FILM: A Promissing Young Woman – Kvinde på krigsstien

Scenen er velkendt: En kvinde sidder plakatfuld i en bar i sit blå kontortøj med håret i let uorden, ude af stand til at stå op og sårligt nok i stand til at sidde.

Da en flink fyr kommer hen for at spørge, om hun er okay, ved vi allerede, hvor det ender – tror vi. Han lover omsorgsfuldt at få hende sikkert hjem. Tjek. I taxaen spørger han imidlertid, om hun ikke har lyst til en drink mere hos ham. Tjek. Og senere i hans lejlighed forsøger han at hive trusserne af sit nemme offer, der tydeligvis er for fuld til at sige fra eller samtykke. Tjek.

Lige indtil dette punkt virker Emerald Fennells debutfilm ”A Promissing Young Woman” som et underligt, retroagtigt deja vu fra en filmtid før MeToo.

Og så skifter alting pludseligt 180 grader: Kvinden sætter sig op i sengen uden mindste spor af alkohol i stemmen, kigger gennemtrængende på den falske ridder og udbryder: ”Hey! Jeg sagde: Hvad har du gang i?”. 

Hvad der derefter sker, ved vi ikke, for filmen klipper væk. Men da Cassie, som kvinden hedder, næste morgen vandrer hjem med et triumferende udtryk i øjnene, stilletterne i den ene hånd og en burger i den anden, fryser man indeni. Måske er det ketchup, der løber ned af hendes arm. Måske er det blod.

Fra da af er ”A Promissing Young Woman” stadig både sjov og intelligent skruet sammen, men under det hele strømmer en glødende lavaflod af vrede – Cassie’s vrede og hævntørst mod mænd.

De mandlige studiekammerater, der drak hendes bedste veninde Nina fuld og voldtog hende. Fakultetet, der henlagde sagen som påstand mod påstand. Og advokaterne, der truede Nina til ikke at lægge sag an, hvorefter veninden til slut valgte at begå selvmord.

Nu vil Cassie tage en udspekuleret hævn over hver eneste led i den lange kæde af folk, der har svigtet. Og alt går godt – hvis man da kan sige det om hævn – indtil en tidligere studiekammerat Ryan dukker op og kaster en vognladning grus i maskineriet.

Han ér nemlig, hvad de andre mænd udgiver sig for at være: Sød og venlig. Og selv om Cassie til at begynde med har alle sine sarkastiske og hævngerrige parade oppe, ender hun alligevel modstræbende med at flirte tilbage.

På den måde er ingenting i ”A Promissing Young Woman” sort/hvidt. Selv ikke filmens titel, som ikke bare dækker over Nina, der fik ødelagt sit liv, men også over Cassie.

Også hun var en lovende ung kvinde, inden venindens selvmord fik hende til at forlade medicinstudiet. Nu er hun 30 år, bor hun hos sine forældre og har et søvndyssende café-job, hvor hun stædigt nægter at blive forfremmet.

I rollen som Cassie er Carey Mulligan filmens altdominerende omdrejningspunkt, og hun gør det fremragende. Det har hun faktisk gjort lige siden, at hun for alvor brændte igennem for 12 år siden i Lone Scherfigs ”An Education”. En film der ved et sælsomt sammentræf også handler om en ung pige, der udnyttes af en mand.

Carey Mulligan forvandler Cassis liv til en tom skal, der udelukkende er dedikeret til at skaffe ligevægt i forhold til den ugerning, der overgik Nina. En umulig opgave, da ingen hævn kan bringe det tabte liv tilbage.

Samtidig ved Emerald Fennell præcis, hvornår hun skal gå tæt på Mulligan, der omvendt ved præcis, hvornår hun skal tie og lade sine udtryksfulde øjne gøre arbejdet. Cassies stemme er som et sarkastisk skjold, men hendes øjne og ansigtsudtryk afslører glimt af usikkerhed og fortvivlelse.

”A Promissing Young Woman” er som en kollision mellem sorg og raseri. Men sorg – den drænende, udmattende tristhed, der får nogen til at opgive deres ambitioner og drømme – og det skoldhede raseri, der sender Cassie afsted nat efter nat for at søge gengældelse er to meget forskellige energier. Og hele tiden kæmper Fennell en brav kamp for at finde en overbevisende balance imellem de to. Det lykkes det meste af tiden om end ikke helt.

På samme måde er ”A Promissing Young Woman” en knivskarp balance mellem det uhyggelige, og det morsomme. Sidstnævnte ikke mindst i skikkelse af Cassies verbale dialoger med Ryan og hendes chef samt hendes forældres amerikanske 70’er inspirerede forstadshjem fyldt med lyserødt nips, hvor tiden virker som om, den har stået stille.

Man kunne lege lommepsykolog og sige, at Cassie er fanget af usynlige vægge ude af stand til at finde en forløsning. Og at det tætteste hun kommer på at få bearbejdet sit traume er ved at sætte sig i Ninas situation, og placere sig som hjælpeløst bytte for mænd, der vil udnytte hende. Uden i øvrigt at overveje den fare, som hun derved også sætter sig selv for.

På den måde er ”A Promissing Young Woman” alt andet end enkel. Der findes ingen lette løsninger, hvilket den chokerende slutning også understreger.

Filmen vandt i øvrigt fuldt fortjent en Oscar for Bedste Originale Manuskript. Dens historie bider sig fast i tilskueren – også længe efter, at man har forladt biografen.

A Promissing Young Woman – 113 minutter – England + USA – Instruktør: Emerald Fennell – Medvirkende: Carey Mulligan, Adam Brody, Bo Burnham, Alison Brie, Clancy Brown, Alli Hart m.fl.