FILM: Guardians of the Galaxy 3 – Endelig en Marvel-film med ægte sjæl og hjerte
Alt alt for længe – lige siden ”Infinity War” (2018) og ”Avengers Endgame” (2019) har Marvel-franchisens endeløse strøm af superheltefilm manglet både sjæl og hjerte.
Derfor føles det som en kæmpe forløsning at se den tredje og sidste Guardians of the Galaxy film, der havde premiere i de danske biografer torsdag. For den toogenhalv time lange film har alt det, vi har savnet så længe, til overflod.
Sådan var det ikke, da instruktøren James Gunn lancerede den første Guardians-film i 2014. Dengang følte nogen, at Marvel pludselig havde glemt A-holdet og i stedet indkaldt B-holdet.
Iron Man, Spider-Man, Hulk, Captain America og Thor var alle sammen stjernebesatte blockbusternavne inde for superhelteverdenen, der nærmest var selvskrevne til at få film dedikeret til sig selv hver især – og ikke bare én, men også to’ere og tre’ere.
Men en gruppe ukendte rum-krigere bestående af Star-Lord, Drax the Destroyer, grønhudede Gamora, den gryntende træ-ting Groot og en sarkastisk vaskebjørn ved navn Rocket? Dét føltes mere som parodier på det velkendte A-hold. En upoleret bande , der flaksede rundt i rummet på udkig efter ballade.
Intet kunne imidlertid være mere forkert. Til manges store overraskelse viste The Guardians of the Galaxy at være den mest underholdende Marvel-film, man indtil da havde set, og det er de stadig.
Rum-krigerne viste sig at være oprigtigt interesserede i at redde galaxen. Med deres autencitet var de en klar forbedring i forhold til Avengers-gruppen, og med deres humor ind indbyrdes skænderier langt sjovere en for eksempel The Fantastic Four.
Disse egenskaber er intakte i ”Guardians of the Galaxy 3”.
Ved filmens start har gruppen etableret sig på Knowhere – en slags miniverden
bygget på det (ret store) afhuggede hoved af en for længst afdød Celestial, der
også kan agere rumskib.
Peter (Star-Lord) sørger stadig over hans elskede Gamoras død – hun blev som
bekendt dræbt af Thanos i ”Infinity War” – og drukner sorgerne i alkohol. Han
bliver dog hurtig ædru, da Knowhere angribes af den supermandsagtigt stærke
Adam, der er kommet for at kidnappe Rocket.
Det viser sig nemlig, at Rocket tidligere blev genetisk manipuleret af den magtsyge
videnskabsmand The High Evolutionary, der drømmer om at skabe den perfekte
verden. Han vil nu have sit tidligere eksperiment tilbage, fordi Rocket viste
sig at få ekstraordinære intelligente kræfter.
Under angrebet sårer Adam imidlertid Rocket alvorligt. Det er nu op til hans venner at dykke ned i hans fortid og finde en måde at redde ham – en mission, der selvfølgelig uundgåeligt må ende med en konfrontation med hans tidligere plageånd.
Undervejs får gruppen også følgeskab af en alternativ udgave af Gamora, der dog ikke deler minder med den version, som Peter elskede. En twist som Gunn og manuskriptforfatterne udnytter optimalt.
Ud over filmens menneskelige og følelsesmæssige kvaliteter, er den også lige som Gunns forrige film ”Suicide Squad” (2021) et overflødigshorn hvad angår episk sans og visuel fantasi. Chefdesigner Beth Mickle har fremtryllet det ene smukke rumskibsdesign efter det andet og surrealistiske, intergalaktiske baser, der bliver brugt som ramme for fermt effektuerede actionsekvenser, der hverken mangler veloplagt dialog eller slapstick. Læg dertil et væld af mindeværdige fremmede væsner og blændende effekter – alt sammen noget som mange af de seneste Marvel-film totalt har manglet.
Ifølge alle rygter er det den sidste Guardian of the Galaxy film, men Gunn får rundet sit hjertebarn af på flotteste vis. Af alle Marvels nu over 30 superheltefilm bliver denne triologi en af dem, man kommer til at vende tilbage til igen og igen – alene for at nyde det ikoniske 80’er-musikspor, mens rumuhyrerne får bøllebank.
Guardians of the Galaxy 3 – 150 minutter – USA Canada og New Zealand – Instruktør: James Gunn – Medvirkende: Chriss Pratt, Bradley Cooper (stemme til Rocket), Dave Bautista, Karen Gillian, Vin Diesel (stemme til Groot), Sean Gunn, Maria Bakalova (stemme til Cosmo), Zoe Saldana m.fl.
