp kniv. Og på mange måder er kvindernes ondskab langt værre end et folkedrab, fordi den maskeres som omsorg og medmenneskelighed. Her ville en mand ikke have holdt længe.

De fire kvinder spiller blændende. Danica Curcic er perfekt som ”Helten fra Nairobi”, der er ved at gå i opløsning indeni, og hvem tør være kæreste med Amanda Collin efter først at have set hende folde kvindekønnets mest manipulerende sider ud i ”En frygtelig kvinde” (2017) og nu her. Lene Maria Christensen får også det optimale ud af sekretæren Camilla, der i det skjulte tænder på mænd, der tager hende med magt. Over dem alle stråler dog Sidse Babett Knudsen i en uvant rolle som mobbeofferet Anne-Lise – på ydersiden enfoldig og mere og mere tyndslidt, mens hun forgæves forsøger at komme ind i arbejdsfællesskabet. På indersiden en sydende vulkan af undertrykte hævnfantasier.

”Undtagelsen” er i den grad kvindernes film, mens mændene er reduceret til rene funktioner og statister.

Instruktøren Jesper W. Nielsen har også forstået at udnytte de biblioteksagtige omgivelser på centeret til at skabe optimal uhygge. Og romanens idé med at bruge en arbejdsplads, der er sat i verden for at dokumentere ondskab, til at vise, at ondskab er noget, der eksisterer i os alle, er et mesterligt træk.

Desværre snubler ”Undtagelsen” også lidt i sine egne intentioner. I virkeligheden ville det have været fulgt tilstrækkeligt at fortælle historien om voksenmobning, men filmen kan ikke beslutte sig til, om den vil være storpolitisk thriller eller psykologisk gyser. De forskellige spor ender med at stå i vejen for hinanden og det er lidt synd med så flot en konstrueret historie som her.

Undtagelsen – 115 minutter – Danmark – Instruktør: Jesper W. Nielsen – Medvirkende: Danica Curcic, Sidse Babett Knudsen, Amanda Collin, Lena Maria Christensen, Magnus Krepper m.fl.