DEBAT: Et spørgsmål om tilgivelse
Det er sjældent, at man bliver konfronteret med et så gammeltestamenteligt begreb som tilgivelse. På film præsenteres vi for det hele tiden – den forlorne Hollywood-tilgivelse, med strygemusik i baggrunden og tårevædet forsoning. Men at opleve ægte tilgivelse i den virkelige verden for det utænkelige, hvor der virkelig er noget på spil, er en helt anden sag.
Et eksempel var, da instruktøren Niels Malmros’ kone Marianne i 1984 i en psykose dræbte deres ni måneder gamle datter. En fuldstændig ubærlig handling, der ville have skilt mange andre, men Malmos tilgav sin kone og lod hende aldrig føle skyld – og de er fortsat gift den dag i dag.
Det rørte mig dybt, da historien kom frem i forbindelse med Niels Malmros’ film om forløbet ”Sorg og Glæde” (2013).
I dag blev jeg så rørt på en anden måde, da en række udenlandske og danske medier bragte et billede som skuespillerinden Emmanuelle Seigner havde postet på sin Instragram-profil.
Det forestiller et nyligt møde mellem filminstruktøren Roman Polanski og Samantha Geimer – kvinden, han som 43-årig havde sex med i 1977, da hun var blot 13 år gammel. Nu står hun smilende med armen om den aldrende instruktør, der lige siden har levet i landflygtighed med en anklage for at have voldtaget en mindreårig hængende over hovedet i USA.
Der er ingen tvivl om Polanskys skyld, eller at hændelsen har fundet sted. Det har både Polansky og Seigner indrømmet. Men historien og Instragram-billedet viser også, at verden er langt mere nuanceret, end den bliver gjort til i medier og i folkedomstolen.
Der er ingen tvivl om, at sagen har haft enorm indflydelse på Polanskis og Geimers liv siden den marts-aften i 1977. Men billedet illustrerer også, at de to for længst er kommet overens omkring det, der skete og hinanden.
Billedet er i øvrigt taget af Samantha Geimers mand David og optrådte først på hendes egen Instragram-profil inden Emmanuelle Seigner også viste det.
Samtidig er det tankevækkende, hvor svært det har været – og stadig er – for Samtantha Geimer at trænge igennem med sit eget syn på sagen og få lov at slippe med at blive fremstillet som offer.
Det understregede hun også i et interview med Emmanuelle Seigner:
”Lad mig være helt klar. Hvad der skete med Polanski var aldrig et stort problem for mig. Jeg vidste ikke engang, at det var ulovligt, og at nogen kunne blive arresteret for det. Jeg var okay og jeg er stadig okay. At det er blev gjort til sådan en kæmpe sag, og at jeg konstant har skullet gentage, at det ikke var et stort problem for mig, har været en forfærdelig byrde”, siger Samantha Geimer.
Hun mener ikke selv, at der var Tale om voldtægt, og at Polanski for længst er blevet mere end nok straffet for det, han gjorde.
Samantha Geimer er selv mor til tre nu voksne sønner. Hun åbnede selv op om sagen i 2013 i sin selvbiografi ”The Girl: A life ind the Shadow of Roman Polanski”. Her skrev hun blandt andet, at hun føler sig langt mere såret af det, hun kalder ”offer-industrien”: Advokater, dommere og journalister, som hun føler sensationaliserede hendes sag for at fremme deres egne interesser.
”Det burde ikke være muligt at gøre det, der skete for mig, værre, for at gøre det mere interessant. At pådutte mig at have det dårligt med det og være et offer, så andre kan bruge en, som de vil. Men fakta er, at folk ikke ønsker at høre sandheden, hvis den ikke passer ind i deres formål.”
