Nu må filmbranchen få styr på sexismen!

Sofie Linde er min heltinde!

Det har hun sådan set været i mange år. Lige siden min dengang seksårige yngstedatter mødte hende til et arrangement i DR, og Sofie – trods akut tissetrang – gav sig tid til at hilse på hende, smile og få taget et billede med hende.

Hun var en heltinde dengang, og hun blev det igen, da hun som værtinde ved dette års Zulu Awards sparkede gang i sexisme-debatten på ny.

Hun fortalte, hvordan hun har været i mediebranchen i 12 år og i den tid mødt ekstremt mange magtfulde mænd, der har været ”pisse ulækre”. Og hun fortalte om dengang, hun som 18-årig lige var startet i DR, og en stor TV-kanon kom hen til hende til julefrokosten, tog fat i hendes arm og sagde: ”Hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere. Så ødelægger jeg dig.”

Heldigvis afviste Sofie blankt denne skamplet af en mand, og allerede der var hun en heltinde: Fordi hun tog konflikten lige dér i situationen og sagde klart og tydeligt fra. Og nu er hun det igen for at være stemme for alle dem, der ikke er lige så modige.

For det er med denne form for sexisme som med bøllen i skolegården. Den skal mødes med prompte afvisning og trækkes ud i lyset med det samme, så alle kan se den i al dens grimhed.

Sofies udmelding har sendt chokbølger gennem det danske samfund, hvor kvinder i både mediebranchen, på Christiansborg i sygehushusvæsenet og rundt omkring i musik- og filmverdenen kan melde om lignende oplevelser. Der er altså ikke bare tale om enkelte, isolerede tilfælde, men om en udbredt og syg tendens.

Senest er den Oscar-nominerede instruktør Feras Fayyad, blevet beskyldt for krænkende opførsel over for en ung produktionsassistent, som arbejdede for hans danske produktionsselskab Danish Documentary.

”Han sagde foran alle mine kolleger, at han tænkte på mig, når han onanerede”, fortæller den 27-årige produktionsassistent Emilia Moth.

Desværre mødte hun ikke meget forståelse, da hun efterfølgende fortalte sine chefer hos Danish Documentary om denne og flere andre krænkelser fra Fayyads side.

Selskabets direktør, Sigrid Dyekjær, der ellers har været aktiv i bekæmpelsen af seksuelle krænkelser i filmbranchen, skulle ifølge Emilia Moth have sagt således:

”Så sagde hun: ”Tror du ikke bare, at Feras har syntes, at du var tiltrækkende?”, og at jeg var ung og smuk og måtte regne med, at den slags ting skete i filmbranchen. Det er en del af jobbet, og det er ikke sidste gang, det her kommer til at ske for dig.”, fortæller Emilie Moth og fortsætter:

”Jeg siger til Sigrid, at jeg simpelt hen ikke mener, at hun som øverste leder har håndteret sagen godt nok. Så rejser hun sig op og peger mig i ansigtet og siger: ”Nu er det dig, der er en krænker”.”

Efter denne udveksling besluttede Emilie Moth sig for at sige op hos Danish Documentary med øjeblikkelig varsel.

Historien viser, at det ikke blot handler om visse personers magtmisbrug i filmbranchen, men i høj grad også om, hvordan disse personers chefer og det system, der ellers burde beskytte de krænkede, er lige så afsporet.

Det er igen som i skolen, hvor det som oftest er den, som mobbes, der ender med at forlade klassen og ikke mobberen, fordi systemet ikke er godt nok til at beskytte dem, der først og fremmest bør beskyttes.

Den tendens bør der gøres op med i filmbranchen såvel som andre steder. Og det bør ske med det samme. Derfor er det vigtigt, at vi nu får alle disse beretninger ud i verden. Kun ved at vise problemets omfang kan vi gøre noget ved det.

Som mand er jeg lige som mange andre mænd i Danmark opdraget og vokset op med en grundfortælling om, at mænd undertrykker kvinder. Og at jeg derfor alene i kraft af mit køn er født med en urskyld.

Det er en fortælling, jeg tit har følt mig dybt krænket af, lige som det krænker mig at se, hvordan mænd i mange år og meget massivt generelt er blevet fremstillet fuldstændig ensidigt negativt i medierne og den offentlige debat.

Men det er ikke en urskyld eller et billede, jeg gider tage på mig, blot fordi nogle mænd ikke forstår og/eller formår at opføre sig, som man bør.

For selv om fremstillingen krænker mig, så ér der jo et helt klart og meget omfattende problem omkring sexisme mod kvinder, som skal løses. Det kommer vi bare ikke uden om.

Ingen kvinder skal føle sig presset til at give et blowjob til nogen for ikke at skade deres karriere. Og dem, der mener, at det er okay med den slags magtmisbrug og lumre forslag, skal forstå, at det skal stoppe nu! Denne kamp har min fulde opbakning.

Jeg ønsker ikke en verden, hvor vi som mennesker ikke kan rose hinanden på jobbet såvel professionelt som personligt eller flirte respektfuldt med hinanden. Sådan en verden ville være tom og trist, og vi ville mangle et vigtigt og bekræftende element i omgangen mellem mennesker.

Også derfor er det vigtigt at få ryddet op i den nuværende sexisme, og filmbranchen må meget gerne gå forrest.