Filmanmeldelse: Mellem linjerne – Fransk med fransk på

Fransk med fransk på. Sådan kan man nogenlunde beskrive Olivier Assayas nyeste film ”Mellen linjerne” – på godt og ondt.

Efter at have været på en filmisk omvej rundt i Europa med Kristen Stewart nogle år med ”Skyerne over Sils Maria” (2014) og ”Personal Shopper” (2016) er den rastløse, kosmopolitiske franske instruktør tilbage med en film, der i hvert fald på papiret er kernefransk: En komedie om kunst, utroskab og midtvejskrise i et parisisk forlagsmiljø.

Her finder vi filmens evigt snakkende firkløver anført af den glatte, selvsikre forlagsejer Alain (Guillaume Canet) som tænker over, om hans forlag skal gå all in digitalt og skifte fra trykte bøger til e-bøger, lydbøger og forfatter-blogs.

Modsat ham er den på alle måder analoge forfatter Leonard (Vincent Macaigne), hvis bøger alle samme er let fiktionaliserede beretninger fra hans eget liv.

Tredje hjul på denne Renault Hatchback er Alains skuespillerkone Selena (Juliette Binoche), der sidder fast i en vellønnet men ensporet rolle som politibetjent (eller ”krisestyringsekspert”, som hun konstant fortæller folk) i en populær TV-serie.

Og så er der firkløveret mest markante personlighed: Leonards livlige og handlekraftige partner Valerie (Nora Hamzawi) der arbejder som rådgiver for et socialistisk parlamentsmedlem.

Gruppens femte hjul (reservehjulet må det så være) er Laure (Christa Theret), en ung og smuk digital indfødt Alains firma, der også gæster hans seng.

Imellem disse fem går snakken nærmest uafbrudt gennem hele filmen kun afbrudt af korte passager, hvor de i stedet lever det liv, som de resten af tiden sidder og udbreder sig om.

Det starter med et møde mellem Alain (ulasteligt klædt i jakke uden slips) og Leonard (hvis udseende og tøj mere minder om en uredt seng). Alain forsøger at forklare Leonard, at han ikke vil publicere hans næste bog. En beslutning der kommer helt bag på den navlepillende forfatter, hvis store ego forhindrer ham i at se ud over sig selv.

Da Alain senere fortæller om sin beslutning til Selena, rejser hun øjeblikkelig børster, måske fordi hun i årevis har haft en affære med Leonard. Valerie har mere travlt med sin arbejdsgivers kommende valgkamp end med at pleje sin mands sårede følelser. Og Alain er på samme måde distraheret fra sit ægteskab af Laure.

Sådan bølger dette franske kammerspil frem og tilbage, og man lader sig villigt rive med. For ”Mellem linjerne” er langt mere end blot en parodi på Frankrigs snakkende, litterære aristokrati. En af dens styrker er, at den formår at lade humoren og satiren eksistere sideløbende med et aldrig svigtende intellektuelt engagement.

De spørgsmål, som personerne diskuterer over frokoster og middage, ved litterære arrangementer og radiointerviews, er både væsentlige og provokerende: Dræber internettet og de sociale medier litteraturen, eller får de os til at læse, skrive og tænke over, hvordan vi udtrykke os selv, som aldrig før? Og er vi på vej ind i en post-faktuel verden, hvor fordomme og spin vejer tungere end politik og personlig overbevisning?

Samtidig nyder ”Mellem linjerne” godt af, at Olivier Assaya også er en dygtig manuskriptforfatter. Det ene øjeblik sidder man som tilskuer og gransker sin egen holdning til bibliotekers rolle i en moderne, digital tid. Det næste øjeblik griner man over en anekdote bygget over en Michael Haneke-film.

Nogen vil sikkert føle, at det bliver for meget snak, for fransk og for fabulerende til at synke ned i filmens verbale univers. Eller stå af på de mange intellektuelle fiksfakserier.

Men for andre vil ”Mellem linjerne” være en lille perle, drevet af en håndfuld franske stjerneskuespillere. Kun skuespillere af en kaliber som Guillaume Canet og Juliette Binoche, kan levere deres replikker med samme lethed og overbevisning, som hvis de sad til et virkeligt middagsselskab, og udstråle varme, hjerne og menneskelig fejlbarlighed i perfekt balancerede doser.

Frankrig er et land i evig kamp om forandring. Assayas styrke er, at han via sine film evner at give denne kamp et menneskeligt ansigt.

Mellem linjerne – 108 minutter – Frankrig – Instruktør: Olivier Assayas – Medvirkende: Guillaune Canet, Juliette Binoche, Vincent Macaigne, Christa Théret, Nora Hamzawi m.fl.