Filmanmeldelse: Luna og den magiske krystal – Nuttede dyr på farefulde eventyr i forudsigelig animationsfilm

Distributionsselskabet Angel Films har en lang tradition for at lancere animationsfilm.

De falder i to vidt forskellige grupper: De markant anderledes som for eksempel den italienske ”Bjørnene fra Sicilien” (2019) og den spanske ”Bunuel i skildpaddernes labyrint” (2018). Og de mere traditionelle som ”Junglebanden” (2017), ”Pjuske flyver fra reden” (2018), og ”Villy og monsterplaneten” (2019). Begge har deres målgruppe og berettigelse.

”Luna og den magiske krystal” hører så absolut til i den sidstnævnte kategori. Denne tyske animationsfilm, der bygger på Sebastian Lybecks kendte børnebog, er lavet efter konceptet nuttede dyr, der tager på farefulde eventyr. Sådan har opskriften lydt i utallige animations- og dyrefilm, og nu får den så endnu en tur.

Luna, der på originalsproget hedder Latte, er et frygtløst, men også egenrådigt pindsvin. Samtidig er hun fuld af energi og har en meget levende fantasi. Hun elsker således at fortælle sindsoprivende eventyr til alle – også selv om de ikke ønsker at lytte – hvor hun selv er heltinden, der redder verden.

Skoven, som hun bor i, er plaget af tørke. Og da Luna og det ængstelige, underkuede egern Tjum ved et uheld kommer til at smadre det store græskær, der indeholder dyrenes møjsommeligt opsamlede vand, bliver situationen kritisk.

Ravnen Korp fortæller imidlertid, at tørken skyldes, at den onde bjørnekonge har stjålet den magiske vandkrystal, der sørger for vand til skoven. Luna beslutter derfor at drage ud for at tilbageerobre krystallen, og må meget modstræbende acceptere at tage Tjum med på turen.

Dermed er grunden lagt klassisk dannelseshistorie, hvor Tjum skal lære at være mere modig, og Luna modsat skal lære at være en del af fællesskabet.

Jeg afslører nok ikke for meget ved at fortælle, at de to dyr selvfølgelig udvikler et venskab undervejs, hvor de blandt andet skal overkomme en sulten los, ulve, kløfter og i sidste ende bjørnekongen.

Som det fremgår er der ikke noget overraskende i handlingen eller de forhindringer, som hovedpersonerne udsættes for. Det virker næsten som om, at manuskriptforfatterne har skrevet listen med lukkede øjne.

Det vil dog næppe genere filmens målgruppe, der omvendt kan glæde sig over manuskriptets ligefremme simpelhed. Samtidig fungerer dialogen fint mellem Luna og Tjum, og en psykotisk frø og vandballetdansende bjørne sætter yderligere kulør på den hyggelige historie.

”Luna og den magiske krystal” er ikke noget mesterværk, og grafikken kommer ikke til at vinde nogen priser. Men den er sød og sympatisk, og dens morale om at fordele de sparsomme ressourcer ligeligt mellem alle kan ikke gentages for ofte.

Så hvis sommervejret svigter – som det har gjort en del i år – eller børnene skal pacificeres et par timer, så er denne film et oplagt bud på noget uskadelig familie-sommerunderholdning.

Luna og den magiske krystal – 89 minutter – Tyskland – Instruktør: Regina Welker & Nina Wels