Filmanmeldelse: Force Majeur – Rigtige mænd løber ikke fra laviner

Force Majeure

5 popcorn

Hvordan ville du reagere, hvis du stod på Titanic eller på en slagmark, hvor kuglerne piftede over dig, eller hvis dit barn løb ud foran en lastbil, og du kun kunne redde det ved at ofre dig selv? De spørgsmål har mange sikkert stillet sig selv, men i virkeligheden bliver de først besvaret, når man står i situationen – og her kan både en selv og ens nærmeste hurtigt komme til at reagere stik modsat af, hvad de forventer.

En svensk kernefamilie er taget på luksusskiferie i de franske alper. Alt ånder idyl, men på andendagen indtræffer ovennævnte krisesituation. Mens familien slapper af på terrassen uden for hotellet, ruller en lavine ned af bjerget overfor og ser også ud til at nå over til dem. Far Tomas går i panik, griber sin iPhone og tager flugten og overlader det til mor Ebba at redde sig selv og børnene.

Den ydre naturkatastrofe er dog bare katalysator for den indre lavine, der nu ruller ind over ægteparrets forhold. Ebba føler sig svigtet og undser sig ikke for at hænge Tomas ud over for deres venner. Han benægter sin handling og holder krampagtigt fast i sin historie, mens hun begynder at overveje deres fremtid sammen.

Det et prægtigt at se den svenske instruktør Ruben Östlund lege adfærdspsykolog og slå revner i den blankpolerede hverdagsfernis og lade primitive urinstinkter som angst og selvopholdelsesdrift tage over.

Den vej har Östlund været nede af før. Hans tidligere film ”Play” og ”De ufrivillige” er lige så meget psykologiske eksperimenter som filmiske værker, hvor han metodisk kører sine dilemmaer i stilling og lader lavinerne rulle om man så må sige.

Udadtil er den svenske familie ren Ikea-idyl: Unge, smukke forældre der stadig er forelskede flankeret af kvikke, velopdragne børn. Men lige som den forræderiske løse sne under den glitrende overflade, lurer katastrofen under det ellers perfekte familiefoto. Ebba mener således ikke, at Tomas har nok fokus på familien, og hans hovedkuldse flugt med iPhonen gør ikke just noget for at forbedre dette indtryk.

Men det handler ikke blot om at opføre sig kujonagtigt. Det handler i høj grad også om den kontekst, man gør det i. Tomas’ handling dømmes særligt hårdt, fordi han er mand og dermed skulle være familiens beskytter både i Ebbas og omverdenens øjne. Da han ikke længere lever op til dette billede, er hun ikke sen til at begynde at se sig om efter en anden alfahan.

Og da Ebba senere selv svigter familien, virker det forunderligt nok ikke så blamerende eller skamfuldt, som Tomas’ svigt, fordi hun som kvinde har langt større råderum til at reagere følelsesmæssigt. På den måde er ”Force majeure” lige så meget en film om de fastlåste kønsnormer, der præger os, og her bliver det tydeligt, at menneskeden ikke har ændret sig ret meget, siden vi boede i huler.

Östlund blander dygtigt Darwinisme med Brünuel, Bergman og Lars von Trier til en film, der det ene øjeblik er hylende morsom, mens den det næste spidder os totalt med sin brutale demaskering af hovedpersonerne.

Den svenske instruktør inviterer os til at se fuldstændigt ærligt på os selv. Han viser, hvor inkonsekvente vi er og stiller os til ansvar for vores hykleri. På den måde er ”Force Majeure” en skræmmende film, fordi den høvler overfladen væk og viser os den kolde, isnende sandhed nedenunder.

Det hele er så intelligent konstrueret og udført, at det ville være en forbrydelse at afsløre, hvordan handlingen og Tomas’ og Ebbas forhold udvikler sig. Kun skal det tilføjes, at Östlund er alt for klog til at basere det hele på simpel psykologi og sociologi. Han er trods alt ikke tidligere reklamefotograf for ingenting, så med en blanding af krystalklare billeder og computergenererede effekter får han skabt et hvidt, uendeligt og aldeles indifferent univers, som baggrund for sine figurer og menneskeforsøg.

Så se den og spar 20 års parforhold. Her er den usminkede sandhed om marsmændene og venuskvinderne.

Force Majeure – 118 minutter – Sverige, Frankrig og Norge – Instruktør: Ruben Östlund – Medvirkende: Johannes Kuhnke, Lisa Loven Kongsli, Clara Wettergren, Vicent Wettergren, Brady Corbet, Jakob Granqvist, Kristoffer Hivju, Fanni Metelius m.fl.