Krænkelseskulturen har for længst nået kvalmegrænsen – også i filmbranchen

Jeg er ellers ikke på nogen måde tilhænger af Ekstrabladets debatforum Nationen, som vel nærmest må betegnes som det største voksenmobningssted i landet.

Men forleden dag måtte jeg alligevel erklære mig fuldstændig enig følgende udbrud fra en forarget Nationen-borger:

”I guder. Hold kæft hvor er det dog tragisk, at verden er kommet til et punkt, hvor nogen føler sig nødsaget til at komme med den slags undskyldninger.  Og hvad fanden er det egentligt at hun undskylder for!???”

Det, der havde fået manden op i det røde felt, var, at den 42-årige Hollywood-stjerne Zoe Zaldana, der fik sit store gennembrud i storfilmen ”Avatar” (2009), undskylder nu for sin rolle som den sorte sangerinde Nina Simone i filmen ‘Nina’ fra 2016.

Kort fortalt handler sagen om, at Zoe Saldana, der betragter sig selv som en sort kvinde, blev mødt med gigantisk kritik i 2016, fordi hun havde gjort sin hud lidt mørkere samt brugt en kunstig næse for bedre at komme til at ligne den noget mørkere sangerinde Nina Simone.

Og nu her fire år senere undskylder Zoe Saldana så tårevædet for rollen i et interview, der blev sendt på Instagram. 

”Jeg skulle aldrig have spillet den rolle. Jeg skulle have gjort alt, hvad jeg kunne for at lade en anden sort kvinde blive castet til rollen som den helt perfekte sorte kvinde, fortæller hun og tilføjer:

”Dengang tænkte jeg, at jeg havde tilladelse til at spille rollen, fordi jeg selv er en sort kvinde. Og det er jeg. Men det var altså Nina Simone, og Nina havde et liv og en rejse, der skulle have været hædret helt ned til den mindste detalje, fordi hun var et meget detaljeret individ. Jeg er så ked af det, fordi jeg elsker hendes musik”.

Vi tager den lige i langsom gengivelse. Her er ikke tale om en hvid kvinde, der har formastet sig til at spille sort, men om en sort kvinde, der spiller en anden sort kvinde.

Men heller ikke det, er tilsyneladende i orden for krænkelsesmafiaen, fordi Zoe Saldana ikke har den rette mørke nuance i sin hud.

Fremover handler det kort sagt ikke om, hvorvidt man er den dygtigste skuespiller i forhold til en rolle, eller det rigtige køn eller race. Nej vi er helt derude nu, hvor det handler om farvenuancer.

Man fristes næsten til at sammenligne med en forskruet politisk ideologi fra for næsten 100 år siden, hvor man skulle have de rigtige racemæssige aner mange generationer tilbage i tiden for at undgå forfølgelse.

Det er ikke bare vanvittigt, det er også sørgeligt. Og det mest sørgelige er, at der overhovedet er skuespillere, som føler sig presset til at komme med den slags undskyldninger.

Det kan godt være, at Zoe Saldana brugte make up og en næseprotese for at ligne Nina Simone, men faktisk er det essensen af hendes fag, at man får penge for at ligne noget eller nogen, man ikke er, og sminker sig til rollen.

Man fristes derfor som Nationen-skribenten til at bede krænkelsesmafiaen om at klappe i. Krænkelseskulturen har i hvert fald for længst nået kvalmegrænsen også i filmbranchen.