Filmanmeldelse: Skyscraper – Dwayne Johnson i actionpakket højhushelvede
Sikkerhedschefen for en hypermoderne skyskraber i Hong Kong må ud på et enmandskorstog for at redde sin familie, da bygningen bliver invaderet af en bande skruppelløse terrorister.
Lyder ovennævnte plot bekendt? Og får du allerede nu et nostalgisk deja vu tilbage til 1988, hvor den første ”Die Hard” film tordnede over lærredet og satte en hel ny standard for actionfilm. Siden da er ”Die Hard” konceptet blevet kopieret til hudløshed i utallige udgaver, hvoraf kun nogle ganske få er nået op på siden af originalen.
Mange har i årenes løb følt sig kaldet til at gå i Bruce Willis fodspor som John McClane. Nu er det så Dwayne ”The Rock” Johnsons tur, og han er faktisk et bedre bud end mange andre. Dels fordi han lige som Willis evner den selvironi, der gør rollen spiselig, dels fordi han trods sin nærmest klichéagtige machofysik, godt kan spille følsomt.
Manuskriptforfatteren bag ”Scyscraper”, Rawson Marshall Thurber må afgjort være økologer. Han går klart ind for genbrug og bruger skamløst alt, hvad der kan samles op fra både ”Die Hard”, ”Det tårnhøje helvede” og ”Mission Impossible – Ghost Protecol”. Ja selv genbrugsstumper fra Orson Welles noir-drama ”The Lady from Shanghai” (1947), er der blevet plads til.
Hvis man forventer bare den mindste originalitet fra ”Scyscraper”, bliver man derfor slemt skuffet. Til gengæld har Marshall Thurper gjort sig stor umage for at kompensere for manglen på manuskriptmæssige nyskabelser ved at give aktionsekvenserne et enkelt pift – eller fem – oveni.
Han har tydeligvis moret sig med at skabe en overdådig 225-etagers høj bygning fyldt med forskellige udfordringer (terrorister, ild m.m.), der alle er skræddersyede til at skabe maksimal action. Det er lige som en tur i Hurlumhej-huset på Bakken, hvor Dwayne Johnson kastes ud i den ene mere umulige udfordring efter den anden, hvad enten han kæmper sig frem inde i bygningen eller hængende uden på den.
Selv om Johnsons person i filmen – Will Sawyer – kun har ganske lidt baggrund, lykkes det alligevel for ham at bringe en tiltrængt sårbarhed ind i rollen, mens han igen og igen risikerer livet for at redde dem, han elsker.
Mens Bruce Willis’ strømer i ”Die Hard” føltes dødelig til trods for de halsbrækkende actionsekvenser, fører Dwayne Johnson sig frem med en larger-than-life attitude, der både understreger filmens præmis om at ”større er bedre”, og begrænsningerne i dette tegneserieunivers. Den totale mangel på realisme ender på den måde med at tære en smule på interessen.
Johnson er oppe imod danske Roland Møller, der giver den som terroristernes onde leder. Han har været en ekstra gang i træningslokalet, så han næsten er lige så bred som Dwayne Johnson. Desværre er der ikke meget andet kød på hans rolle, og de to mødes først i filmens sidste akt.
”Scyscraper” er ægte ferieunderholdning, og med den er sommerens film-bankoplade ved at være fuld. Vi har haft Far til Fire, Jurassic Parc, superhelte, buddy-budy komedier og nu en hæsblæsende actionthriller. Hvad kan man forlange mere.
Skyscraper – 102 minutter – USA – Instruktør: Rawson Marshall Thurber – Medvirkende: Dwayne Johnson, Roland Møller, Neve Campbell m.fl.
