Filmanmeldelse: The Salvation – Dansk instruktør laver fornem klasssisk western med internationalt format

The Salvation

5 popcorn

“Rygterne om min død er stærkt overdrevne.” Sådan telegraferede den berømte amerikanske forfatter Mark Twain i 1997, da han læste sin egen nekrolog i New York Journal.

Og sådan kan man passende sige om westerngenren. Som en af de mest arkaiske genrer i filmhistorien er westernfilmen gentagne gange blevet dømt død og ude. Alligevel oplever den i disse år endnu en opblomstring, hvor store instruktører kaster sig over hver deres westernprojekt.

Coen Brødrene gjorde det med ”True Grit (2010) og Tarrantino med ”Django Unchained” (2012). Nu har også den danske instruktør Kristian Levring meldt sig ind i klubben af nybølge westerninstruktører med ”The Salvation”.

Det ligger ellers ikke lige til højrebenet, at en dansker laver en western. Man husker stadig med et lille smil Carl Ottosens ”Præriens skrappe drenge” (1970), hvor Dirch Passer og de andre kodrenge red rundt på ponyer, og hvor Faxe Kalkbrud måtte gøre det ud for Monument Valley. En bøvet og jordstrygende omgang dansk kartoffelwestern.

Men dansk film er kommet langt siden dengang, og Kristian Levring er ikke nogen Carl Ottosen. Den 55-årige Levring er ikke blot en af de fire oprindelige dogmebrødre. Han har også en succesrig karriere som reklameinstruktør i London. Nu har han fået 70-80 millioner til at realisere sin drengedrøm om en hyldest til den klassiske amerikanske western, og indfrier alle forventninger.

Da filmen for få dage siden havde verdenspremiere på Cannes festivalen fik det således de internationale anmeldere til at bruge begejstrede vendinger som ”storslået” og ”autentisk”.

”The Salvation” er da også 100 procent tro mod sin genre. Det er historien om de to skandinaviske brødre og ekssoldater Jon og Peter (Mads Mikkelsen og Mikael Persbrandt), der drager til det vestlige USA og slår sig ned tæt ved den lille by Black Creek. En by hvor borgmesteren er bedemand (Jonathan Pryce), hvor præsten er sherif (Douglas Henshall), og hvor vandet er blandet op med tyk, stinkende olie.

Da Jon endelig efter syv år forenes med sin kone og søn (Nanna Oland Fabricius og Toke Lars Bjarke) sker der imidlertid en frygtelig tragedie. På diligenceturen tilbage bliver de myrdet og Jon slår i affekt gerningsmændene ihjel.

Desværre er den ene af dem bror til byens nådesløse, selvbestaltede beskytter Delarue (Jeffrey Dean Morgan), der hævngerrigt tropper op og stiller indbyggerne i Black Creek et ultimatum: Find og udlever min brors morder, eller giv mig to af jeres andre indbyggere, som jeg kan slå ihjel.

Derefter udvikler det sig som en klassisk hævnhistorie mellem de to brødre og Delarues bande, med de mere eller mindre underkuede og feje indbyggere i Black Creek som statister på sidelinien. Og selvfølgelig viser det sig, at Delarue er hyret af mægtige pengemænd for at tvinge indbyggerne i Black Creek til at sælge deres jord, så olien kan udnyttes.

Selv om ”The Salvation” har elementer fra klassiske amerikanske westerns som ”High Noon” (1952) og ”The Man Who Shot Liberty Valance” (1962) er det dog hverken Fred Zinnemann eller John Ford, som Kristian Levring har skelet mest til. Stilistisk minder hans film langt mere om den rå, uglamourøse stemning fra spaghettiwestern-mesteren Sergio Leones ”Once Upon a Time in the West” (1968)

Det gælder lige fra åbningsscenen på stationen, der minder om scenen, hvor Claudia Cardinale ankommer til byen Flagstone, til skurken Delarue, der både i udseende og opførsel minder om Henry Fondas ikoniske westernskurk Frank.

Men mest af alt skyldes lighedstegnet mellem Leone og Levring filmens visuelle stil og dens på mange måder deprimerende skildring af The Wild West. Her er ingen gloværdig nybyggerånd, men en flok sølle mennesker, der hutler sig igennem på et eksistensminimum i rå træhuse i en verden, hvor lov, orden, moral og retfærdighed er stort set ikke eksisterende. Her gælder kun den stærkes brutale lov, mens resten må vende blikket væk eller søge bort.

Kristian Levring har klogt sørget for at forene Danmarks og Sveriges bedste mandlige skuespillere. Mads Mikkelsen og Mikael Persbrandt har således intet problem med at levere de hærdede stenansigter og den pondus, som rollerne kræver. Med stålsatte, forslåede og støvede fjæs, hvor livets trængsler står mejslet som dybe furer tvinges de til at tage handsken op i en tilsyneladende håbløs kamp. Vi har været der før med både Mikkelsen og Persbrandt, men det gør det ikke mindre seværdigt.

Den, der i sidste ende løber med opmærksomheden, er dog Eva Green i rollen som Delarues brors enke Madelaine. En kvinde hvis læber skæmmes af det ar, hun fik, da indianerne skar hendes tunge ud, og som starter sit eget oprør. Med de klare blå øjne under det fyldige mørke hår minder hun om en moderne Claudia Cardinale.

Der er ingen dybere lag i Levrings film, der udelukkende interesserer sig for mere primitive menneskelige instinkter som hævn og retfærdighed, men også det er helt i westerngenrens ånd.

Hvis man endelig skal kritisere Levring og filmen for noget, så er det, at den ikke tilføjer noget nyt til westernuniverset, men lader sig nøje med at hylde de allerede fastlagte genrekonventioner.

Det gør han til gengæld særdeles overbevisende. Med optagelser fra Sydafrika mikset med baggrunde fra Monument Valley, farvemættede billeder der veksler mellem panorama og ultranær, en række lige i skabet skuespilpræstationer og en lydside, der emmer af Morricone, er ”The Salvation” et fornemt bidrag til genren og uden problemer årets bedste western.

Og så hører det selvfølgelig med, at Zentropa har været hovedproducent på filmen.

The Salvation – 91 minutter – Danmark, Storbritannien og Sydafrika – Instruktør: Kristian Levring – Medvirkende: Mads Mikkelsen, Mikael Persbrandt, Eva Green, Jeffrey Dean Morgan, Eric Cantona, Jonathan Pryce, Douglass Henshall, Nanna Øland Fabricius, Toke Lars Bjarke m.fl