BERLINALEN 2021: Herr Bachmann und seiner klasse – En enestående lærer og hans fantastiske elever

De fleste har haft en yndlingslærer, da de gik i skole. Alligevel er det få, der har oplevet lærere af samme enestående kaliber, som eleverne på George Büchner kommuneskolen i den midttyske fabriksby Stadtallendorf, der har haft Dieter Bachmann.

Bachmann og hans klasse 6B er hovedpersonerne i Maria Speths fængslende dokumentar ”Herr Bachmann und seine Klasse”. En film, der trods sin velvoksne længde på 3 timer og 37 minutter burde være obligatorisk pensum på enhver læreruddannelse.

De første minutter stønner man ved tanken om så lang en film. Derefter bliver man hurtigt fortryllet og lader sig frivilligt suge ind i den farverige og hjertevarme hverdag i klasseværelset hos 6B, som Maria Speth har fulgt det meste af et skoleår.

Man plejer at sige, at en ny lærer normalt har højst to minutter, fra vedkommende træder ind i klasseværelset første gang, til at sætte sig i respekt hos eleverne og fange deres opmærksomhed.

Det samme gælder filmpublikum. Allerede efter 120 sekunder er man klar over, at Dieter Bachmann ikke er nogen gennemsnitslærer, men i en kategori helt for sig selv, da han raskt foreslår de morgentrætte elever, at alle lille tager en fem minutters lur, inden undervisningen fortsætter.

Med sin faste bomuldshue placeret på den hårløse isse ligner den cirka 65-årige Bachmann mere en roadie for en rockband end en skolærer – eller måske snarere en country & western musiker.

Indtrykket forstærkes af, at Bachmann ud over engelsk og tysk og matematik også underviser eleverne i kunst og musik og ofte selv griber til guitaren for at skabe et afbræk i undervisningen eller peppe en pointe op med en sang.

Over for sig har han 18 elever i alderen 12-14 år fra mindst ni forskellige lande (Tyskland, Rumænien, Bulgarien, Tyrkiet, Kazakhstan, Sardinien etc.). Mange har kun et rudimentært kendskab til tysk – som dog klart forbedres i løbet af filmen – og klassen spænder over en meget bred vifte af religiøse, etniske og nationale forskelle.

At skabe ro, fællesskabsfølelse og rum for den enkelte til at vokse og udvikle sig under de forhold lyder som en nærmest umulig opgave. Alligevel lykkes det for Bachmann at få hul igennem til eleverne. Ikke ved at råbe og straffe – nej det er snarere hans villighed til at fremstå ikke-cool og endda en smule dum foran dem, der giver eleverne mod til at tage ordet i klassen.

Samtidig har han en en helt ekstraordinær evne til at gå i dialog med eleverne individuelt og styrke deres selvværd. Ikke ved tale ned med ved at tale direkte til dem og ved at være lige så ærlig omkring sit eget liv, som han forventer, at de er om deres.

Og ja, selvfølgelig er der også tests og prøver, som skal deles ud og gives karakterer for. Men samtidig understreger Bachmann, at karakterne kun er et øjebliksbillede – et snapshot – af elevernes kunnen og ikke det sande billede af, hvem de er, eller hvad de kan.

217 minutter ér lang tid for en film, men man keder sig ikke et sekund sammen med Dieter Bachmann og 6B. Tværtimod tilfører den lange spilletid filmen en tidsdimension, så den næsten fremstår som et værk  i stil med Richard Linklaters ”Boyhood” (2014).

Og samtidig får man troen på hvilket fantastisk sted, verden kunne blive, hvis der var flere lærere som Dieter Bachmann.

Herr Bachmann und seiner Klasse – 217 minutter – Tyskland – Instruktør: Maria Speth – Medvirkende: Dieter Bachmann, eleverne i 6B m.fl.