Filmanmeldelse: The Dark Tower – Nikolaj Arcel gør anmeldernes kritik til skamme
”En komplet katastrofe”……”En unikt smagløs sump”…….”En slapt kun lige sammenhængende skal af en film”….”Årets værste film”…
Det internationale anmelderkorps er mildt sagt ikke begejstrede for Nikolaj Arcels nye storfilm ”The Dark Tower”. Filmen, der har været mange år undervejs, er bygget over Stephen Kings berømte bogserie af samme navn og har kostet 380 millioner kroner.
Har anmelderne så ret? Svaret afhænger klart af ens forventninger. Hvis man forventer en film, der læner sig klods op ad bøgerne, bliver man skuffet. Der er nemlig kun grundelementerne tilbage af Stephen Kings otte-binds værk.
Det er også alt for meget forlangt, at Nikolaj Arcel skulle have udfoldet hele det over 4.000 sider lange drama i en film på blot halvanden time. Det ville mindst tage tre film i Ringenes Herre længde eller endnu bedre en TV-serie i flere sæsoner.
I stedet for at se på det, man ikke får – nemlig en filmatisering af Kings bøger – bør man langt hellere se på det, som man faktisk får, hvilket er ikke så lidt.
På bare 95 minutter lykkes det Nikolaj Arcel at levere en fuldt færdig historie med både indledning, optrapning af konflikten og en flot finale. Det hele er så skarpt skåret, at der nærmest ikke er en eneste overflødig indstilling eller replik undervejs og absolut ingen døde punkter.
Drengen Jake (Tom Taylor) har mareridtsagtige drømme om den sortklædte mand Walther O’Dim (Matthew McConaughey), der ønsker at ødelægge Det Mørke Tårn – en mægtig struktur i himlen, hvis energi er den kraft, som holder universet sammen. Jake drømmer også om revolvermanden Roland Deschain (Idris Elba), der er den sidste af sin slags og Walthers dødsfjende.
Det går efterhånden op for Jake, at der ikke er tale om drømme, men om virkelige hændelser, der foregår i andre dimensioner, som han på grund af sine særlige evner er i stand til at opfatte. Jake finder frem til en portal og opsøger Roland i en af disse dimensioner.
Roland har imidlertid mistet troen og ønsker bare hævn over Walther, der har slået alle ihjel, som stod Roland nær. Jake får ham imidlertid overbevist om, at der er langt større ting på spil, og at de for alt i verden må forhindre, at tårnet bliver ødelagt.
Ud over det stramme manuskript kan man glæde sig over, at Nikolaj Arcel for femte gang har arbejdet sammen med sin faste filmfotograf Rasmus Videbæk, der har brugt hele paletten af indstillinger: Fra små intime scener i Jakes lejlighed og glimt fra Jakes drømme til store episke landskabsscener fra de andre verdener og nøje koreograferede kampscener. Det hele er der.
Læg dertil flotte skuespilpræstationer fra alle de tre hovedrolleindehavere. 16-årige Tom Taylor spiller den splittede Jake med stor indlevelse. Idris Elba skildrer en mand, hvis skydefærdigheder er nærmest ikoniske, men som ved filmens start er blevet et spøgelse, der søger noget, han ikke kan finde. Og Matthew McConaughey glider ubesværet ind i rollen som ondskabens redskab Walther O’Dim – legesyg, nonchalant og skræmmende nådesløs, hvad han beviser igen og igen undervejs.
Nikolaj Arcel har altid drømt om at være den, der bragte ”The Dark Tower” op på det store lærred, siden han som 17-årig læste seriens første bind ”Revolvermanden”.
Han får godt nok ikke indfriet drømmen, og resultatet er langt mere mainstream, end hvis man for alvor var dykket ned i Kings unikke univers. Men filmen er på ingen måde en katastrofe. Den er flot afviklet på alle planer og konstant underholdende fra start til slut.
Og trods de internationale anmelderes nedsabling strømmer publikum i biografen for at se filmen, der alene i åbningsweekenden i USA indtjente 19,5 millioner dollars (122 millioner kroner) og lå øverst på billetlisterne.
The Dark Tower – 95 minutter – USA – Instruktør: Nikolaj Arcel – Medvirkende: Matthew McConaughey, Idris Elba, Tom Taylor, Dennis Haysbert, Claudia Kim m.fl.
