Filmanmeldelse: Girl – hjertekrympende debutfilm om transkønnet teenager

At være teenager på kanten til at blive voksen er altid en turbulent periode. Hormonerne pisker rundt i kroppen, der begynder at vokse i alle retninger. Verden begynder at opfatte og behandle én på en helt anden måde end før, og mens man på den ene side får at vide, at man skal blive til noget særligt, bliver man på den anden side belært om, at man bare skal dukke sig og passe ind. Og midt i det hele kæmper man indeni med at finde ud af, hvem man er.

Kort sagt ikke nogen nem opgave. Men forestil dig, at du oven i alt dette, også skal tage stilling til, at du føler, du er født ind i den forkerte krop. Og at du samtidig har en vildt ambitiøs drøm om at blive professionel ballerina. Så har du udgangspunktet i den belgiske instruktør Lukas Dhonts hjertekrympende debutfilm ”Girl”.

Lara er en pige fanget i en drengekrop. En forsagt teenager, der netop er flyttet til en anden by med sin forstående far og søde lillebror for at starte på Belgiens bedste balletskole. Samtidig med, at hun skal klare den benhårde træning på skolen i mange timer hver dag, skal hun gennem en hormonbehandling, så hendes krop langsomt bliver vænnet til et kønsskifte.

Og det går vitterlig langsomt. Alt for langsomt mener Lara. Hun er ikke blot spærret inde i en krop, hun af hele sit hjerte ønsker at undslippe fra. Den indre fremmedgørelse forstærkes af velmenende råd fra hendes psykolog, der minder hende om at leve sit teenageliv her og nu i stedet for at vente, til hendes krop matcher hendes sind. Et råd, der ender med at presse hende ud i en akavet scene med en nabodreng. Og den forstærkes af skolekammeraternes mobberi, der kulminerer til en fødselsdagsfest, hvor Lara tvinges af de andre piger til at vise det forhadte køn, hun har mellem benene.

Udsat for dette krydspres begynder Laras pæn pige facade at krakelere. Slutscenen, der er Lars von Trier værdig, er lige så dramatisk som hjerteskærende.

Man kunne sige, at ”Girl” handler om kønspolitik, men langt mere end det, er den et menneskeportræt på allernærmeste hold. For ja, verden har problemer med at forstå og acceptere transkønnede, men Lukas Dhont spilder ikke tiden med at dvæle ved folks småborgerlige fordomme og intolerance. Hans hjerte – og publikums mens de ser filmen – rækker i stedet ud mod Lara og hendes kamp for at navigere i hendes egen indre og ydre rejse.

I den altbærende hovedrolle yder debutanten Victor Polster en fabelagtig præstation – ja mindre kan ikke beskrive det. Ikke blot er han i stand til at bære rollen fysisk i de mange repeterende og krævende dansescener, hvor Laras lange, elegante krop vrides og kastes rundt i træningslokalet. Han kan også rumme de mange, ublufærdige nøgenklip af den krop, der spærrer for personen inde bagved. Og frem for alt løfter Polster også sin rolle mentalt til et studie i selvbeherskelse, stjålne blikke og følelsesundertrykkelse, som ikke blot kryber ind under huden på tilskuerne, men river én midt over.

Der skal nok være dem i LBGT-miljøet, der vil bebrejde Lukas Dhont, at han har valgt en ciskønnet person til hovedrollen – altså en der modsat Lara-figuren identificerer sig med det biologiske køn, de er født med. Men hvor finder man lige en transkønnet person i den rigtige alder, der både kan spille skuespil i en klasse som her og agere som en trænet balletdanser.

Andre vil sikkert bebrejde filmens ligefremme tilgang til nøgenhed og hævde, at det reducerer hele spørgsmålet om transkønnethed til noget ydre frem for et identitetsspørgsmål. Men igen virker det som et logisk valg, da filmen både handler om Laras indre, følelsesmæssige kamp, men i høj grad også om hendes ydre for at blive professionel danser.

Tilbage står i hvert fald en af de stærkeste debutfilm med en af de stærkeste debutanter i hovedrollen, som længe er set og en fremragende filmoplevelse.

Girl – 105 minutter – Belgien og Holland – Instruktør: Lukas Dhont – Medvirkende: Victor Polster, Arieh Worthalter, Katelijne Damen, Valentijn Dhaenens m.fl.