Filmanmeldelse: Once Upon a Time in Hollywood – Tarrantinos vidunderlige nummer ni
Det er 25 år siden, at Quentin Tarantinos ”Pulp Fiction” (1994) havde verdenspremiere på Cannes-festivalen og startede en filmisk revolution, hvis trykbølge stadig kan føles i dag. Og det er 10 år siden, at hans ”Inglourious Basterds” (2009) havde verdenspremiere samme sted.
I år i Cannes gjaldt det så hans 9. – og ifølge Tarantino selv næstsidste – film. Og hvilken en. ”Once Upon a Time in Hollywood er et blændende periodedrama fra filmens hovedstad Los Angeles i slutningen af 60’erne, hvor Hollywood og hippietiden går hånd i hånd. Og hvor Charles Manson og hans moderiske diciple rykker tættere på i kulissen, mens gamle vintage biler kører rundt med 60’er popmusik drønende ud fra små radioer.
I denne boblende smeltedigel mellem flower power hippiekultur og den benhårde, menneskeforbrugende filmbranche møder vi makkerparret Rick Dalton (Leonardo DiCaprio) og Cliff Booth (Brad Pitt).
Rick er tidligere tv-stjerne fra den populære tv-serie Bointy Law. Nu er den aflyst, og Rick er på en hastigt accelererende deroute, hvor han agerer skurk og boksebold i pilot-afsnit af serier for nye stjerner.
Ricks faste makker og stuntmand gennem alle årene Cliff sørger for alt det praktiske og holder ham med selskab i hjemmet i Beverly Hills. Her er Rick nabo til Roman Polanski og hans unge kone Sharon Tate (Margot Robbie) og drømmer om at møde sin berømte instruktørnabo.
På sine køreture rundt i området støder Cliff flere gange på den unge hippiekvinde Pussycat, der bor på den afsides beliggende Spahn Movie Ranch. Her er hun en del af et hippiekollektiv/kult under ledelse af en vis Charles Manson. Og således bevæger filmen sig uafvendeligt mod sit højoktane klimaks.
Som altid med Tarantino bevæger historien i totalt uforudsigelige retninger. Hvem kunne for eksempel forudse, at Cliff ender i slåskamp med selveste Bruce Lee, eller at Rick roder sig ind i en filosofisk snak med sin 8-årige medskuespiller, der også er spirende feminist, om det at være skuespiller.
I det hele taget folder Tarantino Hollywood ano 1969 ud med en overlegen skødesløs nonchelance, hvad enten vi er på besøg i Playboy Manson eller kører rundt blandt reklamesøjler og biografskilte til tonerne af The Mamas and the Papas, Neil Diamond og Paul Revere and the Raiders.
Han skaber sit tidsbillede og genskaber filmbyen med næsten en tidsmaskines præcision. Og endnu bedre også stemningen af en by på kanten mellem to epoker, lige inden Manson og hans tilhængere definitivt satte en stopper for de kærlighedsfyldte hippiedage med de uhørt brutale mord på Sharon Tate og en række andre.
Men også her overrasker Tarantino med sin egen udlægning af historien, som han gjorde det i ”Inglourious Basterds”. Selvfølgelig er der vold i filmen, det voldelige element er aldrig langt væk hos Tarantino, men ”Once Upon a Time in Hollywood” er også hans mest muntre film nogensinde.
Centralt i det hele står venskabet mellem Rick og Cliff. Leonardo DiCaprio viser endnu engang, hvor meget han har udviklet sig i årenes løb, så han nu fremstår som en af sin tids mest interessante skuespillere. Scenen, hvor han spiller over for den unge pigebarnestjerne og er besluttet på at give den lille rolle alt, hvad han har, er måske det bedste, man nogen sinde har ham præstere.
På samme måde er det lige som om, at Brad Pitt bare bliver bedre og bedre med årene. Her spiller han med en cowboyagtig garvethed og en udstråling, som får ham til at minde om Rober Redford. Scenen, hvor han giver Pussycat et lift ud til Spahn Movie Ranch og oplever, hvordan de elers på overfladen tilforladelige hippier pludselig bliver lukkede og truende, da han begynder at stille spørgsmål, er så spændingsladet, at man sidder på kanten af stolen.
Mod dette overlegne makkerpar har Margot Robbie langt mindre at lege med i rollen som Sharon Tate. Alligevel får hun det optimale ud af tingene og nagler Tates storøjede, aristokratiske og sensuelle udstråling til lærredet. Og det er rørende at se hende gå i biografen for at se sig selv i Matt Helm filmen ”The Wrecking Crew”.
”Once Upon a Time in Hollywood” er et nostalgisk og helt igennem underholdende trip tilbage i tiden. En episk og kalejdoskopisk film leveret af en instruktør, der stadig er på toppen af sin formåen.
Once Upon a Time in Hollywood – 161 minutter – USA, England og Kina – Instruktør: Quentin Tarantino – Medvirkende: Leonardo DiCaprio, Brad Pitt, Margot Robbie, Al Pacino, Emile Hirsch, Margaret Qualley, Julia Butters, Dakota Fanning, Kurt Russell m.fl.
