Filmanmeldelse: Misfits – Ung og homoseksuel i USAs Bibelbælte

Misfits

4 popcorn

Larissa er en 17-årig lesbisk pige, som er flyttet sammen med sin pigekæreste, da hendes situation blev umulig hjemme. 16-årige ”D” er panseksuel og bor for sig selv, efter at han stak af fra sin misbrugs-mor. Endelig er der 19-årige homoseksuelle Benny, der stadig bor sammen med sine forældre og sin ældre bror, selv om det kostede en del anstrengelse for Bennys far og bror at acceptere, at han er bøsse.

De tre unge har tre ting til fælles: De bor alle i Tulsa i Oklahoma, en by med 400.000 indbyggere og 2.000 kirker midt i USA’s ”Bibelbælte”. De kommer alle i værestedet ”Open Arms Youth Project” – byens eneste ungdomsklub for unge homo- og transseksuelle teenagers, som har besluttet sig for at springe ud, selv om det kan have store personlige omkostninger i det konservative og religiøse samfund. Og endelig er de alle hovedpersoner i den danske instruktør Jannik Splidsboels nye film ”Misfits”, der for nogle uger siden blev vist i Belinalens Panorama-sektion.

Blandingen af homoseksualitet og religion kunne nemt være endt som en hård, homofobisk cocktail om hatecrimes, vold og stigmatisering af seksuelle minoriteter.

Det er imidlertid ikke Jannik Splidsboels ærinde. Hans fortællemæssige fokus er på værestedet og ikke på de kirker, hvor der prædikes om Sodoma og Gomora. Derfor optræder homofobien kun som en underliggende rød tråd i ”Misfits”.

- Det her er en film om seksualitet, men også en coming of age historie om teenagere, der finder et ståsted i verden. Jeg kunne godt have lavet en langt mere rå film, men det ville ikke have været særligt opbyggeligt i forhold til filmens unge målgruppe, sagde Jannick Splidsboel om ”Misfits” forud for Berlinalen.

Men selv om homofobien altså ikke er direkte repræsenteret i filmen, lever den alligevel som en konstant udfordring i de tre hovedpersoners kamp for at blive accepteret.

”Misfit” er fyldt med følelsesmæssigt bevægende scener. Den mest rørende optræder allerede i filmens start, hvor Benny sidder sammen med sin familie og hans storebror Gage tårevæddet fortæller, hvordan han han til at begynde med havde det meget svært med, at hans bror var homoseksuel.

For Larissas vedkommende kommer et af højdepunkterne, da hun og hendes kærester kysser i en mangefarvet tunnel fyldt med julelys – en scene der trods sin visuelle styrke alligevel har noget opstillet over sig.
Og D’s store øjeblik indtræffer, da han omsider får skaffet en cykel, der giver ham mulighed for et job – en understregning af, at filmen ikke kun handler om seksuelt utilpassede unge, men også om økonomiske vanskeligheder.

Man kunne godt have ønsket sig, at Jannik Splidsboel havde brugt lidt flere kræfter på at portrættere Tulsa, som man aldrig rigtig får et overordnet indtryk af. Det samme gælder på mange måder værestedet. Man får aldrig rigtig et overblik over, hvor målet med projektets historie og mål egentlig er bortset fra at give de unge et trygt sted at være og med mellemrum facilitere forskellige gruppediskussioner.

Til gengæld brænder filmens overordnede budskab om at det er muligt at leve som homoseksuel trods modstand fra omgivelserne, så længe man har folk omkring sig, der bakker én op, klart igennem.

Derfor er det også glædeligt, at Amnesty International lige har valgt, at de vil bruge ”Misfits” i deres arbejde med homofobi.

Misfits – 74 minutter – Danmark og Sverige – Instruktør: Jannik Splidsboel – Medvirkende: Larissa, ”D”, Benny m.fl