Berlinalen 2019 dag 10 – Israelsk vinder og uventet dansk sølvbjørn

Efter 10 dages filmfestival faldt afgørelsen på den 69. Berlinale lørdag aften. Her løb den israelske film ”Synonymes” med årets guldbjørn.

En overraskelse mente nogen, men hvorfor egentlig? Filmen om den unge israeler Yoav, der rejser til Paris opsat på at blive fransk og slippe af med sin nationale identitet, er tværtimod en typisk Berlinale-vinder. For i Berlin er man altid gået efter film med politisk budskab. Og hvis de som her udspringer af en dybt personlig historie, ja så er man allerede godt på vej mod en pris.

Filmen bygger delvis på instruktøren Nadav Lapids egne oplevelser. I sin takketale fremhævede han blandt andet sin mor, der har klippet alle hans film, og som døde sidste sommer.

”Hun arbejdede med at klippe filmen på sygehuset til det sidste”, lød den rørende hyldest fra Lapid, der fortsatte:

”Filmen er en fejring af, hvad filmmediet kan. Jeg ved, at mange i Israel – og måske også i Frankrig – vil finde denne film kontroversiel. Men det er okay at være kontroversiel.”

Blandt aftenens egentlige overraskelser var til gengæld, at Danmark fik en uventet sølvbjørn. Det var den 46-årige filmfotograf Rasmus Videbæk, der vandt prisen for ”Filmkunstnerisk fornyelse” for sit kameraarbejde i Hans Petter Molands ”Ut og stjæle hester”.

Det bemærkelsesværdige er, at denne film var blandt de mindst politiske i hovedkonkurrencen. Til gengæld er den fyldt af underskønne billeder og stemninger fra grænselandet mellem Norge og Sverige.

”Det har netop været en særlig opgave at skulle indfange de følsomme stemninger i den bog, som filmen bygger på, og smide dem op på lærredet, fortalte Videbæk i sin takketale. Han har tidligere stået for billedsiden på store danske film som ”En kongelig affære” og ”Kongekabale” og håber på flere store opgaver i fremtiden.

Det var også overraskende at sølvbjørnene for bedste mandlige og kvindelige skuespiller gik til de to hovedrolleindehavere i den kinesiske film ”So Long, My Son”.

Ikke fordi filmen var dårlig – tværtimod. Men fordi den i udpræget grad er et ensemblespil, hvor alle spiller godt, og hvor ingen derfor skiller sig ud. Her er der andre præstationer i andre film i hovedkonkurrencen, der ville have været langt mere oplagte.

Aftenen bød også på to afskedshyldester. Den første gik til den schweiziske skuespiller Bruno Ganz, der døde lørdag aften. Han blev blandt andet kendt for rollen som Adolf Hitler i ”Der Untergang” (2004), og kunne senest opleves i Lars Von Triers seriemoderepos ”The House That Jack Built” (2018). Ganz, der blev 72 år gammel, blev hyldet ved, at hele salen rejste sig og klappede.

Den anden hyldest gik til Berlinalens afgående direktør Dieter Kosslick, der blev hædret med en tale af den tyske kulturminister Monika Grütters, der kaldte Kosslick en ”Filmhelt fra virkeligheden”.

”Det er lykkedes for Kosslick at placere Berlinalen på kanten af vor tids kontroverser og debat med film, der belyser sociale urimeligheder og tager stilling med tydelig bekendelse til samfundsmæssigt medansvar for filmskabere og med en konsekvens indsats for ligeberettigelse, sagde den tyske kulturminister.

De vigtigste priser blev fordelt således:

Guldbjørnen
”Synonymes” (Nadav Lapid)

Sølvbjørnen – Juryens store pris
”Gráce a Dieu” (Francois Ozon)

Sølvbjørnen – Alfred Bauer prisen
”Systemsprenger” (Nora Fingcheid)

Sølvbjørnen – Bedste skuespillerinde
Yong Mei (So Long, My Son)

Sølvbjørnen – Bedste skuespiller
Wang Jingchun (So Long, My Son)

Sølvbjørnen – Bedste instruktør
Angela Schanelec (I Was At Home, But)

Sølvbjørn – Bedste manuskript
Roberto Saviano, Maurizio Barucci og Claudio Giovannesi (Piranha).

Sådan gik den 69. Berlinale. Kosslicks sidste filmfestival vil desværre ikke blive husket som den bedste eller stærkeste under hans ledelse. Det kunne man ellers godt have undt ham, men dertil var kvaliteten i hovedkonkurrencen for lav lige som antallet af stjerner på den røde løber var alt for beskeddent.

Nu er Berlinalens fremtid og 70. års jubilæum i 2020 i stedet lagt i hænderne på italienske Carlo Chatrian og tyske Mariette Rissenbeek, der overtager førertrøjen den 1. maj. Det skal blive spændende at se, hvordan Chatrian, der er kendt for at lægge stor vægt på de filmiske kvaliteter, får sat sig præg på festivalen.

Med disse ord siger CineMadsen tak for denne gang fra Berlinalen med dens mange indtryk og – forhåbentlig – på gensyn i 2020.