Filmanmeldelse: Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser – Vanvittig flot, men mindre fantastisk og mere franchise

Fantastiske Skabinger 2

5 popcorn

Færre magiske væsener og flere forbrydelser!

Sådan lyder facit, når man efter 134 minutter lettere forpustet forlader efterfølgeren til ”Fantastiske skabninger og hvor de findes” (2016).

Lyder jeg en smule skuffet? Det er jeg måske også, men kun en lille bitte smule. For tingene er, som de må være, når udgangspunktet er at lave en filmfranchise, og man er nået til den svære to’er. Fanget mellem den forfriskende fascination over alt det nye i etteren – der i sagens natur ikke virker lige så friskt mere – og nødvendigheden af at lade handlingen styre mod den uundgåelige tre’er og hvem ved måske endnu flere film.

På samme måde var det forudsigeligt, at andet afsnit i J.K. Rowlings Harry Potter prequel om troldmands-zoologen Newt Scanmander (Eddy Redmayne) er mørkere og mere tungsindig end sin forgænger
Historien er belagt med snedige, fortællermæssige snoninger og genaktivering af karakterer fra den første film, der bekvemt reddes fra destruktion og hukommelsestab, så de kan tage en tørn mere. Og der er uløste mysterier og uforløste implikationer ad libitum.

Grindelwald (Johnny Depp) er bag lås og slå, hvor vi forhold ham i slutningen af den første film. Men det varer selvfølgelig ikke længe – faktisk lattervækkende kort – før denne selvbestaltede magiker-Hitler igen er løs og fortsætter mod sit mål: Undertvingelse af alle mennesker alias Mugglere, No-Majs, Ikke-besværgere og hvad de ellers kaldes.

Herefter rykkes handlingen til Paris, hvor vi introduceress – eller rettere genintroduceres – for en martret ung mand, ved navn Credence (Ezra Miller). Ja rigtigt, ham vi ellers så blive udslettet i film ét. Nu har han så pludselig nøglen til hele troldmandssamfundets fremtid i sin hule hånd, men er han god eller ond? Valget er slet ikke så simpelt, som det lyder.

Newts veninde Tina Goldstein (Katherine Waterson) er også i Paris. Og han er stadig forelsket i hende, mens hendes interesse er kølnet, fordi hun fejlagtigt tror, at Newt har noget kørende med Leta Lestrange (Zoë Krawitz). Det har han dog ikke, for hun er forlovet med Newts bror Theseus (Callum Turner), der kæmper for en genskabe Newts gode rygte og fortæller ham, at han må vælge side. Newt svarer, at han ikke lige er typen, der vælger side, men vi ved jo godt, at begivenhederne har det med at træffe valget for en, når man nu ikke selv vil gøre det.

Heldigvis er Newts No-Maj ven Jacob (Dan Fogler), som ellers endte med hukommelsestab i film ét, også tilbage. Og han er stadig sammen med Tinas søde søster Queenie (Alison Sudol).

Så alle de nødvendige brikker er i spil, plus nogle ekstra. Mest iøjnefaldende er en ung udgave af Albus Dumbledore (upåklageligt spillet af Jude Law), der overtaler Newt til at tage til Paris for at finde Credence og konfrontere ham med den skæbne. Han er udset til.

Det bedste er dog og bliver de magiske væsener, der vitterlig ér fantastiske skabninger, selv om der er færre af dem end i den første film. Man kunne for min skyld snildt droppe alle forbrydelserne og bare lave en spin-off serie, hvor hvert af disse væsener fik sit eget afsnit.

Alligevel er det som om, at de denne gang er henvist til at spille en birolle, og dermed underminerer manuskriptforfatterne faktisk den præmis, der gjorde den første film så lovende. I stedet er det Grindelwald, der er i fokus. Men selv om han spilles glimrende af Johnny Depp, så er han trods alt ingen Voldemort, men bare Depp der endnu engang fører sig frem med bizart tøj og hår.

Trods det er det dog ikke muligt at blive rigtig skuffet over filmen. Alt hvad der kommer fra Rowlings hånd og Harry Potter universet har noget unikt over sig, der tryllebinder én til lærredet. Og så ér magi altså både sjovt og imponerende – især i en tid, hvor man bare trykker på knappen og slipper de computergenererede effekter løs.

Filmen byder også på et gensyn med Hogwarts og nogle af de elskede figurer der i en yngre udgave, og det afsluttende titaniske slag er lige så bjergtagende at se på som indledningen, der foregår i en hestevogn trukket af thestraler, der flyver gennem et tordenvejr.

Rowlings kreativitet og sans for arkitektoniske detaljer er således usvækket. Og for at sikre succesen yderligere, har Warner Brothers endnu engang allieret sig med David Yates, der stod i spidsen for de sidste fire Harry Potter film og den første om de fantastiske skabninger. En mand, der kan sin troldmandsverden til fingerspidserne, så filmen både visuelt og indholdsmæssigt kan leve op til forgængeren – sådan næsten.

Fantastiske skabinger: Grindelwalds forbrydelse – 134 minutter – England og USA – Instruktør: David Yates – Medvirkende: Eddie Redmayne, Katherine Waterston, Dag Fogler, Alison Sudol, Ezra Miller, Zoe Kravitz, Jude Law m.fl.