FILM: Erna i krig – Dansk skyttegravsdrama fænger ikke rigtig

F”Umiddelbart lyder det lidt idiotisk!”

Sådan lød bemærkningen fra en af mine anmelderkolleger forud for pressevisningen på Henrik Ruben Genz’ nye film ”Erna i krig”.

Og ja, filmens præmis lyder faktisk lidt søgt: En mor fra det besatte Sønderjylland klæder sig ud som soldat og drager i krig for tyskerne under 1. Verdenskrig for at forhindre, at hendes enfoldige søn, der også er blevet indskrevet i den tyske hær, bliver slået ihjel.

På den anden side, er det selveste dansk films ukronede dronning Trine Dyrholm, der spiller mor Erna. Og med Ulrich Thomsen og Anders W. Berthelsen som sine to bejlere under kanonbombardementerne i de trøstesløse skyttegrave.

Sjældent har så meget talent været samlet i samme danske film, så alt burde pege på en seksstjernet filmoplevelse.

Det…Er…Det…Bare…Ikke…

Faktisk er præmissen præcis lige så idiotisk, som min anmelderkollega frygtede. Bevares, de prøver trods alt ikke på at maskere Trine Dyrholm så godt, at hun kan lave en omvendt Tootsie. Det ville også have været en fornærmelse.

Men at vi skal tro på, at Erna klarer sig gennem de første ugers træning på kasernen uden at blive afsløret, er næsten lige så fornærmende mod publikums intelligens.

I det hele taget gør manuskriptet sig de mest usandsynlige krumspring for at dirigere trekløveret Dyrholm, Thomsen og Berthelsen ud til frontlinjen og skyttegravene, hvor de så kan udfolde deres trekantsdrama som et kammerspil i den snavsede, rottefyldte bunker.

”Erna i krig” er skabt på baggrund af en bog af succesforfatteren Erling Jepsen, der står bag bogperler som ”Kunsten at græde i kor” og ”Frygtelig lykkelig”. Det forlyder, at bogen skulle være fyldt med humor, som man valgte at tage ud af filmen. Hvor ville man ønske, at de have ladet være, for der er sandt for dyden ikke meget at grine af undervejs.

I det hele taget er der heller ikke mange andre følelser, som melder sig, mens ”Erna i krig” ruller hen over lærredet. Jo, måske en vis ligegyldighed over for det hele. Man bliver simpelt hen ikke fanget af personerne.

Skuespillerne gør ellers hvad de kan. Ulrich Thomsen prøver af al magt at puste liv i den overordnede Feldwebel Meier, mens Anders W. Berthelsen har god ro og tiltrækkende tyngde som den menige Anton Seiersen.

Trine Dyrholm spiller også selv til upåklagelig topkarakter. Præcis som vi ved og forventer, at hun kan, fordi vi har set det så mange gange før i lignende dramatiske roller. Ingen kan som hende hente følelser ud af det blå og lade dem detonere uden varsel i sit hudløse ansigt.

Trine Dyrholm er et gudsbenådet talent, men som jeg sad der i biografen – og jeg ville have forsvoret nogen sinde at skrive det her – gik det også op for mig, at jeg i den grad trænger til at se andre sider af hende. Hun er eminent til at vise mørkere følelser som vrede, skuffelse, kampgejst og beslutsomhed. Til gengæld ser vi hende utrolig sjældent smile ægte varmt og kærligt, udfolde blidhed eller se forelsket ud. Det er som om, at vi konstant må nøjes med den ene halvdel, og det føles efterhånden tomt.

I starten af året fik vi Sam Mendes mesterlige 1. Verdenkrigsdrama ”1917”, som var en fejende, flot, forrygende og fortættet filmoplevelse. Sådan skal en skyttegravsfilm laves. I forhold til det er ”Erna i krig” som en tam soldaterkammerater-film, hvis eneste fortrin er, at den er med på programmet i dette års Biografklub Danmark sæson. Så er billetsalget i det mindste sikret.

Ernas i krig – 100 minutter – Danmark – Instruktør: Henrik Ruben Genz – Medvirkende: Trine Dyrholm, Ulrich Thomsen, Anders W. Berthelsen, Sylvester Byder m.fl.