SERIE: Queen’s Gambit – Når skak bliver nervepirrende spændende

Hvis du zapper ind på Netflix og kigger gennem udvalget af serier, ligner ”Queen’s Gambit” ikke lige det oplagte førstevalg – eller et Netflix-hit. Der er tale om en filmatisering af Walter Trevis velanmeldte, men ikke specielt kendte bog af samme navn fra 1983. En koldkrigsfortælling om en forældreløs amerikansk pige, der viser sig at have uventede evner for skak.

Men intet kunne være mere forkert. ”Queen’s Gambit” er ikke blot en fejende, fængslende fortælling. Den formår også at gøre noget så introvert som skak og selve det at iagttage to mennesker spille skak nervepirrende spændende.

Da Beth Harmon som ni-årig mister sin mor i en trafikulykke ender hun på et børnehjem for forældreløse piger. Her bliver hun venner med pedellen Mr. Shaibel, som bruger pauserne på at træne skak ved sit skakbræt i kælderen.

Beth begynder at spille skak med Mr. Shaibel og viser sig snart at været et naturtalent. Da hun senere slår hele det lokale skoleskakhold i simultanskak, og endnu senere adopteres af et ægtepar i Lexington, begynder en svimlende skakkarriere.

Beth vinder turnering efter turnering og bliver blandt andet venner med den tidligere Kentucky-mester Harry Beltik og den amerikanske skakmester Benny Watts.

Langsomt nærmer hun sig slutspillet og slutmålet i den prestigefyldte skakturnering i Moskva, hvor Beth endnu engang står over for skak-stormesteren Vasily Borgov.

Men før at Beth kan gøre sig håb om at slå verdensmesteren, bliver hun først nødt til at få styr på sit årelange stof- og alkoholmisbrug og overbevise sig selv om, at hun godt kan vinde uden at være påvirket.

Fortællermæssigt er ”Queen’s Gambit” en klassisk dannelsesberetning, og historien er på overfladen ren Danielle Steel: En ung pige, nogle livs- og kærlighedsmæssige forviklinger samt en god portion blødt drama, og det er det.

Men igen tag ikke fejl. Serien er nemlig både skabt og instrueret af Scott Frank, der for tre år år siden skabte den geniale westernserie ”Godless”, der hører til blandt de bedste og mest nådesløse westernfortællinger, der nogen sinde er set.

Der er tale om lidt af et kvantespring genremæssigt, og så alligevel ikke. Scott Frank hare formået at forvandle de 64 skakfelter til en indædt slagmark, hvor de 32 brikker køres i stilling, slår og ofres, som var det et blodigt slag i ”Game of Thrones”.

Samtidig er det hele så lækkert serveret visuelt, at det er som at slikke fløde. ”Queen’s Gambit” er en billedmæssig tour de force gennem slutningen af 50’erne og 60’erne med Beth Harmon som det altoverskyggende midtpunkt. Hun er ikke blot et skakgeni, men gemmer også en på en sand fashionista, der springer ud i overdådigt modeflor, da hun først begynder at få penge mellem hænderne.

Beth spilles forrygende af den kun 24-årige agentinsk-britiske skuespillerinde Anya Josephine Marie Taylor-Joy.  Med sit rødbrune hår og enorme øjne har hun et af de ansigter, der fanger tilskuerne ind lige fra starten. Man siger, at øjnene er sjælens spejl. I så fald er Beths sjæl konstant blottet og så alligevel ikke, for udtrykket i dem skifter konstant, og man er aldrig helt sikker på, hvad der gemmer sig derinde: En sårbar kvinde, en følelseskold taktikker, en opportunistisk misbruger eller en lille pige, der hungrer efter kærligheden og de forældre, der på hver sin måde forlod hende. Hun er det hele på en gang.

På sidelinien får hun strålende modspil af Bill Camp, som pedellen, der bliver Beths første faderfigur. Harry Melling, som nogen vil kunne huske som Harry Potters mobbende fætter Dudley, spiller Harry Beltik, der først er hendes modstander, og som siden bliver hendes ven. Thomas Brodie-Sangster er dragende og provokerende som den amerikanske skakmester Benny Watts. Og Marcin Dorocínski har enorm tyngde og skræmmende ro som verdensmesteren Vasily Borgov.

Endelig rammer ”Queen’s Gambit” tidsånden perfekt: Den unge pige og kvinde, der finder sin egen styrke og trænger ind i det, der hidtil har været anset for en mandeverden. Og ja, serien er også en feministisk historie om, at kvinder også kan spille skak, men den er først og fremmest en basalt underholdende historie fra en verden, vi normalt ikke ser meget til på film og tv.

Queen’s Gambit – 395 minutter – USA – Instruktør: Scott Frank – Medvirkende: Anya Josephine Marie Taylor-Joy,  Bill Camp, Harry Melling, Thomas Brodie-Sangster, Marcin Dorocínski, Marielle Heller m.fl.