Den islandske instruktør Valdimar Jóhannssons film ”Lamb” er lidt af en udfordring at anmelde. For hvordan skriver man om den uden at afsløre for meget om det centrale element, der med ét pennestrøg forvandler den fra et almindeligt drama til en overnaturlig historie? Især fordi det først afsløres 40 minutter inde i filmen? Derfor vil jeg kun sige, at jo mindre man ved om filmen på forhånd jo bedre.
Til gengæld kan jeg uden problemer afsløre, at det ikke mærkes overhovedet, at det er Johanssons debutfilm. Tværtimod balancerer han mellem overnaturligt gys og absurd komedie med en imponerende stilsikkerhed, som var han allerede en moden instruktør med mange film bag sig.
Johansson og filmens medmanuskriptforfatter Sigurjón Birgir Sigurðsson dumper os ned midt på den islandske tundra julenat. Her bliver en hesteflok skræmt af et eller andet, der senere også opskræmmer fårene i stalden på Maria og Ingvars øde beliggende gård.
Parret lever afsondret og bruger dagene på at passe gården og fårene, mens de fører minimale dialoger med hinanden om praktiske gøremål. Det er tydeligt, at de er i dyb sorg over noget, som viser sig at være tabet af deres eneste barn.
Men da foråret kommer, sker der pludselig noget. Et af fårene får et meget specielt pigelam. Hvad det er, forbliver længe et mysterium. Selv efter at Marie og Ingvar tager det ind i huset og begynder at opdrage det som deres eget barn – fodre det med sutteflasken og putte det under dynen i vuggen. Men uanset, hvad det er, repræsenterer lammet, som de kalder Ada efter deres døde datter, deres redning og vej ud af sorgen.
Svenske Noomi Rapace giver en af sine bedste præstationer som Marie, som efter ”miraklet” oplever, går ind i morrollen med al sin styrke og beskyttertrang. Da fåret, som fødte lammet, står protesterende uden for vinduet og bræger, håndterer hun situationen hurtigt og nådesløst.
Senere brydes den skrøbelige balance, da Ingvars bror Pétur, en falleret popstjerne, dukker op på gården. ”Hvad fanden er det?”, udbryder han ligefremt, da han ser Ada. ”Lykke”, svarer hans bror lige så spontant.
Og sådan fortsætter det. Som tilskuer bliver man et langt stykke af lullet i søvn af det absurde i situationen og glemmer den følelse af uro og bange anelser, der hele tiden lurer lige under overfladen.
På samme måde glemmer man næsten den sære hændelse julenat og det symbolske i, at noget sker i en stald, og at den kvindelige hovedpersons navn er Maria. Måske fordi ”Lamb” snarere end at være en nytestamentelig genfortolkning henter sit stof langt ældre folklore og overtro og i den gammeltestamentelige øje-for-øje filosofi.
Denne stemning forstærkes af de imponerende omgivelser, hvor tundraen og bjergene står knivskarpe det ene øjeblik for det næste at forsvinde i rullende tåger.
”Lamb” er ikke en film, der går to af på dusinet, men et modigt og originalt dyk ned i den mørke eventyrverden, hvor der altid er en pris at betale for at forstyrre naturens balance og prøve at stjæle en luns lykke ud af skæbnens klør.
Lamb – 106 minutter – Island + Sverige + Polen – Instruktør: Valdimar Jóhannson – Medvirkende: Noomi Rapace, Hilmir Snaer Guðnason, Björn Hlynur Haraldsson m.fl.
